Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

I ’Te med damerne’ mødes store kvinder med skarpe tunger

Fire af britisk film, tv og teaters største kvindeskikkelser, Joan Plowright, Eileen Atkins, Judi Dench og Maggie Smith, snakker karriere, mænd og nervøsitet, mens Roger Michells kameraer ruller i den underholdende ’Te med damerne’
De fire største kvindeskikkelser i britisk film, tv og teater har skarpe tunger, og det er skæppeskønt, skriver Christian Monggaard.

De fire største kvindeskikkelser i britisk film, tv og teater har skarpe tunger, og det er skæppeskønt, skriver Christian Monggaard.

Miracle Film

Kultur
12. oktober 2018

Hvis man har spekuleret over, om Maggie Smith mon er lige så bidsk og hurtig i replikken, som hun ofte er på film og tv – f.eks. i Downton Abbey– så skal man se Roger Michells nye dokumentarfilm, Te med damerne. I den mødes Smith med sine mangeårige skuespilkolleger og veninder, Judi Dench, Eileen Atkins og Joan Plowright, for at drikke te og champagne og tale karriere, mænd og nervøsitet i det hus på landet, som Plowright bor i, og som hun delte med sin mand gennem 28 år, den sagnomspundne Laurence Olivier, indtil hans død i 1989.

Smith er klart den mest divaagtige og vittigste af de fire. Hun vil ofte hellere svare med en spids bemærkning – på egen eller andres bekostning – end give alt for meget af sig selv. Og hun er god til at få veninderne, ikke mindst Dench – og publikum – til at grine.

Hun får blandt andet delt et par verbale lussinger ud til Olivier, som hun var bange for, da hun som ung første gang stod på scenen med ham. Efter en optræden kritiserede den berømte film- og teaterstjerne hende for at være for langsom. Til den næste forestilling var hun så hurtigt, at han næsten ikke kunne følge med.

»Han var også bange for dig,« siger Plowright, der var lykkelig i sit ægteskab med Olivier, men erkender, at han ikke var den nemmeste mand i verden at leve og arbejde sammen med.

Kunstnerisk brændstof

Maggie Smith siger dog også mere alvorlige ting om sit mangeårige virke, ikke mindst da de alle fire reflekterer over den nervøsitet og angst, de stadig har med sig på teaterscenen eller foran kameraet, når de laver tv og film. Den er deres kunstneriske brændstof og har altid fulgt dem.

De fire kvinder, der er noget af det ypperste, Storbritannien kan byde på inden for teater, tv og film, har i det hele taget en del tilfælles: De er alle blevet tildelt titlen ’Dame’ af det britiske kongehus, og så er de jævnaldrende – Dench, Atkins og Smith er alle født i 1934, mens Joan Plowright er født i 1929. Karrieremæssigt har de også fulgtes ad i mange år, især på teatret, mens Dench og Smith inden for de seneste 15-20 år har overhalet de to andre, hvad angår store film- og tv-roller.

Da de var helt unge, fik de alle fire at vide, at de ikke var konventionelt smukke, men at de havde udstråling, og den mærker man, når de sidder omkring et bord og skiftevis duellerer på ord og giver hinanden plads til at folde sig ud og fortælle historier. Det er fire store, stærke og begavede damer, der har prøvet lidt af hvert, både sammen og hver for sig.

Herligt selskab

Og det er i de situationer, at Te med damerne er bedst. Der er en god dynamik mellem de fire, og grinene er mange, når de fortæller om gamle dage og mennesker, de har mødt – excentrikere, divaer og store stjerner – og laver sjov med deres eget svigtende syn – Joan Plowright er næsten blind – og dårlige hørelse.

Man får ikke helt så meget at vide om dem eller deres måder at arbejde på, som jeg i hvert fald gerne ville have haft. Det ville dog nok også kræve en film mere eller en hel tv-serie. De fire virker af og til en smule tilbageholdende og private, og man fornemmer, at de har mere at sige, og måske også ville gøre det, hvis kameraet ikke var tændt. De svarer i hvert fald lidt undvigende på flere af Roger Michells spørgsmål.

Det er ærgerligt, og måske ville man have fået mere ud af dem hver for sig. Men Te med damerne er nu stadig en unik oplevelse, og de fire er skæppeskønt selskab, morsomme, charmerende og dejlige. Og så er det intet mindre end vidunderligt at skære sig på Maggie Smiths skarpe tunge.

’Te med damerne‘. Instruktion: Roger Michell. Britisk (En række biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Good Greif..