Læsetid: 3 min.

Ekstravagant i sin ydmyghed

Peter Poulsens nye digte kredser om aldring, sygdom og død, men sprudler af livsalig munterhed
19. oktober 2018

Farven sort forekommer velvalgt til smudsomslag og bind om Peter Poulsens nye, skødesløst sikre samling af digte. For deres grundstemning virker, om ikke dyster og trist, så dog melankolsk og vemodig. Adskillige blandt dem kredser ligefrem om aldring, sygdom og død. Der forekommer – begravelsestekster.

Ikke desto mindre løber der gennem bogen en livgivende understrøm af typisk peterpoulsensk underspillet humor, en roligt avet munterhed, som vælder frem de mærkværdigste steder. Som hvor digteren (eller er det digtet?) sammenligner sig selv med »transportbåndets sidste uafhentede kuffert/med defekt lås, sejlgarnssnore og tape./Selv om jeg har stået her længe nærer jeg stadig et spinkelt håb/om, at nogen skal komme forbi/og tage mig med sig hjem/til en beskeden bolig/i et beskedent kvarter.«

Bemærk her den kun tilsyneladende trivielle slutning, hvor drevne, erfarne Poulsen anvender sin viden om, at gentagelser i poesien aldrig er rene gentagelser, fordi ordet, anden gang det dukker op, er farvet af den første gangs brug. Formidabel er også hans sikre sans for linjebruddets effekt, som han udnytter til såkaldte enjambementer, altså afskæringer, hvor sætningen fortsætter hen over versgrænsen. Følgende digt, kaldet »Ukendt sang«, får således ikke mindst sin virkning gennem ombrydningen:

Peter Poulsen: ’Allegro ma non troppo’.

Flygelets længselsfulde tangenter.
Spil på os, synes de at bede.
Tonearterne ønsker at fylde stuen
vise, hvad de hver især
er i stand til.

De gemmer måske på en ukendt sang
som ingen har fået at høre
endnu.

En endnu uhørt sang – er det ikke simpelt hen definitionen på poesi, eller mere præcist på det fravær, som trodses ved ordenes nærvær? Og er digteren ikke tæt på digtets inderste hemmelighed i følgende lille digt, »Skrift«?

Splitsekundet inden en standfugl
lander i sneen.
Sporene, når den er lettet igen.

Af spor, der afsættes gennem hans på én gang fjerlette og tungtvejende digte (af deciderede svipsere fandt denne anmelder højst fem!) har vi allerede registreret kroppens og dermed dødens. Men samlingen byder skam også på talrige møder med skikkelser fra verdenshistorien, sagnhistorien, musikken og litteraturen – som om de alle sammen blot står deroppe på erindringens hylde og venter på at blive generindret og taget i brug, efter T.S. Eliots melodunte i Four Quartets:

»Time present and time past
Are both perhaps present in time future,
And time future contained in time past.«

Hos Peter Poulsen hedder det:

»Alt, siger jeg, alt eksistere
uanset hvor
eller hvornår.
Nærvær og fravær
er synonymer.
Cleopatra kører Velo Solex.
Dronning Dagmar
sælger pølser i Sydhavnsgrillen.
Master Fatman maltrakterer turisterne
i det tyrkiske bad i Alanya.

I byggemarkedet køber Cæsar
en vinkelsliber til Brutus
i fødselsdagsgave.«

Den sidst citerede strofes overraskende fund leverer et godt eksempel på, at digterens godmodighed trods alt har sin naturlige grænse. Undertiden kan han pludselig vrænge, som i »Avantgardist«:

»Jeg er født længe inden min samtid
sandsynligvis dør jeg
inden den er begyndt.«

Og enkelte steder ser man poeten hugge, som i et digt om virkeligheden, der forsøger at komme til orde, men aldrig får et ben til jorden, i en tid, hvor alt er blevet surreelt og absurd. Virkeligheden, skriver Poulsen, har aldrig for alvor fået chancen for at vise, hvad den formår.

»Den minder om skoleeleven
der er sat uden for døren,
et skelet i garderobeskabet
inden i en vinterfrakke
som har tilhørt rector magnificus
hvis pinkode stadig ligger og gløder/inden i en våd, videnskabelig kusse.«

Hvor må det have moret digteren at hidsætte de tre sidste linjers hentydning til en eliteforskerprisfrataget sportsvognskørende, landskendt akademisk person! Godt, at Peter Poulsen midt i sin molstemte melankoli får givet sig grinet i vold. Kun derved passer hans karakteristik af sig selv som ekstravagant i sin ydmyghed.

Peter Poulsen: ’Allegro ma non troppo’. Lindhardt og Ringhof, 141 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu