Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

’Vi danser’ er mere søvndyssende end svimlende

Juliane Preislers nye roman er en gennemført begivenhedsløs, ensformig og langsom kredsen om livets begivenhedsløse, ensformige og langsomme tempo
Kultur
19. oktober 2018

Det giver dårligt mening at dadle en bog for at være begivenhedsløs, ensformig og langsom, når det åbenlyst er meningen, at bogen skal være – og meget gennemført er – begivenhedsløs, ensformig og langsom. Ikke mindst fordi der jo er mange virkelig gode begivenhedsløse, ensformige og langsomme bøger. Men for mig er Juliane Preislers nye roman Vi danser ikke en af dem.

Ligesom Preislers forrige roman, Arièl fra 2013, er hendes nye, fjortende af slagsen ikke en roman med et handlingsforløb i nogen umiddelbar eller mere end minimalt fremadskridende forstand. Ligesom hendes seneste digtsamling, Daily Poems (da. Daglige digte) fra 2015, er hendes nye, alt i alt niogtyvende bog (digte, noveller, børnebøger, men ikke dramatik medregnet) snarere optaget af det daglige, tilsyneladende trivielle indre liv.

Juliane Preisler: ’Vi danser’

Grebet i Vi danser er virkelig meget gennemført: Romanens lige over 200 sider falder i én kapitelløs køre af korte afsnit, der, apropos titlen, valsende bevæger sig rundt og rundt mellem et jeg og syv personer, der befinder sig i hver deres tilstand – næsten stilstand – af »tilvant væren« i en storby: Der er én kvinde, der sidder »ved kassen« i et supermarked og »har siddet der længe, hun sidder og hedder noget med f«. Der er en anden, ældre kvinde »med ryggen endnu så rank og et navn med b«, der hver dag bare betragter træerne i parken fra sit vindue.

En tredje kvinde, der også »har en vis alder og bærer et navn der er noget med e«, er hver dag travl med at skærme sig fra verden, og en fjerde, der »bor på en høj etage og bærer et navn med d«, er travl med at finde en mand. En »dreng med et navn med c og en krop der vokser i omfang såvel som i højde minut for minut« sidder hver nat og kigger på stjerner i stedet for at sove, en mand, der »bærer sig selv og et navn med k samt en kæmpe mave der også bliver større minut for minut« går hver dag bare til og fra et værtshus, og en anden ligger og er syg i »en seng med rungende gange« og »et navn med a«. Og så er der jeget, som til gengæld er i bevægelse: løber i parken, går og vandrer og, ikke mindst, erindrer at have danset med et du og i den erindring »bærer videre på« »et vi der stadig danser«.

Årstid for årstid, tema for tema kredser romanen i de samme sproglige vendinger om, hvordan hver af de syv personer på hver deres ensomme måde døser i hver deres langsomme kropslige forfald, trivielle tilværelse og tankemønstre. Men også i »glimt« af erindring eller fornemmelse mærker, at de har mærket eller måske kunne mærke en kropslig forbundethed med andre.

Noget forandres for hver af personerne til slut, men i det meget små. Preisler opbygger i det hele taget ikke så meget spænding og fremdrift med sin brug af gentagelser, som hun skaber en »rytmisk og dog lidt staccato bevægelse«, som det lyder et sted om et hoppende barn.

På den måde er romanen – med dens betagelse af det »mylder af liv«, der pulserer i en slags takt i den store by, »hvor så mange bor, alene og sammen men hver for sig«, og dens orkestrering af det liv i en slags flerstemmigt korværk af indre stemmer – mere beslægtet med Peer Hultbergs kæmperoman fra 1985, Requiem, end med f.eks. Inger Christensens gentagelsesbårede digtning

Der er noget sært sympatisk ved, at Preisler ikke som Hultberg låner så højspændt dramatisk en form som den katolske dødsmesses til at lade de »éttusind viljer, eller mange flere, eller mange færre, en ustandselig larm af livsdrift og fremdrift eller bare af drift« lyde. Men så verdslig en form som valsens, der drejer og drejer om sig selv i en kredsen på stedet.

Det er sært, fordi det virkelig er meget begivenhedsløst, ensformigt og langsomt. Det er sympatisk, fordi det har en ret radikal realistisk kvalitet. Selv om formen er så stiliseret, er der en psykologisk præcision i romanens måde at efterligne cirklende tankers langsommelighed og den triste, men alligevel ikke trøstesløse, lavdramatiske trivialitet i »tidens skriden«.

Det er netop i de fintfølende portrætter – især af kassedamen, hvis tanker igen og igen kredser om et ubetydeligt cykelstyrt, hendes mand var ude for, og af den halvstore dreng, der flygter fra sin tunge krop og hverdag ved at sidde og stirre på stjerner om natten, indtil det ikke rigtig rækker længere – at romanen er bedst.

Det føles mindre rørende og mere opstyltet, når romanen både løbende og i de forord og efterord, den begynder og slutter med, gerne og mere storladent gentager sig selv om det:

»vi som kan opstå imellem to der var sammen, eller to der blev sammen, kan være et langt, ubrydeligt ét, eller bare et kort og et ufuldstændigt, eller ét der opstod for et par år og så er det der ikke, eller et som kan opstå og end ikke anes, et endnu ukendt og usket vi. Det vi som var, og de to der dannede lidt af et vi, eller meget af et, eller hele Verden, som når hele Verden bliver til blot et vi, kan helt uforståeligt findes endnu, men på hver sit sted, i hver sit jeg, eller også slet ikke.«

Og i mange andre lange sætningskæder kredser forundret om »sindet« og »selvet« og hele »den kriblende, krablende væren i live, et liv der vil deles, og evig og altid er på vej ind i en anden«.

»Måske er det helt umuligt at stille skarpt på de mange eller tusind eller bare to glimt, de andres og egne? Eller måske er det i selve forsøget på at stille skarpt at man faktisk forstår det, at der er andre, noget andet derude, som overhovedet bare strejfvis kunne ligne én selv?« lyder spørgsmålet, som romanen kredser og kredser om. Det er mere søvndyssende end svimlende, at romanen driver det i grunden fine og meget følte indfølte forsøg på at se en universel samhørighed så langsommeligt langt, som den gør.

Juliane Preisler: ’Vi danser’. Asger Schnacks Forlag, 224 sider, 300 kroner

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her