Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Simpelt og effektivt om økonomien

Forsøg på mere nuanceret forståelse af økonomien
Kultur
12. oktober 2018

Ambitionerne er store i Kate Raworths bog, Doughnut Økonomi. Hendes mål er at omdefinere, hvordan vi tænker økonomi ved at udskifte de grafiske figurer vi bruger til at forstå økonomien. I stedet for udbuds- og efterspørgselskurver og grafer over vækst i BNP, mener hun, at vejen mod en mere nuanceret forståelse af økonomien, kan findes i den såkaldte ’doughnut’, der giver navn til bogen.

Figuren består af to koncentriske cirkler, som definerer ydre grænser som den succesfulde økonomi ikke må falde uden for. Bunden udgøres af 12 sociale indikatorer taget fra FN’s mål for bæredygtig udvikling fra 2015, inkluderende uddannelse, fattigdom, fødevaresikkerhed og bolig – simple mål som et samfund ikke kan falde under, hvis dets borgere skal kunne leve nogenlunde ordentlige liv.

Toppen af doughnutten udgøres af de planetære grænser sat op af Johan Rockströms forskergruppe, inkluderende CO2-udslip, forsuring af havene, ressourceforbrug og luftforurening. Såvel top som bund kan kvantificeres, så man kan give en status på, hvorvidt en økonomi holder sig inden for doughnuttens ramme. I sidste uges Information kunne man således se en vurdering af Danmark, der viste, at økonomien klarer sig godt på de sociale indikatorer i doughnuttens bund, men overskrider otte ud af de ni planetære grænser der udgør toppen. Altså en relativ social bæredygtig, men klimamæssig uholdbar økonomisk situation, ifølge Raworths model.

Bogen bruger figuren om doughnutten til at opbygge en ny balanceorienteret forståelse af økonomien, såvel som at kritisere den nuværende mainstream, som Raworth ser som fanget i en forældet forståelse af en markedsøkonomi, som automatisk finder sin egen ligevægt. Denne forståelse af økonomien trækker Raworth tilbage til den neoklassiske økonomis grundlæggere som Jevons og Marshall i slutningen af 1800-tallet, der med inspiration fra fysikken, forsøgte at beskrive økonomien som et ligevægtsbaseret system drevet af markedspriser.

Denne form for økonomi blev for alvor dominerende i efterkrigstiden, hvor den amerikanske økonom Paul Samuelson satte disse forestillinger op som letforståelige figurer. Samuelson var selv keynesianer, der gik ind for en aktiv stat og et socialt sikkerhedsnet. Men hans formalisering af det neoklassiske system, hvor markedet automatisk fandt sin egen ligevægt via prismekanismen, blev senere kuppet af neoliberale ideologer som Milton Friedman, der med matematiske modeller i hånden kunne bruge den neoklassiske økonomi til at underbygge deres egne idealer om privatisering og deregulering.

Det er denne neoklassiske dominans, Raworth vil opbygge et alternativ til. I dette projekt trækker hun på en bred vifte af teoretiske traditioner i og uden for den økonomiske mainstream. Økologisk økonomi fra Herman Daly, finansiel ustabilitet fra Hyman Minsky, ulighed fra Thomas Piketty og økonomisk psykologi fra Daniel Kahneman bliver brugt i en kritik af den økonomiske mainstream. Hvis man har fulgt med i den økonomiske debat siden krisen, er der næppe nyt i Raworths gennemgang, men hendes bog præsenterer en grundig og utrolig bred introduktion til de forskellige grene af heterodoks økonomi, som hun forsøger at syntetisere til et nyt paradigme for en balanceorienteret økonomi.

Denne bredde peger også på bogens svagheder. For med sin økumeniske tilgang kommer Raworth også til at dække over konflikter og modsætninger knyttet til de forskellige teorier. På den måde kan bogen komme til minde mere om et politisk program, hvor alle skal føle sig hørt snarere end en samlet teori.

Grundlæggende kan man sige, at bogen er stærkest, når den handler om det økologiske spørgsmål, hvor der er klare refleksioner over, hvilke konsekvenser for eksempel spørgsmålet om økonomisk vækst vil få for samfundet. Det er i mindre grad tilfældet, når det handler om de sociale og fordelingsmæssige spørgsmål. I en økonomi uden vækst vil der ikke være noget merprodukt at fordele. I stedet vil der være tale om et nulsumsspil, hvor firmaer kun kan få profit ved at kannibalisere andre firmaer.

Personligt har jeg svært ved at se, hvordan et ideal om nulvækst kan sameksistere med en kapitalistisk økonomi, hvor der kun bliver investeret, hvis man forventer en fremtidig profit. Men Raworth klarer problemet ved at opstille nye måder at tænke på, som skal få virksomhederne til at opføre sig bæredygtigt.

Det peger på, at bogen er drevet af en stor tiltro til diskursive løsninger. Det vil sige, at nye ideer kan ændre folks tænkemåde og komme uden om konflikter. Denne tiltro til ideer, især figurer som doughnutten, giver bogen en optimistisk tone. Men spørgsmålet er, om Raworth har en tendens til at overvurdere økonomiske ideers betydning. Er det sådan, at vi har en økonomi baseret på økonomisk vækst, fordi målet om BNP er blevet dominerende i den måde, vi taler om økonomi på? Eller er det snarere sådan, at BNP har sin centrale status, fordi det passer godt til en kapitalistisk økonomi baseret på vækst og profit?

Alt dette kan dog ikke ændre på, at Raworth har leveret en læseværdig og overbevisende bog, som leverer en simpel, men effektiv måde at samtænke social og miljømæssig bæredygtighed på.

Kate Raworth: ’Doughnutøkonomi – syv principper for en fremtidig økonomi’, Informations Forlag, 400 sider, 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her