Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Colette’ fortæller smukt og underholdende om en stærk kvinde, der gjorde en forskel

Keira Knightley er fortryllende i rollen som den franske forfatter og foregangskvinde Colette i filmen, der bærer hendes navn og fortæller om hendes liv og kamp for at bestemme sin egen identitet og skrive sin egen historie
Colette (Keira Knightley) og Missy (Denise Gough) skaber skandale, da de optræder som kvinde og mand på scenen i en vovet forestilling i Wash Westmorelands ’Colette’.

Colette (Keira Knightley) og Missy (Denise Gough) skaber skandale, da de optræder som kvinde og mand på scenen i en vovet forestilling i Wash Westmorelands ’Colette’.

Scanbox

Kultur
25. oktober 2018

»Det er hånden, der holder pennen, som skriver historien.«

SÅdan siger Sidonie-Gabrielle Colette, kaldet Colette, på et tidspunkt drillende til sin mand, Willy, i Wash Westmorelands engelsksprogede film om den banebrydende, kvindelige franske forfatter.

Og det er en af de røde tråde i Colette, der handler om en kvinde, som må kæmpe for sin ret, ikke mindst til sit eget liv, i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den vittige og indbydende film, der har skønne Keira Knightley i titelrollen, følger Colettes vej fra ung, forelsket pige på landet til litterær skikkelse af format i tidens kunstneriske hovedstad, Paris.

Den flamboyante libertiner, Willy (Dominic West), der er 14 år ældre end den uformuende Colette – han var soldat sammen med hendes far – afsværger sig sin familie og arv for at gifte sig med hende, og hun forlader det rolige liv på landet for at blive en del af det dekadente og hektiske liv på de bonede salongulve i storbyen.

Til at begynde med er hun på alle måder i Willys vold. Han er ikke blot feteret kritiker og skribent, men et helt brand, bestyrer af en skrivefabrik, hvor såkaldte ’spøgelser’ skriver hans mange tekster.

Forslugne Willy

Willy dikterer tone og dom, og så skriver spøgelserne – mod betaling selvfølgelig, men det er ikke altid, at Willy har de penge, han har lovet. Det er ikke billigt at være stor i slaget i Paris, og noget må gøres.

Hvorfor ikke få Colette, der allerede er begyndt at skrive breve på Willys vegne, til at forfatte en bog med udgangspunkt i sin egen opvækst og ungdom på landet? Som sagt så gjort, og det resulterer i de umådeligt populære og for datiden vovede bøger om fremmelige Claudine.

Bøgerne om Claudine sætter Paris på den anden ende, bliver til teater, et fænomen og en type, som alle de unge kvinder og mænd i Paris dyrker med ildhu. Pengene vælter ind, og Willy er sjældent glad. Colette, der skriver bøgerne, men ikke får sit navn på omslaget – der står stadig Willy – føler sig dog mere og mere fanget i sin entreprenante mands spind.

Hun elsker ham, men han elsker mest sig selv og ikke mindst de penge, som hendes skriverier skaffer ham, og han tager et ejerskab for bøgerne, hendes historier og endda også hendes udseende, som næsten udvisker hendes identitet. Hun er nødt til at finde sig en ny.

Samtidig med at hun skriver sine bøger, modnes Colette også som menneske og som kunstner. Hun får sin egen, distinkte stil, begynder at optræde på scenen og udfordrer sin seksualitet. En dag møder hun den adelige Missy (Denise Gough), der klæder sig som en mand, og forelsker sig i hende. Her er endelig et menneske, som ser og anerkender Colette, og de to finder sammen i takt med, at Colette glider fra den stadigt mere selvoptagne og forslugne Willy.

Fortryllende Knightley

Colette fik på et tidspunkt, efter at hun havde forladt Willy, sit navn på Claudine-bøgerne. Hun blev siden en anerkendt forfatter under eget navn med bøger som Gigi og Chérie, der begge er blevet filmatiseret, og i dag er betragtes hun som lidt af et feministisk ikon. Det forstår man godt efter at have set Colette.

Keira Knightley er fortryllende god i rollen som Colette, og man tror på hendes forvandling fra forelsket landbopige til selvstændig, selvsikker og moderne storbykvinde. Hun er dog aldrig uden egen vilje, og fra begyndelsen sætter hun Willy på plads, når hun synes, at han går for langt – det gør han ofte, også i forhold til andre kvinder. Omvendt er det en mandeverden, Colette bevæger sig rundt i, og hun må slås for at blive set og hørt.

Dominic West er ikke mindre forrygende som levemanden Willy, der puster sig op og elsker at være centrum for omgivelsernes opmærksomhed, men som også kan punkteres med den rigtige, spidse bemærkning fra især Colette. West har tydeligvis moret sig med at give den hele frikadelle-armen – han er en charmerende sjuft og charlatan – og det klæder både ham og filmen. 

Colette er måske nok en såre konventionelt fortalt biografisk film, men ikke mindst takket være Knightley og West og de fantastiske kulisser og locations og lækre, indbydende billeder, får Wash Westmoreland skabt en på alle måder underholdende og oplysende fortælling – det er i dén grad en film til tiden – om en kvinde, der gjorde en forskel ved at insistere på at være sig selv og skrive sin egen historie.

Colette. Instruktion: Wash Westmoreland. Manuskript: Richard Glatzer, Wash Westmoreland og Rebecca Lenkiewicz. Britisk-amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg vil anbefale, at man (også!) læser Per Juul Carlsens anmeldelse på dr.dk