Læsetid: 5 min.

’First Man’ er lige dele episk drama om at udforske rummet og intimt kammerspil om Neil Armstrong og hans dybe sorg over tabet af en datter

Damien Chazelle følger sin brillante musical, ’La La Land’, op med en ikke mindre mesterlig film om den første mand på Månen, Neil Armstrong. ’First Man’ er lige dele episk drama om at udforske rummet og intimt kammerspil om en mand og hans dybe sorg over tabet af en datter
Damien Chazelles ’First Man’ handler nok om astronauten Neil Armstrong, men den handler også om hans ægteskab til Janet (Claire Foy) og sorgen over at miste en datter.

Damien Chazelles ’First Man’ handler nok om astronauten Neil Armstrong, men den handler også om hans ægteskab til Janet (Claire Foy) og sorgen over at miste en datter.

UIP

25. oktober 2018

First Man har en næsten kontrapunktisk struktur. Det ene øjeblik er man i selskab med en mand og hans tanker og følelser. Det næste er man ude i rummet – eller på vej derud – i et rumskib, der dirrer, ryster, larmer og presser sine passagerer til det yderste.

Denne dramaturgiske dialektik løber hele vejen igennem Damien Chazelles nye, virkelighedsbaserede film, First Man, hans første siden musicalen La La Land, og den giver en sjælden dynamik, der forplanter sig, både fysisk og psykologisk, til sit publikum.

Man kommer meget tæt på manden, Neil Armstrong, der også var den første mand på Månen, helt ind i hovedet på ham, og ser, hvad han ser, hører hans vejrtrækning, fornemmer hans anspændthed og oplever både hans sorg, som var den ens egen, og hvordan det er at sidde i en testflyvemaskine eller en nybygget rumraket og for første gang skulle skydes ud i rummet – ud i det ukendte.

Man er endda med, da Armstrong og Buzz Aldrin i 1969 tager de første skridt på Månen, og takket være Chazelles formidable brug af lyd og billeder er det ganske givet det tætteste, jeg nogensinde kommer på at være astronaut og lande på Månen.

Rammes hårdt

First Man begynder i 1961, hvor den ingeniøruddannede Neil Armstrong (Ryan Gosling) er testpilot med kone, Janet (Claire Foy), og to børn, en dreng og en pige. Hans yngste, Karen, er dog uhelbredeligt syg, og hendes død kaster ham ud i en eksistentiel krise, men fører også til, at han bliver knyttet til det amerikanske rumfartsprogram og de nye Gemini-raketter, der er første skridt på vej mod Månen.

Gemini bliver til Apollo, og Armstrong og hans nærmeste astronautmakkere tester forskelligt udstyr, sammenkoblingsmetoder og landingsfartøjer. Det er ikke ufarligt, og der sker flere fatale ulykker, som både påvirker astronauterne og ikke mindst deres familier og en befolkning og politikere, der gerne så de mange millioner dollar, som rumfartsprogrammet koster, brugt på mere fornuftig vis.

Hjemme holder Janet sammen på familien, der nu tæller to sønner, mens hun forsøger at forstå sin mere og mere introverte mand, der er som besat af sit arbejde. Neil rammes hårdt af sine venners død, og han hjemsøges af mindet om lille Karen, men han kan ikke finde ud af at tale med sin kone om det. Sønnerne svigtes til en vis grad, det samme gør Janet, der, forstår man, har set sin mand forvandle sig fra en glad universitetsstuderende til en indesluttet alvorsmand, ikke mindst på grund af de mange begravelser, de begge har skullet gå til.

Livet på spil

Men hvorfor bliver Neil Armstrong ved, når det er så farligt? Det er et af de store spørgsmål, som Damien Chazelle stiller – og også svarer på – i First Man. Det er dybt personligt for Armstrong, og det resulterer i en af filmens stærkeste og mest bevægende scener, som man er nødt til selv at se.

Så er det nemmere at gennemskue den udadvendte Buzz Aldrin (Corey Stoll), der synes at være blottet for situationsfornemmelse, og som elsker tanken om at være en af de første mænd på Månen. Han er ambitiøs og ærekær og taler gerne om sine bedrifter.

First Man, der er baseret på en bog af James R. Hansen, er ikke som sådan en film om rumrejser – det er ikke en ny udgave af de heltehistorier, som Mænd af den rette støbning eller Apollo 13 fortæller. I hvert fald ikke kun. Snarere er det en karakterstudie og et portræt af et menneske, en mand, og alt det, der driver ham. Det er en film om et ægteskab og en familie, der presses til det yderste, og så er det, ja, selvfølgelig også en fortælling om at sætte livet på spil i videnskabens og forskningens tjeneste.

Som Armstrong siger på et tidspunkt i filmen, så ved han endnu ikke, hvad der kommer ud af at rejse ud i rummet eller lande på Månen.

»Men jeg tror ikke, at det bliver opdagelse for opdagelsens skyld. Jeg tror mere på, at det vil give os mulighed for at se ting. Som vi måske burde have set for lang tid siden, men som vi ikke har været i stand til at se før nu.«

Mesterligt iscenesat

Det er en smuk tanke, og for Neil Armstrong selv bliver det også en personlig og eksistentiel rejse, som både handler om at finde en mening med livet og forstå eller acceptere døden som en uundgåelig følgesvend. Er det mon muligt at få et andet blik på alt det på én gang hverdagslige og svære, når man får sat klodens og menneskets størrelse og betydning i relief ude i og fra det overvældende, endeløse rum?

Ryan Gosling er den perfekte skuespiller til rollen som Armstrong. Astronautens tilbageholdende væsen falder ham naturligt – sådan virker Gosling selv i virkeligheden – og han har en utrolig evne til at sige så meget med sin krop, sit ansigt og sine øjne uden at åbne munden. Og Claire Foy, der på sin vis har en mindre spektakulær og utaknemmelig rolle, tager virkelig ejerskab og gør Janet Armstrong til en stærk og selvstændig kvinde, der vil gå meget langt for sin mand, men som også har grænser.

First Man er mesterligt iscenesat, utroligt smuk og intens, og den sætter sig i både krop og sind. Damien Chazelle har sans for alle de detaljer, som gør filmen så intens og troværdig, også for rumnørder, og han har fundet en perfekt balance mellem det menneskelige og det mekaniske, om jeg så må sige.

Det er noget så usædvanligt som et episk kammerspil, der ubesværet bevæger sig fra det helt nære til det ganske storslåede, akkompagneret af Justin Hurwitz’ slående musik og rummets totale stilhed, og undervejs fortæller den fascinerende historie om Armstrong og det kontrollerede vanvid og den utæmmede dedikation – og ønske om at slå russerne – der lå bag amerikanernes forsøg på at erobre rummet.

First Man. Instruktion: Damien Chazelle. Manuskript: Josh Singer. Amerikansk (Biografer overalt, også på Månen).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas T. Jensen

@Steffen Gliese
Og til ære for alle månelandingsbenægterne kunne man lade hovedsangen være Ludvig Brandstrups gamle revyvise: "Du gamle måne, der var ingen, der så det."