Læsetid: 5 min.

’Gift ved første blik’ kvalificerer samtalen om det nære og det svære

Sidste afsnit af DR1’s realityprogram om arrangerede ægteskaber og gode intentioner er ude nu og sætter et værdigt punktum for en sæson, der – igen – har formået at gøre seerne klogere på, hvordan mennesker interagerer med hinanden
DR lykkes i ’Gift ved første blik’ med give vores bedrevidenhed en klædelig boomerangeffekt, så man genkender sig selv og sine adfærdsmønstre i den opførsel, man selv lige har peget fingre ad.

DR lykkes i ’Gift ved første blik’ med give vores bedrevidenhed en klædelig boomerangeffekt, så man genkender sig selv og sine adfærdsmønstre i den opførsel, man selv lige har peget fingre ad.

DR Presse

18. oktober 2018

Det sidste afsnit af Gift ved første blik, der løb over skærmen onsdag aften, demonstrerer, hvorfor det er public service af fineste slags, når DR1 laver et realityprogram om kærlighed og den ædle kunst at holde hinanden ud.

En af DR’s opgaver er at kvalificere samtalen mellem folk i det her land, og det er netop det, programmet gør. Man kan mene, at der findes vigtigere spørgsmål end det om, hvorvidt en skolelærer fra Silkeborg forelsker sig i en kommunikationsmedarbejder fra Aarhus. Det er der givetvis.

Men det ville være uambitiøst, hvis DR ikke betragtede nære relationer som et emne, der er tilstrækkelig vigtigt at behandle. Det kan gøres på mange måder, og realityformatet har især i denne sæson vist sig at være en af de bedste.

Opskriften på reality-tv er simpel: Man tager nogle virkelige mennesker og sætter dem i en til formålet konstrueret situation. Gift ved første blik præsenterer ikke sig selv som reality-tv, men som et socialt eksperiment, men der er virkelig ikke noget at skamme sig over, så længe man tager sine medvirkende så alvorligt, som man gør.

Reality-tv er altid et socialt eksperiment, der giver seerne et privilegeret og mere eller mindre skarptskåret indblik i, hvordan mennesker interagerer med hinanden, og hvad de kæmper med hver især.

Reality-tv er bygget op af faste elementer. I Gift ved første blik består de af de stereotype ritualer og rutiner, der kendetegner parforholdet: bryllupsfest, ferietur, svigerforældrebesøg og madlavning. Inden for disse letgenkendelige rammer opstår der unikke situationer, som ville være gået under radaren i andre typer tv.     

Kærlighed på kommando

Man bliver klogere af at se vvs'eren Ronnie famle efter ordene, mens den kone, han er blevet tildelt, casinodealeren Cecilie, projicerer al sin irritation og skepsis angående situationen, verden, eller hvad det nu er, over på hans pruttende rottweiler, som han i øvrigt betragter som en del af sig selv.

Man behøver ikke have erfaringer med arrangerede og tv-transmitterede ægteskaber for at blive ramt af en overraskende genkendelighedhedsfølelse, mens man ser to mennesker komme til kort med deres gode vilje i mødet med hinanden. 

I otte uger har man kunnet følge fire pars forsøg på at falde for hinanden på kommando. Et par fik akut spat af hinanden, et par gjorde en indsats med rødvin, høflig latter og parterapi, og to par fik det på forbilledlig vis til at ske og har valgt at blive sammen.

Man føler sig også tit klogere end de medvirkende. F.eks. når Cecilie siger: 

»Det er vigtigt for mig, at der er rent og styr på det, sådan at hvis man kommer ud i køkkenet og bare vil slappe af, at der så ikke er lort over det hele,« og hun ikke selv kan høre, at hun krisemaksimerer for at få et sted at gøre af sin frustration.

Bedrevidenhed er en ufin følelse, som meget reality-tv bejler til. Det bedste reality-tv formår at give bedrevidenheden en klædelig boomerangeffekt, så man genkender sig selv og sine adfærdsmønstre i den opførsel, man lige har peget fingre ad. 

Andre, i traditionel forstand mere lødige dokumentarprogrammer fortæller de store historier om, hvordan det går med den menneskelige sameksistens på planeten Jorden, om de store katastrofer og den dybe uretfærdighed. Den slags egner reality-tv sig ikke til.

Et realityformat som Gift ved første blik egner sig derimod fortræffeligt til at skildre de små katastrofer og den uretfærdighed, der kommer til udtryk i det små. Som f.eks. når Cecilie ikke inddrager Ronnie i den samtale, hun har med sine venner på en skovtur, og med hans ord giver hende »en ryg lige i nakken«. Den scene er endnu et eksempel på, hvordan programmet bejler til nogle af de mere ufine, men i den grad eksisterende følelser og får noget godt og konstruktivt ud af det.

Det var meget let og meget lækkert at give sig hen til en kollektiv fordømmelse af Cecilies kolde skulder, men også på sin plads, at gode tilrettelæggere og klippere gjorde en masse ud af at vise, at den ueksemplariske opførsel bare udspringer af afmagt og frygt for ikke at blive set og værdsat. 

Værdig afstigmatisering

Gift ved første blik er et dansk koncept, der er blevet solgt til adskillige andre lande. Hvis man har set andre udgaver – og især den skrækkelige amerikanske – ved man, at det kan laves med varierende værdighedsniveau.

I den amerikanske udgave laver kameraet et nærgående trespring op i de medvirkendes ansigter, når de begynder at udtrykke deres følelser. I den danske udgave går videojournalisten snarere et par skridt tilbage, når det sker, for at give de medvirkende plads til at udtrykke sig.

Man må håbe, at der også i fremtidens DR vil være råd og vilje til at sætte en høj standard for realitygenren.

En enkelt scene i det næstsidste afsnit var mildt blufærdighedskrænkende, da kameraet sneg sig op gennem smørhullet mellem Stefan og Vanessa, som man lige havde set redegøre for deres velfungerende sexliv. Det var ikke nødvendigt. 

Det var som udgangspunkt heller ikke nødvendigt at fortælle, at Michael på 27 var jomfru, da optagelserne gik i gang. Faktisk deltog han i programmet på den betingelse, at han kunne få lov til at have det for sig selv.

Men det er prisværdigt, at han gjorde det alligevel. På den måde kan Michael meget vel være medvirkende til at mane andre menneskers skam over stigmatiserende, tabuiseret sexløshed i jorden og gøre det til en ting, der er til at tale om og derved gøre noget ved. Det var ikke sket, hvis ikke casterne havde castet så beundringsværdigt velkommunikerende og løsningsorienteret et menneske som hans kone, Kathrine, og hvis ikke Michael havde stolet på den programredaktion, han var i hænderne på. 

Gift ved første blik er lige præcis sat i verden for at kvalificere sådan en samtale om det nære og det svære, og med historien Kathrine og Michaels ægteskab (der heldigvis holder, efter at kameraet bliver slukket) sætter programmet en ny standard for værdig omgang med usikkerhed. Det var aldrig sket i et andet format, og den slags tv giver et bedre udgangspunkt for at tale om og med hinanden.   

'Gift ved første blik'. Sidste afsnit. DR 1 onsdag kl. 20.

Serie

Anmeldelser af Gift ved første blik 2018

Gift ved første blik er tilbage med en ny sæson. Og begejstringen er umiddelbart stor.

Vi anmelder alle episoder fortløbende. Følg serien på e-mail.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lise zeuthen
  • Viggo Okholm
  • Natalie Yahya Rosendahl
  • Henning Kjær
  • Annika Hermansen
  • Nina Højland
lise zeuthen, Viggo Okholm, Natalie Yahya Rosendahl, Henning Kjær, Annika Hermansen og Nina Højland anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flot og oplysende anmeldelse, Lone Nikolajsen. Noget at tænke over, og vi læsere er herefter lidt bedre rustet til at forholde os til lignende reality serier.