Læsetid: 2 min.

Tyske Andreas Maier skriver indlevende om selviagttagelsens små glansnumre i ’Stedet’

Tyske Andreas Maier skriver indlevende om selviagttagelsens små glansnumre i tiden mellem børnefødselsdagenes ballondans og en altforandrende sanselig forelskelse
19. oktober 2018

Alt sanses og huskes næsten pedantisk i Andreas Maiers lille roman. Derfor er ’stedet’, som romanen hedder, ikke bare sådan en lidt poetisk bardun for erindringernes flagrende teltdug, men til det yderste konkret og nøjeregnende: boghandelen på Kaiserstrasse, småbyerne Friedberg og Ockstadt, markerne deromkring, den længe projekterede omfartsvej, floden Usa, »en spidsbuedør i mørkt, næsten sort, tungt træ« og solsortens kalden, som bliver den unge hovedpersons »daglige skumringslyd«.

Det er ikke helt ved siden af, når anmelderen på Nürnberger Nachtricten (citeret på bogens bagside) sammenligner romanserien med andre erindringsbøger med en skærpet sanseevne; først og sidst På sporet af den tabte tid.

Der er også noget ungdomsrevolte i Maiers roman. Den 15-årige hovedperson er på flugt (teenageårenes sært forskudte og underligt fumlende flugt) fra voksenlivets glade vanvid. Til det sidste hører den pligtopfyldende fader i fast rutefart til og fra arbejde i firmabilen (topmålet af voksenlykke) og en hjemmepimpende mor.

Flugten går ifølge hovedpersonen selv ind i fortvivlelse, sygdom og en forslugen læsning af klassikere som Thomas Mann, Hamsun, Hermann Hesse, der skal bryde jeget op og forme et nyt. Den proces kalder romanen både »selvspejlingen«, »efteraben« og »attitude«.

Her når romanen sit højdepunkt af originalitet og rammer samtidig læseren (også denne læser) i maven med alle selvgenkendelsens pinsler.

Begivenhederne er i virkeligheden flere begivenheder engang i foråret 1983 og i tiden mellem »en børnefødselsdag og en ikke-længere-børnefødselsdag«, altså i den anelsesfulde overgangstid mellem ballondans og altforandrende sanselig forelskelse. I flere fastfrosne, men sammenhængende billeder erindrer hovedpersonen sig selv på 25 års afstand endelig smelte sammen med den attråede Katja efter alle de forudgående fasers usikre famlen.

Det er selviagttagelsens og rollespillets (affektationens) små glansnumre, Maier skriver strålende om her i kapitlet og i et senere om bølleoptøjer ved et konservativt vælgermøde. Men blandt andet takket være det dybe og i øvrigt ret indviklede fortællerperspektiv bliver der også plads til små filosofiske refleksioner over det formative i akten (om at tegne billedet af sin person og om at skabe sit liv gennem valg). Det er højtideligt, men også både finurligt og i passager foruroligende; for eksempel når forelskelsens forandring af selvet udkrystalliserer en dobbeltgænger (den elskede), og når den dybe indlevelse i litteraturen sår tvivl om den virkelige verdens pålidelighed.

Maiers roman er en stor roman i en lille bogs format.

Andreas Maier: ’Stedet’. Oversat af Paul Klitnæs. 142 sider, 200 kr. Batzer & Co

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu