Læsetid: 3 min.

Hendricks’ og Mehlsens lille bog om digital dannelse er desværre alt for forudsigelig, velmenende og tidstypisk

Selvom Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen på allerførste side slår fast, at »digital dannelse er andet og mere end normer for god opførsel på nettet«, ligner bogen ’Hvordan bliver vi digitalt dannede?’ mest af alt en samling af velmenende leveregler for en passende opførsel i den digitale verden
Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks har udgivet en bog om digital dannelse, men dens dannelsesbegreb er ensidigt.

Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks har udgivet en bog om digital dannelse, men dens dannelsesbegreb er ensidigt.

5. oktober 2018

Hævnporno og tankeløse delinger af filmsekvenser med krænkende indhold. 1.004 børn og unge som sexvideo-pushere. Seksuel udskamning, shitstorme og ubehagelige retssager. Bøder, betingede fængselsstraffe og stort mediepostyr.

Den uheldige flokadfærd får mange utilsigtede og uventede konsekvenser.

Digitale sociale medier åbner for faldgruber og fristelser. Den digitale økonomi har mange skyggesider; men digitaliseringen er kommet for at blive, da livet også leves på nettet. Men adfærds- og færdselsreglerne for den oftest ansigtsløse kommunikation har endnu ikke taget form.

»Internettet er blevet et grundvilkår«, og »Vi må diagnosticere den digitale tids børnesygdomme,« skriver filosof og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks, og forfatter Camilla Mehlsen, didaktisk leder af projekt Digital (Ud) Dannelse – D.U.D.E. ved selv samme Boblestudiecenter, i en lille orange debatbog, udgivet af Informations Forlag med titlen: Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Bogen er en letlæst samtidskritisk diagnostik om et særdeles relevant og anmassende emne, men også en sær blanding af filosofisk og teknologikritisk ’lægevidenskab’ og allehånde husmandsråd.

Under læsningen glædede jeg mig over to af de indledende anslag.

Forfatterne nøjes således ikke med at skildre danmarkshistoriens største sag om distribution af børneporno i 2018.

De har blik for, at det ikke dur udelukkende at projicere skyld og ansvar over på individet, »hvis det går galt, mens såvel den digitale infrastruktur, tech-firmaer som sociale medier går fri«.

Dertil kommer, at det slås fast, at digital dannelse drejer sig om at være sig bevidst om den kulturelle, sociale, historiske og teknologiske kontekst, man er indlejret i og ikke blot om at argumentere for »god opførsel på nettet«.

Der er da også tilløb til spændende analyser af opmærksomheds- og dataøkonomien, der ganske gratis høster brugernes tegnafsættende adfærd på nettet, samtidig med at brugerne gøres til produkter.

Det gælder om at få os til at forblive online og samtidig sælge vores opmærksomhed, data, sociale følsomhed og pirrende nysgerrighed til annoncører og vareudbydere. Vi udleveres i stigende grad til en »kommerciel totalitarisme«.

En hær af imperativer

Men så giver de sig til at formulere en »digital dannelsespakke«, der skal bygge på aktiv deltagelse, ejerskab og synergieffekter generationerne imellem. De opstiller adfærdsnormer, der skal fostre empati, tillid, demokratisk deltagelse, bæredygtighed og myndighed.

Plusordene står formeligt i kø, og den såkaldte »normbaserede interventionsstrategi« skal ikke bare folkeskolen, men alle uddannelsesinstitutioner stå på mål for. De digitale analfabeter skal kort sagt opdrages, og børnesygdommene udryddes.

Bogen ebber ud i en hær af imperativer. Her skal blot nævnes nogle få:

»Læs, tolk og forstå altid så barmhjertigt som muligt«; »Husk altid, at der er et menneske på den anden side af skærmen«; »Undersøg, før du deler, videresender eller kommenterer«.

Den allermest snedige sentens er en omskrivning af Immanuel Kants kategoriske imperativ fra oplysningstiden: »Do only NET to others what you want others to NET to you«, der både handler om netadfærd og om at (afstå fra at) indhøste fortjeneste på nettet, jf. de to betydninger af verbalformen »to net«.

Svagt dannelsesbegreb

Men det undrer mig nu en kende, at spørgsmålet om digital dannelse ikke også bliver forsøgt besvaret positivt.

I 1793 skrev den tyske filosof Wilhelm von Humboldt Theorie der Bildung des Menschen. Heri fik dannelse (Bildung) mæle som menneskets livslange forsøg på at forædle sin personlighed gennem den rigest mulige »Wechselwirkung« med stoffet og med verden, og da jeg i 2003 interviewede den 90-årige franske filosof Paul Ricoeur, sagde han:

»Dannelse er et langt større begreb end begrebet uddannelse. Dannelse drejer sig om bl.a. karakterdannelse og om emotionens udfoldelse og foregår på alle niveauer, fra kropslige behov til intellektuelle og åndelige præstationer.«

Dertil kommer, at de tyske filosoffer G.W.F. Hegel i begyndelsen af 1800-tallet og Hans-Georg Gadamer i midten af 1900-tallet bestemte dannelsen som evnen til at se bort fra det blot private med henblik på at realisere det almene.

I slipstrømmen af denne firfoldige dannelsesarv kunne det have været opløftende, om de moderne og såre alarmerede forfattere, Hendricks og Mehlsen, også højlydt havde vovet at drøfte, om omgangen med ’det digitale’ vil(le) kunne åbne for nogle forædlende og rige dannelsesmuligheder for mennesket.

Men desværre holder de sig mest til at agere som samtidens bekymrede og moralforeskrivende stemmer. Det gør desværre den lille bog alt for forudsigelig, velmenende og frem for alt tidstypisk.

Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks: ’Hvordan bliver vi digitalt dannede?’ Informations Forlag. 88 sider, 49,95 kr.

Den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA vil gøre os alle til medskabere af vores egen digitale virkelighed. De begynder med de unge og har netop fået over hundrede 8. klasseelever inddraget.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer