Læsetid: 4 min.

Halvblind kritik

Fiskeriministeren med en opsang i ny bog om Folketingets krise
26. oktober 2018

Der er ingen tvivl om, at Venstre-minister Eva Kjer Hansen (MF siden 1990, MEP 1994-99, minister flere gange) og hendes medforfatter spindoktor Morten Flindt har ret i, at det danske folkestyre i modsætning til flere andre EU-lande fortsat ikke har forstået at samordne sig med det Europa, Danmark tilsluttede sig i 1973.

Manglende interesse, ringe forståelse, en sløv presse, svært lovsprog, svigtende embedsmænd, overvældende sags- og papirtilgang etc. Årsagerne er mangfoldige. Bogen Det forsømte folketingen opsang til folkestyret tager i de sidste kapitler energisk fat på netop Folketinget og EU-samarbejdet og leverer her bogens mest duelige analyser samt små tilløb til løsninger, der dog mere virker som åbne døre, der puffes op.

Som ved andre af Folketingets og folkestyrets problemer, de to forfattere tager under behandling, sorterer de behændigt i årsagssammenhængene og langer gerne forklaring og (delvis) ansvar over på andre. Venstrefløjen bryder de sig ikke om, skønt man kan indvende, at den ende af Folketinget har haft uforholdsmæssigt meget mindre indflydelse på tingenes tilstand, end det segment Kjer Hansen jo selv tilhører.

Hvem er det egentlig, der i årevis af taktiske grunde har nedtonet EU og kørt parløb med Dansk Folkeparti om at fornægte behovet for stadig udvikling af samarbejdet? Svar: En overgang var Venstre nærmest det mest EU-skeptiske og leflede for den populistiske modstand mod mere EU. I den atmosfære er det ikke så besynderligt, at ambitiøse yngre politikere holder lav profil. EU nedtones af pressen, når det ikke er her, det sner, det er en fejl, men sådan er det jo.

Forfatterne besværer sig med rette over, at EU stadig regnes som udenrigspolitik i Danmark, skønt Unionen er det modsatte. Men Kjer Hansen og Morten Flindt sætter ikke mærkat på den egentlige politiske årsag, der selvsagt må findes i hensynet til Dansk Folkeparti. Ingen tror jo på, at DF eksempelvis kræver grænsekontrol af andre grunde end de nationalsymbolske og som magtmarkør. Sådan er det det meste af vejen igennem. Den knibskhed i tilgangen til stoffets politiske dimension, der dog fremhæves, når det flasker sig, betyder, at bogen virker underligt halvblind.

De to forfattere gør meget ud af tillidskrisen og funderer traurigt over politikernes ringe placering på tillidsbarometret. Som bekendt deler politikere, brugtvognsforhandlere og journalister bundplaceringen. Det er synd for brugtvognsforhandlerne. For de to andre kategorier, vel at mærke politikere og journalister i ubestemt form, er det mere rimeligt og ganske betryggende. Bekymrende er det unægtelig, hvis befolkningen mister tilliden til det system, hvori politikere og journalister opererer – mister tilliden til folkestyret.

Også her tager forfatterne skøjter på.

Når de mener, der er gået råd i magtens tredeling, henviser de til Folketingets arbejdsvilkår, uddannelse, ekspertbistand og alt det man har hørt om før. Det er sikkert også rigtigt og må tilskrives, hvad forfatterne også gør, flertallets manglende mod til at tackle Ekstra Bladets rutineoverfald på pengeforbruget på Christiansborg. Fred være med det.

Eva Kjer Hansen og Morten Flindt: ’Det forsømte folketing. En opsang til folkestyret’.

Men bogen må alt i alt karakteriseres ved alt det, den ikke nævner eller fortier, og hvor hæderligheden står på spil, når forfatterne proklamerer opsang til folkestyret. Det hele er lidt noget snyd og har ikke meget med krisen i magtens tredeling at gøre.

Forfatterne mæler ikke et muk om folketingspolitikeres snart mange års undergravning indefra af magttredelingen, som er anderledes alvorlig end for få medarbejdere og mangelfulde folketingssekretariater.

Ikke et ord om politikernes stadig stærkere indblanding i den dømmende magt: domstolenes arbejde.

Ikke et ord om Fogh Rasmussens tillidsnedbrydende kreative bogføring. Siden som statsminister hans tilsidesættelse af ombudsmanden, senere fulgt op af Inger Støjberg, Kjer Hansens ministerkollega, der uden tøven har nedgjort Folketingets eget kontrolorgan. Som Støjberg bemærkede, da ombudsmanden havde kritiseret hendes ministerium: Det er ombudsmandens mening, jeg har min.

Ikke et ord om den snart sagt konsekvente tilsidesættelse af Rigsrevisionen og af vismændene, som Kjer Hansen i bogen ovenikøbet anklager for at politisere, uden at hendes konkrete eksempel viser andet, end at vismændene netop gjorde, hvad de ifølge loven skal: give bud på løsninger.

Man kan hurtigt enes med forfatterne om, at Etisk Råd efterhånden er en tvivlsom størrelse (etisk set). Men det er sgu da ikke Etisk Råd, der giver råd i magttredelingen.

Det eneste reelle forslag, bogen kommer med, er at lukke de åbne udvalgsmøder, så der ikke går presse og narcissisme i det. Det er sikkert klogt, bortset fra at visse ministre, bl.a. Støjberg her åbent viste sig frem i al sin ynkelige forløjethed, og vælgere med sans for ret og rimelighed fik syn for sagn.

Spindoktorer og ikke mindst lobbyister får venlige ord med på vejen. Medforfatter Morten Flindt er spindoktor for ministermedskribenten og arbejder ifølge den åbenhjertige flaptekst som politisk konsulent i Venstre og med politisk interessevaretagelse for bl.a. British American Tobacco og TDC.

Ach so, som tysken siger.

Eva Kjer Hansen og Morten Flindt: ’Det forsømte folketing. En opsang til folkestyret’, 155 sider, Gyldendal, 200 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu