Læsetid: 5 min.

En konservativ intellektuel gør op med sin republikanske fortid

Max Boot var som ung en overbevist konservativ og følte sig hjemme i Det Republikanske Parti. Så dukkede Donald Trump op. I en ny bog bekender den amerikanske intellektuelle, at han var blind for partiets etnonationalistiske drejning. Nu skammer han sig over det
Da Donald Trump overtog præsidentembedet, kunne Max Boot ikke stå sit parti bi længere.

Da Donald Trump overtog præsidentembedet, kunne Max Boot ikke stå sit parti bi længere.

Doug Mills

2. november 2018

Det er næppe nyt at påpege, at Det Republikanske Parti under Donald Trumps ledelse virker uigenkendeligt – også for partiledere og vælgere.

Var det ikke partiet, der slog til lyd for USA’s tilslutning til multilaterale frihandelsaftaler? Partiet, der klandrede Barack Obama for at øge budgetunderskud og statsgæld? Partiet, der bød immigranter velkommen fra overalt i verden? Partiet, der prædikede udbredelse af demokrati og ytringsfrihed til andre lande? Partiet, der forsvarede menneskerettigheder? Partiet, der støttede Ukraine mod Rusland?

Jo. Det var, hvad republikanerne stod for under præsident George W. Bush – en linje, som salig John McCain og Mitt Romney videreførte som præsidentkandidater i 2008 og 2012. Under præsident Trump eksisterer dette parti ikke længere. Hvordan kunne det ske?

Det er den historie, den nykonservative intellektuelle Max Boot søger at forklare i sin nye og virkelig interessante bog, The Corrosion of Conservatism – Why I Left the Right.

Hjernevasket og blind

Boots baggrund er at være en konservativ aktivist, journalist, redaktør og historiker, der indtil Trump kom til, følte sig intimt forbundet med Det Republikanske Parti og med konservative intellektuelle som William Buckley, Irving Kristol og Norman Podhoretz.

Det originale ved hans bog er modet og viljen til at stå frem og bekendtgøre, at han som konservativ har været blind for racismen, fremmedhadet, den hadefulde retorik mod politiske modstandere og mainstreammedier, der ulmede lige under overfladen i Det Republikanske Parti gennem årtier.

Boot opdager, at den nu afdøde konservative kommentator og redaktør William Buckley flirtede med sydstatsracisme og Joseph McCarthy i 1960’erne.

Han bekender skamfuldt, at han overså denne intolerance, som under Trump er blevet kammertonen i et chauvinistisk og populistisk parti, hvor racister og antisemitter nu føler sig hjemme.

Hans mea culpa kommer ikke et sekund for sent. Problemet er naturligvis, at Max Boot hører til en af de sjældne fugle, der kalder sig #nevertrumpers (bevægelse af republikanere, som er imod Trump, red.). Som han bemærker et sted: »Vi nevertrumpers fylder ikke mere end et middagsselskab i Washington, D.C.«

Boot vedkender sig, at han som ung konservativ ukritisk tilegnede sig bevægelsens homofobiske mentalitet, en manglende sympati for afroamerikaneres lavere status og foragten for social bistand.

»Jeg blev hjernevasket; jeg indoktrinerede mig selv,« skriver han.

Fascination af konservative ideer

Set i lyset af Boots imponerende karriere som konservativ intellektuel kan det være svært at forstå, hvordan han kan have taget så grundigt fejl. Alle, der har fulgt amerikanske konservative gennem årtier, har vidst, hvordan det stod til.

I 1980’erne koblede disse konservative intellektuelle sig på den republikanske vogn på et tidspunkt, hvor populismen første gang stak sit grimme fjæs frem. Et kynisk og opportunistisk træk for at skaffe sig politisk indflydelse gennem et af de to partier.

De ville ind i Det Hvide Hus – koste, hvad det vil. Og det er et sted, man som intellektuel skal holde sig fra, medmindre man er villig til at sælge ud af sin dømmekraft og samvittighed.

Boot blev født i det hedengangne Sovjetunionen i en jødisk familie, der emigrerede til USA, da han var syv år gammel. Han taler ikke længere russisk og er aldrig vendt tilbage på besøg. Men hans baggrund som forfulgt jøde i et totalitært samfund bidrog ifølge eget udsagn til hans fascination af konservative ideer.

Allerede som 22-årig og nyudklækket fra universitetet blev han ansat som journalist på toneangivende konservative blade som The National Review. I en alder af 28 blev han opinionsredaktør for The Wall Street Journal, dengang USA’s største landsavis. Herefter blev han hyret som seniorstipendiat af USA’s udenrigspolitiske råd.

Boot har været udenrigspolitisk rådgiver i McCains, Romneys og Marco Rubios valgkampagner og er en yderst produktiv forfatter, klummeskriver og tv-kommentator. Denne anmelder har flere gange mødt og interviewet ham og kom hver gang afsted med indtrykket af en arrogant og utålmodig herre, der ikke tåler fjolser.

På knæ for kejseren

Desto mere imponerende er det, at Boot i denne bog lægger alle kortene på bordet og græmmer sig over sin tåbelige naivitet.

»I republikanernes primærvalgkamp var Jeb Bush ikke konservativ nok for mig. Så kompromisløs en konservativ var jeg i 2015. Jeb var ikke god nok til mig! I dag ville jeg elske at se ham som præsident.«

Forfatteren befinder sig stadig i en choktilstand over, at de republikanske vælgere kunne pege på Trump som præsidentkandidat, og at alle partiledere og lovgivere efterfølgende faldt i geled.

»Hvordan kan jeg ikke have gennemskuet, hvad der var i gære i partiet,« spørger han bittert.

Her havde han som emigrant levet den amerikanske drøm og troet fuldt og fast på demokratiet, forfatningen, retsstaten og ytringsfriheden.

Trump-republikanernes udfald mod immigranter og flygtninge gør ham helt lamslået.

»Det får mig til at føle, jeg ikke længere er en ’ægte’ amerikaner. Jeg er begyndt at identificere mig mere med det at være jøde, russer og immigrant. Og det er præcis Trumps og de hvide nationalisters ærinde. De vil omdefinere, hvad en amerikaner er.«

Den fornemmelse er korrekt. I den forløbne uge har det forlydt, at Trump planlægger at ændre den 14. tilføjelse til forfatningen, hvori det hedder, at alle, der er født i USA, automatisk tildeles borgerskab. Det skal ske gennem et dekret og sigter naturligvis mod latinoimmigranter.

Forfatterens beskrivelse af gamle kolleger og venner, der er faldet på knæ for kejseren, hører til det mest skræmmende i bogen. Deres villighed til at indordne og ensrette sig i Det Hvide Hus er stof til eftertanke. Hvor langt vil de republikanske medrejsende følge præsidenten på denne farlige færd?

Max Boot valgte på et tidligt tidspunkt at stå af. Inden præsidentvalget i 2016 bedyrede han, at han ville stemme på Hillary Clinton. Ikke overraskende blev han hængt ud som forræder af konservative kommentatorer.

Det er svært ikke at føle sympati for ham.

Venstrefløjen i USA har skoggerleet af hans angivelige naivitet. Men der er grund til at notere, at venstreintellektuelle i midten og slutningen af det 20. århundrede vedgik sig samme type mea culpa vedrørende deres kommunistiske fortid. Det kræver mod at fralægge sig og fordømme ens ideologiske synder.

Max Boot: ’The Corrosion of Conservatism – Why I Left The Right’. Liveright Publishing Corp. 260 sider, 25 dollar.

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

  • Med to en halv uges forsinkelse kom den ’Blå Bølge’ i USA’s midtvejsvalg

    23. november 2018
    To uger efter det amerikanske midtvejsvalg foreligger det endelige resultat. Det illustrerer entydigt, at et klart flertal af de amerikanske vælgere ville give Trump og republikanerne en ordentlig lærestreg. Men intet tyder på, at præsidenten af den grund vil ændre kurs og forsøge at regere fra midten. Tv-kanaler og valganalytikere kritiseres for at have fejlfortolket resultatet på valgnatten
  • Omtælling i Florida kan indsnævre republikansk flertal i Senatet

    13. november 2018
    Næsten dødt løb ved Floridas valg af en senator og en guvernør udløste i weekenden en maskinomtælling af otte mio. stemmer. Det kan ende med en håndoptælling senere i denne uge
  • Demokraternes markante fremgang kan spænde ben for genvalget af præsident Trump i 2020

    8. november 2018
    Selv om den ’blå bølge’ udeblev ved tirsdagens midtvejsvalg, er demokraternes overtagelse af Repræsentanternes Hus, erobringen af flere strategisk vigtige guvernørposter og en rekordstor valgdeltagelse fra unge, kvinder og mindretal dårlige nyheder for Trump og republikanerne. Til præsidentvalget vil disse nye vælgere møde op i større antal
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
David Zennaro og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu