Læsetid: 4 min.

Livet kan blive fantastisk, selvom man har lidt af depressioner, siden man var 12

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en god bog om at lide af og leve med depressioner og angst
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en god bog om at lide af og leve med depressioner og angst
26. oktober 2018

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har lidt af depressioner, fra hun fyldte 12 år. Angsten har fulgt hende siden, og den måde, hun har lært at bemestre den på, er ved at kende sig selv, til enhver tid genkende de følelser, der gennemstrømmer hende som det, de er: velkendte, fortæller hun.

Hun ville ønske, skriver hun, at nogen, da hun var 12, havde sagt til hende, at man er så meget mere end et øjebliksbillede af sin lidelse. At livet kan blive fantastisk alligevel, og at man ved at turde være i det svære og lære sig selv at kende kan opnå en helt ny tillid til sig selv og sit følelsesliv.

Det er ud fra sig selv, at hun har skrevet bogen, En flod skal være i bevægelse, hvor hun interviewer psykologer, børnepsykologer, neuropsykiatere, kognitive behandlere, læger med forskellige specialer samt en hospitalspræst og en hospitalsimam.

Men i stedet for at gengive sine spørgsmål til interviewofrene, fortæller hun hver gang læseren om en af sine egne erfaringer, der så leder frem til det specifikke spørgsmål, hun gerne vil have svar på. Hun har hele tiden sig selv med i samtalerne, hvilket gør bogen noget mere interessant at læse, end hvis hun blot havde stillet almindelige interviewspørgsmål.

Siden sit tolvte år har Anne Lise Marstrand-Jørgensen været i psykiatrisk behandling flere gange og brugt meget tid og mange penge hos både psykologer og alternative behandlere.

»I mine mørkeste stunder har jeg været både fysisk syg og har følt mig amputeret og næsten invalideret af angst,« fortæller hun indledningsvis.

Man kan nå et punkt, hvor afmagten tager overhånd, og hvor man mister de kræfter, man skal bruge for at redde sig tilbage på den anden side, konstaterer overlæge på Psykiatrik Center Glostrup, Poul Videbech.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fandt vejen gennem ’sindets hemmelige tunnelsystemer’ og ud af det sjælelige mørke i litteraturen, i musikken og i kunsten. Hun reddede kort sagt sig selv ved at blive kunstner.

Men følelsen af fysisk sygdom har ikke været grebet ud af den blå luft. En af de ting, man erfarer i bogen, er, at der opstår betændelsestilstande i kroppen, når man har en depression. En anden er, at depression er en samlebetegnelse for mange forskellige sygdomme, eftersom ikke to mennesker er ens, de udløsende faktorer kan være mangfoldige, og den livssituation den enkelte befinder sig i, er betydningsfuld.

Man får meget at vide om angst og depression, men nogen samlet forståelse giver bogen ikke – hvis det er muligt. Dertil har de interviewede for forskellige opfattelser af både sygdommens karakter og dens behandlingsmuligheder.

Overordnet sidder jeg dog tilbage med et indtryk af, at lykkepiller hverken hjælper eller er uskadelige. Bivirkninger kan variere fra seksuel dysfunktion over nattesved til hovedpine og uvirkelighedsfølelse, står der. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har selv valgt medicinen fra. Men hun er overbevist om, at graden af lidelse er et personligt anliggende, der ikke kan måles eller sammenlignes, og hun har stor forståelse for, at andre ikke vælger samme vej, skriver hun.

Der er dog også læger, der sætter store spørgsmålstegn ved virkningen af antidepressiv medicin, eksempelvis overlæge Janus Christian Jakobsen på Rigshospitalet. Han påpeger blandt andet, at megen forskning er betalt af medicinalindustrien.

»Hvis du køber en vaskemaskine i Elgiganten, og der hænger en test, som sammenligner den med andre modeller, og firmaet selv har lavet testen, så vil du næppe tro, at resultatet er objektivt,« bemærker han blandt andet. Desuden er langtidsvirkningerne meget dårligt undersøgt, fastslår han.

Og at tro, at antidepressiva virker bedre over for svær depression, er ikke baseret på nogen som helst form for evidens, påpeger han også.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens indfaldsvinkler er mange, også åndelige.

Lotte Blicher Mørk, der er hospitalspræst på Rigshospitalet, bliver spurgt, om hun oplever, at tingene bliver lettere for dem, der har en tro.

»Når noget er svært, så er det, fordi vi gerne vil magte det. Det er svært for mig at løfte hundrede kilo, men det er ikke svært for mig at have en samtale, og det er ikke svært for mig at tro. For det behøver jeg ikke magte. Det er jo det, der ligger i tro,« svarer hun.

Troen kan altså ifølge hende ikke være en viljesakt, men må komme af sig selv, hvis den kommer.

Hospitalsimamen Naveed Baig leverer en mere nøgtern udlægning af, hvordan tro kan hjælpe mennesker i nød.

»Det er en forståelse af, hvordan verden hænger sammen, at vi ikke er så stærke i sidste ende, men at vi er skabt svage. Hvis jeg ikke trækker vejret i et par minutter, er jeg færdig, så skrøbelige er vi. Og den menneskelige skrøbelighed tror jeg slet ikke det moderne menneske er gearet til at håndtere. Det et dét, religionen og åndeligheden minder folk om.«

Det er også Naveed Baig, der har leveret bogens titel: En flod skal være i bevægelse.

Og det er vist så tæt på en konklusion, som man kan komme.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: ’En flod skal være i bevægelse’. Gyldendal, 476 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Ruth Gjesing
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Aske Hennelund Nielsen
Viggo Okholm, Dorte Sørensen, David Zennaro, Ruth Gjesing, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Aske Hennelund Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aske Hennelund Nielsen

Jeg synes det er ærgerligt at kommentarerne om "lykkepiller" (personligt synes jeg virkelig ikke om det begreb) får lov til at stå sådan lidt for sig selv i en ellers god artikel. Jeg har fuld respekt for at Anne Lise Marstrand ikke selv vil tage pillerne, fordi hun er i det mindste åben for at de kan hjælpe andre i deres givne situation. Men at lade en læge stå frem med de kommentarer som er så grundløs ligegyldige mener jeg er problematisk. Jeg har så sent som i går været til et foredrag hvor psykolog Malene Klindt Bohni sagde at hun har set hvordan de piller har reddet liv, og jeg har også kendt flere folk som har nydt stor gavn af dem. At man skal miskreditere pillerne fordi de er "betalt" af medicinalindustrien er misvisende, der er masser af forskning der er betalt af bestemte firmaer men det skal jo selvfølgelig deklareres i de pågældende studier der er blevet finansieret. Især i betragtning af at nyere forskning viser at der er en effekter i at bruge den slags piller: https://videnskab.dk/krop-sundhed/stoerste-studie-til-dato-antidepressiv...

David Zennaro, Nanna Kinch og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg har snart 10-års jubilæum på vandvognen (0 alkohol 0 smøger) efter en kold tyrker der varede mindst 3 måneder og det mareridt hjalp antidepressiver mig helskindet i gennem med hele min intellektuelle formåen i behold. Ingenlunde nogen bivirkninger for jeg satsede hele healingen på en tyrkertro på placebo-effekten af "lykkepiller" - så jeg handlede faktisk i god tro. Har jeg så oplevet bivirkninger under aftrapning ? Overhovedet ikke - selvnedtrapning over 3 år mærkes ikke.

Lars Jørgensen, David Zennaro og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Måske skulle skribenten holde sig til artikler om kultur og havearbejde og ikke kaste sig ud i mikrofonholderi om ret komplicerede naturvidenskabelige problemstillinger.
Medicin er ikke en legeplads hvor alle meninger skal luftes ukritisk.

Anders Sørensen

@Jørgen Wind-Willassen, medicin er en ret omskiftelig størrelse generelt. Det, man troede var medicin, i de gode gamle dage, har vist sig ikke at være så effektivt. Måske fordi meninger blev luftet og anden medicin indført. Man legede lidt med medicinen, man forholdt sig kritisk.

Og hvem ved, måske var det endda havearbejdere, der bibragte denne nye viden.

Viggo Okholm, Randi Christiansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Anti-depressiv er - som al anden medicin - ikke uden bivirkninger. MEN - der er perioder i mit hvor det var medicinen, der reddede mig.. Uden den var jeg forlængst endt i vandet, på togskinnerne eller hoppet ud af et højhusvindue.
Derudover skal det tilføjes, at den allerbedste hjælp fik jeg af den psykolog der lærte mig at:
1. sygdommen forsvinder ikke, men er tilbagevendende. Når den kommer, så lær dig at fokusere på, hvad du skal undgå i de perioder, og hvad der gør dig godt.
2. Der er ikke noget i vejen med dig. Sygdommen er et af de kort, du har fået i "fødselsgave". den skyldes ikke, noget du har gjort eller ikke gjort - og bed alle dem, der i sygdomsperioder siger"du skal tage dig sammen" gå ad helvede til.
3. Man kan sagtens leve et i helhed godt liv, selv om man har sygdommen. Det gør - og har masser af mennesker - gjort gennem tiderne.

Det sidste har været vigtig for mig, for man kan sagtens komme til at bruge sygdommen som en undskylding for ikke at tage hånd om sit liv.

Jørgen Larsen, Lars Jørgensen, Viggo Okholm, David Zennaro, Pia Larsen, Bjarne Frederiksen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Betændelsestilstande i kroppen i f.eks. forbindelse med tandlidelser er et overset problem, og kunne tænkes at give årsag til depression. Hvis depression kan behandles kemisk, må årsagen også være kemisk som i f.eks. biologisk ubalance.

Biologiske ubalancer kan genoprettes vha omlægning af livsstil. Dybe depressioner har dybtliggende årsager muligvis af epigenetisk art. Psykologisk omprogrammering kan være yderst krævende og forudsætte hjælp, men hvis man ønsker at leve, må arbejdet gøres.

Dorte Sørensen

Med depressioner i rygsækken er det da endnu mere bemærkelsesværdig, at hun tog kampen for bedre forhold for flygtninge. Hun blev hånet og beskyldt at lyve af Inger Strøjberg osv.

Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Viggo Okholm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Øv!
Jeg troede, det var uddateret at kalde antidepressiv medicin for lykkepiller. Det afsporer ens tanker, når man læser artikler af den slags.

Randi Christiansen -
jeg bliver Så vred , når jeg læser din kommentar.
Det svarer lidt til at mene, man ikke kan blive syg af kræft, hvis bare man lever sundt.
Jeg er kommet i den alder, hvor en del af mine jævnaldrende (og en del yngre) venner og bekendte dør af kræft, selvom de alle som en har levet røgfrit, økologisk - i nogle tilfælde endda vegetarisk - og intellektuelt søgen og i flere tilfælde spirituelle liv. Og de dør sgu alligevel kræft.
Helt ærligt - moder natur er sommetider en fucking bitch, der ødelægger går ind og ødelægger dine celler eller din kemiske balance i hjernen uden nogen som helst synlig årsag.
P.S. Jeg så for år tilbage på tysk TV en udsendelse om en engelskfamilie, der var flyttet ud på en ø, hvor de levede nærmest 100 % økologisk, stressfrit etc. Mens dokumentaren om familiens liv fandt sted, mistede de en spædbarn - jeg husker ikke mere af hvilken grund - men jeg husker moderens reaktion: hvad lignede det, at DE skulle miste et barn, når de nu gjorde alt det rigtige !!!

Randi Christiansen

@herdis

Beklager at mit perspektiv kan tolkes som en ansvarspålæggelse for egen sygdom på det enkelte individ. Mit ærinde er at undersøge systemfejl.