Læsetid: 2 min.

Komiske Erling Jepsen er ikke rigtig sjov

Erling Jepsen genbruger sine komiske virkemidler i sin nye, finurlige roman om Erna i Første Verdenskrig. Bogen er bare ikke rigtig sjov alligevel
Erling Jepsens ’Erna i krig’ er for genkendelig og uoriginal.

Erling Jepsens ’Erna i krig’ er for genkendelig og uoriginal.

Joachim Adrian

5. oktober 2018

Første Verdenskrig, der sluttede 11. november for 100 år siden, gik lykkeligvis henover det neutrale Danmark, lærte vi i historietimerne. Men det gjorde den reelt ikke. Dengang gik Danmark til Kongeåen, og derfor blev ca. 30.000 sønderjyder tvangsindkaldt til tysk militærtjeneste og deltog på tysk side i den store krig. Om det har Erling Jepsen skrevet sin nye roman, Erna i krig.

Grebet er super. En kvinde går i krig for at beskytte sin tumpede søn Kalle mod krigens elendighed, og Jepsen rammer som altid fortællerstemmen spot on: Den naive fortæller søger at lade, som om alt er helt naturligt, mens omgivelserne bliver tiltagende mærkværdige. Uniformer, justits, efterhånden hæmningsløs brutalitet, alt det står for Erna som det glade vanvid.

Kalle har, som Erna udtrykker det, ikke mange kopper i skabet, og at udsætte ham for krig er den visse død, frygter Erna, der opsummerer situationen således:

»Jeg forbander mandfolkene og deres tåbelige krig. For slet ikke at tale om dem, der bestemmer det hele, men som sidder i sikkerhed ovre i Berlin og puster sig op. Nej, de skulle prøve det selv, skulle de. De ville ikke kunne holde mere end ti minutter i denne her larm.«

Hjemme i Bramstrup lever den ukuelige Erna af sin køkkenhave samt forefaldende arbejde med vask og rengøring, efter at hun blev forældreløs som 15-årig. Kalle er hendes adoptivsøn, en baby, der blev efterladt på dørtrinet, efter at Erna først lod en lille pige gå i åen.

Under hele krigen drømmer hun om at komme hjem igen og åbne en smørrebrødsforretning. Uanset hvordan krigen buldrer omkring hende, kan hun altid forsøde øjeblikket med tanken om et stykke med pølse eller æg og tomat.

Kendte greb

Jeg er en stor Jepsen-fan, men i den nye roman synes jeg, han i for høj grad kører i tomgang. Romanen føjer hverken nyt til det særlige Jepsen-persongalleri af dubiøse småborgere, der altid tænker ’Mig Først’, eller til historien om Første Verdenskrigs vanvid. Erna er sådan set bare en kvindelig udgave af tjekken Jaroslav Haseks Soldat Svejk, den snu hundehandler, der tager fusen på autoriteterne og afslører krigens absurditet.

Men alt det vidste vi jo godt om Første Verdenskrig. Ikke kun fra Hasek, men også fra Brecht, der lod sin egen Svejk deltage i Anden Verdenskrig, og vildere endnu fra Pat Barkers formidable Regeneration-trilogi.

Erna får ideen til at knuse den tyske hær indefra gennem mødet med en vis Adolf, der først gør et godt indtryk som hundeelsker, men hvis fyrige øjne og vrede snak snart afslører ham som paranoid og smitteforskrækket. Som hævn lokker hun Adolfs elskede hund Fuchsl med sig ved hjælp af et stykke pølse. Ernas hemmelige våben hedder syfilis, og til det formål allierer hun sig med en fransk prostitueret …

Så meget sympati, man har fået for den brave Erna, mister man den da her, hvor almindelige tyske soldater vender hjem med en fransk souvenir af de grimme. Kun de danskfløjtende sønderjyder går fri!

Der er noget storøjet, barnligt, ved Jepsens figurer, også Erna. Måske skal man simpelt hen se Erna i krig som en ungdomsbog – og så kan vi voksne vente på den næste rigtige Jepsen-roman.

Erling Jepsen: ’Erna i krig’. 312 sider, kr. 300. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu