Mindre Gud og mere gys i ’Herrens veje’

Gud er ikke ude, men dog placeret lidt længere ude på sidelinjen i den nye sæson af Herrens veje. Det giver plads til, at nogle andre åndelige eller decideret religiøse rum åbner sig for den sorgramte familien Krogh, der også i andet afsnit prøver at håndtere savnet af August, den artige lillebror med det fatale jesuskompleks.
Jeg savner ikke Vorherre, som han optrådte i første sæson, dvs. som en ultimativ faderlig og rimelig skrap autoritet, der primært kommunikerede gennem provsten og familieoverhovedet Johannes Krogh (Lars Mikkelsen).
Johannes er selv en rimelig skrap faderlig autoritet, og han refererer stadig til Gud, men alle de bizarre dogmer, han i sidste sæson fornemmede, at Gud ville have ham til at opretholde, de er væk. Indtil videre i hvert fald – og forhåbentlig sæsonen ud.
Godt nok er Johannes opsat på, at hans afdøde søns enke, Emilie (Fanny Louise Bernth), skal lade sin og Augusts søn døbe. Men det handler også bare om at holde sammen på slægten og insistere på den som et værn mod altings forgængelighed.
De kunstige konflikter mellem menneskers velbefindende og Guds vilje (f.eks. at August ifølge sin far ville komme i helvede, hvis han modtog psykiatrisk hjælp eller bare var ærlig om, hvad der gik ham på) er vi sparet for.
Alternative religiøse erfaringer
Paradoksalt nok lykkes Herrens veje bedre med sin ambition om at skildre religiøsitet og religionens rolle i Nutidsdanmark, når der skrues ned for Gud og Jesus. Det bliver tydeligt, at kirken for Johannes Krogh (Lars Mikkelsen) er en ensartet åndelig bastion i et samfund præget af multikultur, når biskoppen lukker Brovangskirken, som August tidligere var præst i.
Når ikke Johannes tordner mod muslimsk indvandring og folkekirkelig slaphed, raser han ud i bokseklubben.
Han og Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen) er sammen igen, selvom hun forlod ham i sidste sæson, fordi de har brug for hinanden til at holde mindet om August i live. Men Johannes vil ikke tale om deres tab, og han holder sig i det hele taget på afstand af sin kone.
I bokseklubben begynder han at betale en stor og stærk mand for at prygle sig igennem. Disse brutale ture i bokseringen ligner et mystisk ritual, hvor Johannes tager imod tæsk, ind til der ikke er andet end sorg og dødsdrift tilbage af ham.
Det er en vildere og mere interessant flugt fra den lavpraktiske virkelighed end de drukture, han afreagerede med i sidste sæson.
For Christian (Simon Sears) består religiøsiteten i ydmyg selvforglemmelse, som han har formået at forene med en spirituel lederrolle i den new age-kursusvirksomhed, han driver sammen med sin kæreste, Amira (Camilla Lau). Den må i øvrigt være et uhyre profitabelt foretagende, så lækkert som de bor lige ved vandet, og så mange ansatte de pludseligt har.
Hurra for overnaturlige flip
Mens Gud – eller i hvert fald Johannes Kroghs udlægning af ham – viser sig ret undværlig i Herrens veje, er de mindre, enkeltstående overnaturlige elementer skønne, fordi de er så visuelt veludførte. Den rødhals f.eks., der gravede sig op af en grav og symboliserede en hel masse, imens den fløj til himmels.
I søndagens afsnit lægger Elisabeth vejen forbi en clairvoyant kvinde, som hendes elsker fra sorggruppen har anbefalet hende. Det er super. Ikke fordi det i sig selv er – eller bliver gjort – specielt tankevækkende, om man nu også kan kommunikere med de døde. Det storartede ved Elisabeths besøg hos den clairvoyante er den uhyggelige stemning, der bliver rullet ud.
Pludselig er det som at se en gyser, hvor timingen emmer af mystik. Der er ikke decideret fare på færde, men alligevel er det urovækkende bare at se Elisabeth gå ind ad en knirkende dør (i et i øvrigt vildt flot filmet brutalistisk etagebyggeri).
Hverken det problem, Emilie bakser med her i andet afsnit – eller løsningen på det – er overnaturligt, men den vildt flotte uhygge går igen. Emilie har efter Augusts død det for en kræftlæge ekstra problematiske problem, at hun simpelthen ikke vil finde sig i, at folk dør.
Det går ud over den værdige ældre patient Ellen (ægte værdigt spillet af Katrine Jensenius), som får skæld ud for at have affundet sig med at skulle dø, og som hun nægter at hjælpe på vej med ekstra morfin.
I en spektakulær mareridtsscene, som ellers nemt kunne have været komisk, får Emilie lige bearbejdet nogle ting. Med så flot en integration af underbevidstheden, har Herrens veje næsten ikke brug for Gud fader i det høje.
’Herrens veje’. Instruktion: Kaspar Munk. Manuskript: Adam Price. DR 1 søndag kl. 20.
Information anmelder ’Herrens veje II’
Den dysfunktionelle præstefamilie er tilbage på skærmen – nu uden lillebror August. Vi anmelder alle afsnit af Herrens Veje II.
Seneste artikler
Seks favoritmirakler fra anden sæson af ’Herrens veje’
17. december 2018Med Adam Prices præstegårdsdrama ’Herrens veje’ rykkede det åndelige og overnaturlige for første gang ind på dansk tv-dramatiks fornemmeste sendeflade. I anledning af sæsonafslutningen opsummerer vi her de seks største mirakler – af såvel tv-dramatisk som guddommelig artNogle gange bliver man bare nødt til at grave brors aske op og prøve igen
10. december 2018Lige før anden sæsons afslutning forenes ’Herrens Veje’s pluralistiske trostema med dens smertemotor, sorgenSpecialekrise møder gyserindslag i 8. afsnit af ’Herrens veje’
3. december 2018Overdrevet fotogen specialekrise, pludseligt zombiegak og flashback til Augusts studierejse til Jerusalem smyger sig om hinanden i det 8. og hidtil mest usammenhængende afsnit i denne sæson af ’Herrens veje’
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Lars Mikkelsen og Ann Eleonora Jørgensen er en oplevelse.
Det bliver bedre og bedre :-)
Det er meget afhængigt af manuskriptforfatteren, og denne gang var det helt i top.
"Herrens Veje" er endnu en fantastisk og velduftende appelsin i DRs turban ;-)
Det er fornem kvalitet når DR giver den gas og tør udfordre almindeligheden. Det vil DF gerne sætte en stopper for. Mennesker skulle nødigt begynde at tænke selv over de store spørgsmål.
Skuespillerne er fremragende, fortællingen er mildest talt uransagelig. Burde man ikke vente med at tage stilling til serien er slut?
Henrik Ljungberg
Det er spændende, synes jeg, at DR og Adam Price tager fat om "det spirituelle univers" - og at det lykkes at få os seere "med på vognen".
Og hvor kører den hen?
Her er vi vist mange, der er blevet nysgerrige ;-)
Jo! Fristeren i grusgraven er selvfølgelig et spor! :-)
Henrik Ljungberg