Læsetid: 4 min.

Saabye suger læseren ind i 50’ernes Oslo

Man følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, mens fortiden rejser sig af tågen i anden del af Lars Saabye Christensens indfølte og omsorgsfulde Oslo-trilogi
19. oktober 2018

To griseslagtninger indrammer Lars Saabye Christensens nye roman, Byens Spor 2, som er andet bind af den store norske forfatters tempofyldte og indfølende Oslo-trilogi.

Den første slagtning foregår på romanens allerførste sider, på det slagteri, hvor hovedpersonen Jespers ven Jostein arbejder. Den anden slagtning finder sted i romanens slutning og befrier en so, bundet til en pæl, fra dens kredsgående mudderskæbne.

Ingen af gangene bryder den følsomme 15-årige Jesper Kristoffersen sig om, hvad han ser: »Grisene ser ikke ud til at tage det så tungt. De skal dø om et øjeblik. De ved det bare ikke. … Nu suges grisen ind i en roterende børsteløsner, hvor den hvirvler rundt mellem valserne i en vild ballet.«

Det grotesk tragiske syn får Jesper til omgående at brække sig. Måske fornemmer han, præcis som læseren, parallellen til menneskelivets uberegnelighed. Også romanens personer rammes af uventede slag, som gør dem ukendelige for sig selv og hvirvler dem rundt i en vild ballet uden for deres herredømme.

Lars Saabye Christensen: ’Byens spor 2 – Maj’

Byens Spor 2 har undertitlen ’Maj’ og beskriver familien Kristoffersens liv i 1957, syv år efter familiefaderen og levemanden Ewalds død. Jesper, hans mor Maj og hans lillesøster Stine er, som romanens galleri af farverige bipersoner, fulde af følsom menneskelighed. Alle vil hinanden det godt, men idealerne om det rigtige liv, nemlig kernefamilien, strammer som tidens fine sko.

Når alt går godt, drager personerne omsorg for hinanden i Oslo-kvarteret Fagerborg, hvor høj og lav mødes i den lokale folkeskole. Når alt går mindre godt, sænker tavsheden sig, intet kan man tale åbent om, den sociale kontrol dominerer, og kvinderne stemples som »faldne«, hvis de skejer ud.

Også romanens egentlige heltinde, Maj – der efter syv års enkestand dristigt vover sig på rejse med den mand, hun elsker – møder ved hjemkomsten omverdenens fordømmelse. »Du må lære at leve med det,« siger hendes veninde… »Skammen, Maj. … Maj lader hænderne falde og kigger på Margrethe. – Det var den bedste uge i mit liv, svarer hun.«

Maj har fået arbejde på sin afdøde mands reklamebureau, Dek-Rek, og får, med chefens udtryk, flere ideer på en enkelt dag, end hendes mand gjorde på otte år.

Den lidt sære, musikalske Jesper – af kammeraterne kaldet Har-I-klaver – er blevet kæreste med den varme og kvikke Trude, og han fortsætter sit ungdomsliv med skole og klaverspil. Slagterens søn Jostein optræder som model i en reklame for bumsecreme, får kontakt med rigmanden Henry Vilder og beslutter sig for selv at blive rig.

Lars Saabye Christensen vandt læsernes hjerter med romanen Beatles og Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Halvbroderen. Byens spor rummer samme rastløse energi med sin indlevelse i tiden før beatmusikken og den seksuelle frigørelse ændrede rammerne for menneskers liv. Saabyes sjove og præcist udstansede replikskifter viser, hvordan folk talte og tænkte i en tid, hvor forudsigelighed og solidaritet var bærende værdier.

Forfatteren ved, at fortiden forsvinder med sine vidner. Som det hed i romanseriens første bind: »Erindring er sorg. Historie er forsoning.« Derfor har han sat sig for at beskrive livet, som det var på hans forældres tid, og har fundet inspiration i sin egen mors efterladte dagbøger og papirer, som blandt andet bevidnede hendes engagement i Røde Kors.

I romanseriens første bind kastede Røde Kors-referaterne et vittigt sidelys over den spirende norske velfærdsstat, som blandt andet organisationernes frivillige kvinder udviklede efter Anden Verdenskrig.

I Byens spor 2 spiller Røde Kors en mere tilbagetrukken og dyster rolle. Godgørenheden vender vrangen ud, når Røde Kors skelner mellem værdigt og uværdigt trængende, og når Maj suspenderes som frivillig på grund af udlandsrejsen. Maj Kristoffersen kan ikke være moralsk forbillede, når hun lader Jesper på 15 og Stine på syv år »gå for lud og koldt vand« i en uge.

Reelt har Jesper og Stine dog klaret sig glimrende. Jespers forhold til sin mor og søster er tæt og kærligt, men med sin lydhørhed registrerer han Majs fortvivlelse, da hun som 40-årig forstår, at hendes kærlighedsliv måske er forbi.

Maj savner en mand og har kæmpet for sin kærlighed, men trods sit mod og sin livsappetit har hun tabt til småborgerlighedens tusind tunger: »Hun har været i Rom med sønnens klaverlærer. Kan man synke dybere? Der vil blive snakket om det i frisørsalonerne og forretningerne, på gadehjørnerne og perronerne, hos Smør-Petersen og slagter Melsom og omkring bordene på Valka og Larsen.« Mentalt går Maj som grisen tøjret til pælen »rundt og rundt i en cirkel af pløre«.

Også Jesper rammes, Erik Saties sprøde klavermusik er lydsporet til hans liv, men en stor skuffelse får ham til at stikke til søs for at se verden i stedet for tangenterne.

En norsk anmelder noterede helt rigtigt det intime i Saabyes personbeskrivelser. Læseren følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, man hører, hvad de hører, ser, hvad de ser, mens fortidens Oslo rejser sig af tågen med sin tidsånd af små butikker og begivenheder, beskedenhed og knuste drømme.

»Jeg står i gæld til mine personer. Det er ikke ytringsfriheden, der får mig til at digte, det er tavshedspligten,« erklærer fortælleren, der her har lånt fortidens tavse mennesker ord for deres skæbne.

Vi ser frem til tredje del af Oslo-trilogien. Det bliver svært at vente.

Lars Saabye Christensen: ’Byens spor 2 – Maj’. Oversat af Ellen Boen.  Forlaget Grif.  540 sider.  300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu