Med psykolog, sexolog og ægteskabsmægler i DR’s både krævende og givende datingprogram ’Gift ved første blik’ Gert Martin Halds ord er der »opstået det, man refererer til som tavshed mellem to parter«.
Det kan der være noget om.
Den professionelle vurdering går på den ellers lykkeligt braldrende selvbetitlede håndværkerstodder Ronnie fra Ringsted og hans hustru gennem otte lange dage, casinodealeren Cecilie fra Roskilde, hvis muthed er tiltagende.
I sidste uge var de gode folk bag fanpodcasten GVFB så kvikke at indsætte et citat af Ronnie fra parrets bryllupsrejse til Lissabon i en blomsterramme og lægge det ud på Instagram. På den måde blev det tydeligt, at der var tale om et over gennemsnittet godt digt om sprogets utilstrækkelighed på følelsernes stormfulde hav. Det lyder sådan her:
»Har du noget at sige?
Der er mange ting
Jeg har lyst til at sige
Men hvis du ikke føler
Der er noget at sige
Så skal du bare sige det
Fordi
Så
Har jeg fået mit svar.«
»En ryg i nakken«
Det er stadig der, Ronnie og Cecilie befinder sig stemningsmæssigt i denne uges afsnit. Ronnie mener, han har fået sit svar på, om han er til glæde eller gene, et par gange efterhånden, så han pakker sit gode tøj og tager hjem. Man er tilbøjelig til at give ham ret efter at have set deres parterapisession, hvor de taler om det fra alle fem sæsoner gennemgående emne: Hvordan man kombinerer det, der refereres til som modspil (men som vist mest bare handler om initiativ), med hensyn og plads til den anden.
Terapeuten Mette Smidt beder Cecilie sætte ord på, hvad det ville betyde for hende, at Ronnie i højere grad satte dagsordenen i en sightseeingsituation som den, de evaluerer på.
»Det, det ville betyde for mig,« starter hun, »det er, at her har jeg sørme en voksen, selvstændig mand, der kan finde ud af at tage beslutninger, så det ikke er mig, der skal være den voksne i det her forhold.«
Hjemme igen tager Cecilie sin udleverede ægtefælle med på picninc med hendes venner på Islands Brygge i København. Der er rigeligt med plads på græsplænen, men ikke det store overskud i det, der bliver refereret til som et parforhold, så kredsen bliver ikke åbnet op for Ronnie. I stedet får han det, han selv refererer til som »en ryg lige i nakken«.
I de tre andre par finder man andre former for tavshed. Hos 52-årige Eva i Solrød og 53-årige Carsten i Skælskør er der tale om alenetid og eftertanke. De fik nok af hinanden allerede på bryllupsrejsen og har ikke mere at tilføje til de pinagtige skænderier fra de foregående afsnit.
I Østjylland er den kejtede Michaels strøm af komplimenter til Kathrine forstummet. Det er for det bedste. Nu fjumrer parret lidt mere jævnbyrdigt rundt og griner forsigtigt ad de skrupskøre ting, man kan prøve på Northside Festival, og de bovlamme vitser, Michael leverer til den første middag med sine nye svigerforældre.
Den mest godartede tavshed findes i Esbjerg, hvor Vanessa (der ikke så godt kan lide at tale om svære ting) forklarer Stefan (der synes, det er vigtigt at tale om svære ting), at hun har brug for en timeout, så hun kan lade op. Det virker, og efter et par dages adskillelse overhaler de to suverænt de øvrige par i turteldueadfærd og jævn lykke.
Gift ved første blik. Afsnit 6. DR 1 onsdag kl. 20.
Anmeldelser af Gift ved første blik 2018
Gift ved første blik er tilbage med en ny sæson. Og begejstringen er umiddelbart stor.
Vi anmelder alle episoder fortløbende. Følg serien på e-mail.
Seneste artikler
Det burde ikke være pinligt at være voksenjomfru
3. november 2018Nogle gange følte jeg, at det var så akavet at afsløre, at jeg ikke havde haft sex, at jeg løj om det. Vi må gøre op med stigmatiseringen af voksne, der ikke har haft deres seksuelle debut’Gift ved første blik’ kvalificerer samtalen om det nære og det svære
18. oktober 2018Sidste afsnit af DR1’s realityprogram om arrangerede ægteskaber og gode intentioner er ude nu og sætter et værdigt punktum for en sæson, der – igen – har formået at gøre seerne klogere på, hvordan mennesker interagerer med hinandenInd at ligge i sprækken i næstsidste afsnit af Gift ved første blik
11. oktober 2018Barndomstraumer, sex og andet »meget stærkt lim«: Syvende afsnit af verdens bedste ægteskabsdatingprogram er en eksplosion af ærlighed, der efterlader alle bedrevidende parforholdskommentatorer halvkvalt af svar på de spørgsmål, vi har brændt inde med
Politiken omtaler således: https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art6743277/Kvinder-drømmer-om-mænd-der-kan-være-nærværende-med-andet-end-pikken
Kære Lone. Du omtaler programmet som "krævende og givende", men argumenterer ikke for, hvad, der er krævende for hvem og hvorfor, og hvad, der er givende for hvem og hvorfor. Er det personerne i dokumentaren eller seerne af den?
Jeg savner stadig respons fra dig vedr. mine henvendelser på denne serie. Er dialog med læserne ikke noget I ønsker eller har tid til, så skriv det. Tak.
"Mænd der kan være nærværende med andet end pikken" - jeg må le.
Den der pik er virkelig anmasende for de stakkels mænd, hvad skal de dog gøre for at pacificere den lidt? Den er i formeringens tjeneste og uden dens ihærdighed ville fødselsraten nok falde markant. Men det er da synd for os, at pikkens behov er så svære at integrere tilfredsstillende i et dansk hverdagsliv.
Jeg har overvejet, om flerkoneri kunne være en del af løsningen. Sålænge manden har overskud til at drage passende omsorg for evt afkom, er det egentlig et udtryk for upassende kvindelig dominans at ville have eneret på en pik, som af natur er stiv og uregerlig. Giv ham dog lov til at rumstere rundt med den, hvis han kan gøre det på en respektfuld måde. Det giver også kvinden mere frihed, at tvangsmonogami ikke skal være normen.
Man bør nok overveje, i hvor høj grad man egentlig ligger under for kulturelle normer, der ikke er ens egne men kun er iværksat for at kunne kontrollere befolkningens adfærd, så den ikke skejer for meget ud men kan passe arbejdet i produktionensapparatet, som lønslaver for den ene procent.
Randi Christensen, enig, så længe flerkoneriet giver samme ret for kvinder, da vi da er nogle, der er udstyret med en del lyst efter den der pik ;-)
Naturligvis rikke, vi lever trods alt i ligestillingens tid. Selvom det ofte misforstås som ensretningens tid.
@ Rikke og Randi
Nul.
Jeg tænker, det er din spøg frede men, hvis det ikke er tilfældet, hvorfor så ikke?
Er det noget urinstinkt noget med at være sikker på, at manden ved, hvem hans børn er? Ligesom at kvinder i visse kulturer ved giftermål må være jomfru?
Kun for sjov - jeg grinte meget af dit indlæg -
selverkendelse - I guess...
@ Maj-Britt Kent Hansen
04. oktober, 2018 - 10:20
Og i Philip Ytournels urkomiske tegneserie der illustrerer artiklen, kommer Gert Martin Hald med en tilståelse : de mystiske algoritmer der skulle ligge til grund for MATCHET mellem ægteparrene, er et
raflebæger ;-)
Ja frede, det vidste jeg jo godt, men sku bare lige være helt sikker. Man kan jo blive overrasket - og tak fordi du fandt mine levende billeder morsomme, det gør jeg også selv. De kære mænd og deres lem, hvis lyst er så påtrængende for dem, at det kan blive et problem, når damerne af en eller anden grund - børnefødsler, overgangsalder mv - ikke matcher lysten.
Og som rikke gør opmærksom på, kan kvinderne også godt være rigtig godt gammeldags vellystne, og hva gør vi så lille du - hvis der ikke er en passende mand i miles omkreds? Nå, heldigvis er der andet her i livet, som kan tilfredsstille et menneske, og det kan jo så give anledning til fordybelse i andre sfærer.
Og måske mændene lige skulle overveje i hvilket omfang de giver køb på sig selv (ref en frygtelig kvinde) for at få 'noget fisse'. Og lige over til damerne ... hva giver de køb på for at få en mand, når de er skruk - åh den er hård - eller hva de nu kan være.
Nu må vi jo også se på de positive sider af forplantningens store magt over menneskesindet: Hvis ikke kvinder var seksuelle objekter, var der da ingen mænd, der gad have noget som helst med dem at gøre, det er de simpelthen alt for besværlige til. Og omvendt - en kvinde uden en mand er som bekendt som en fisk uden en cykel!
@ Niels
Jeg elsker din ærlighed - generelt
og her er vi enige - sorry, Susan
Men niels den der med fisken og cyklen kan vi vist godt parkere. Det var dengang, der var et stort behov for kvindelig frigørelse - ikke så meget fra mændene, som fra det normative fængsel kønnene var buret inde i dengang. Men det skulle gå ud over nogen, og så blev det de stakkels hanner, som havde røven lige i klaskehøjde, fordi de ikke altid tænkte sig om. Nu min salig fader - han var da klog nok til at forstå, at man skulle være solidarisk med hinanden og som en selvfølge deles om familien. I dag ser fængslet lidt anderledes ud men er grundlæggende det samme.