Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Elvis Costello er tilbage, og han har sit blik rettet mod den måde, vi betragter hinanden på

Elvis Costellos nye album ’The Look’ er et spraglet galleri af karakterer, der dømmer hinanden. Og selv om de er stereotyper, er de i virkeligheden, som vi mennesker er flest: fordomsfulde og med elendig dømmekraft
Kultur
12. oktober 2018
»Costellos nye album ’The Look’ er svulstigt og sødmefuldt og bøvet og kynisk og alt det, jeg hadede ved Elvis Costello, første gang jeg hørte ham. Nu er det netop dét, jeg elsker ham for,« skriver Informations anmelder

»Costellos nye album ’The Look’ er svulstigt og sødmefuldt og bøvet og kynisk og alt det, jeg hadede ved Elvis Costello, første gang jeg hørte ham. Nu er det netop dét, jeg elsker ham for,« skriver Informations anmelder

Concord Records

Når det kommer til førstehåndsindtryk, stoler jeg aldrig på min egen dømmekraft. Nogle gange er det, som om folk intuitivt vækker en afsky i mig, hvis vi har meget tilfælles – at jeg frastødes ved alt det i dem, jeg kan genkende i mig selv. Det gælder for flere af mine nærmeste venner, første gang jeg mødte dem. Og det gælder for Elvis Costello.

Det var en ven, der først introducerede mig til ham ved at forære mig This Years Model (1978) og Get Happy!! (1980) i fødselsdagsgave. Mit forhold til Costello havde indtil da været anstrengt. Jeg kendte ham kun fra to mildest talt kvalmende numre. Det ene var hans sødmefulde kærlighedsballade »She« fra soundtracket til den romantiske komedie Notting Hill. Det andet var hans sleske fortolkning af den tysk-jødiske komponist Kurt Weills »Lost in the Stars«. Den var det absolut kedeligste cover på albummet September Songs – et album, jeg dyrkede som besat i 00’erne, efter at have set en dokumentarfilm om det musikalske samarbejde mellem Weill og den marxistiske forfatter Bertolt Brecht.

Men min ven insisterede på, at jeg ville komme til at elske den bøvede, britiske sanger, hvis jeg blot gav ham en chance. Og han fik ret.

I måneder måtte de to plader længes efter deres inner sleeves. De forlod aldrig pladespilleren. For numre som »(I Don’t Want To Go To) Chelsea« og »New Amsterdam« er både danseglade, socialt indignerede og indædt skeptiske overfor hykleri, billige tricks og modediller.

En kalveknæet ost

Ellers vidste jeg nærmest intet om Declan MacManus, hvis kunstnernavn i mine ører lød som en blanding af kongen af rock’n’roll og en ost – mere ildelugtende prætentiøst kunne det næppe blive. Først senere læste jeg mig til, at han i de tidlige 1970’ere havde spillet under alliaset P.D. Costello (efternavnet var hans oldemors pigenavn), men da han tegnede sin første pladekontrakt, foreslog hans manager, at han erstattede bogstaverne med Elvis Presleys fornavn.

Jeg havde ikke fulgt ham fra de tidlige New Wave dage, da han i 1977 fik sit gennembrud med albummet My Aim Is True. Jeg kendte kun hans markante brillestel, yuppiejakkesæt og spredte, kalveknæede ben fra et sæt viskestykker, en bekendt havde lavet på et grafisk værksted.

Jeg vidste heller ikke, at den kiksede Buddy Holly-kopi i begyndelsen af sin rockkarriere var edb-operatør og familiefar, hvis egen far havde været forsanger i et populært danseorkester, der spillede alt fra swing og jazz til The Beatles. Men jo mere jeg dansede til Costellos skæve Telecaster-riffs, jo mere jeg lyttede til de spydige og spøjse fortællinger, jo mere voksede min beundring og begejstring for manden, der først havde slået mig som en arrogant, stilforvirret original, som stjal med arme og ben fra punk, rock’n’roll, reggae og 1960’er-pop i forsøget på at finde sin egen lyd.

Selv lægger Costello ikke skjul på, at han musikalsk står på skulderpuderne af både Paul McCartney og Bob Dylan.

I sine erindringer Unfaithful Music and Disappearing Ink skriver han: »Meget popmusik udspringer af, at folk fejler i forsøget på at kopiere deres forbilleder og ved et uheld skaber noget nyt. Jo tættere man nærmer sig sit ideal, jo mindre original lyder man.«

At dømme andre

Fredag udkommer Elvis Costellos 31. studiealbum The Look så.

Det er det første med hans band The Imposters i ti år, og flere af sangene er skrevet helt tilbage i 1990’erne. Costello selv spiller guitar, vibrafon og celesta, mens The Imposters rockede klang fusioneres med orkestrale stryger- og træblæsersekvenser.

The Look er et galleri af mennesketyper; deres blik på hinanden, deres motivation for at dømme, drømme eller elske andre. Mødet mellem foragt og forelskelse genererer mere end én melankolsk ballade og flere energiske rocknumre.

Karakteren Jimmie er en tuberkuloseramt vaudevillesanger fra 1950’erne, som de dedikerede Costello-fans vil kende fra 2010, hvor han på albummet National Ransom stod på en togperron og ventede i regnen. Med ordene »Now he’s back in showbiz« lader Costello ham vende tilbage i et quizshow til trommer, blæserfanfare og flere trommer på albummets åbningsnummer »Under Lime«.

»Burnt Sugar Is So Bitter« er en fatal familiefiasko skrevet sammen med Carole King. Et dobbeltportræt af to bitre forældre, der på hver deres afskyelige facon trækker sig fra det forhold, de engang troede skulle være lykkeligt og vare til deres dages ende. Deres manglende evne til at tackle skuffelsen gør børnene til de egentlige tabere. De må nøjes med en babysitter i mor og fars fravær: »She’s out on her own with the rest of her riches / As the kids paint him out of their refrigerator pictures

På sidste nummer »He’s Given Me Things« kommer Costello omkring alle kringelkroge i sin vokal. Skrevet i samarbejde med den 90-årige pianist Burt Bacharach er den musicalklingende melodi underlægning til historien om en kvinde, der jagter rige mænd, som både giver hende juveler og mundkurv på. Og ja, det er svulstigt og sødmefuldt og bøvet og kynisk og alt det, jeg hadede ved Elvis Costello, første gang jeg hørte ham. Nu er det netop dét, jeg elsker ham for.

Elvis Costello & The Imposters: ’The Look’ (Concord Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her