Ægte ulykke giver vildt meget mening i ’Herrens veje’
»Det her giver mening!« jubler den før så bistre provst Johannes (Lars Mikkelsen) i sjette afsnit af den anden og stadig markant bedre sæson af DR’s præstegårdssoap Herrens veje.
Johannes ligger i ægtesengen med sin før så forsømte kone, Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen). De to er gået ind i en ny honeymoon-fase, efter at de er begyndt at løfte blikket fra deres egen sorg over sønnen Augusts død og hjælpe andre mennesker.
Afrusningen af kirketjeneren Svend (Joen Højerslev) var en glidebane ud i praktiseret næstekærlighed, og kirken fungerer nu også som hjemløseherberg.
»Det er ægte ulykkelige mennesker, der ikke har noget sted at være!« fortsætter Johannes.
»Og de kan være her i kirken hos os! Her er der hjerterum. Det giver mening.«
Spontan fællessang
Johannes’ lykkeligt fjedrende gang rundt mellem sine nye hjemløse menighedsmedlemmer minder mig om den (på alle andre måder ubeslægtede) nye roman Min syge ven af Johannes Lilleøre, hvor hovedpersonen befinder sig i den paradoksale situation, at hans liv bliver beriget med formål og mening, da hans ven bliver dødeligt syg. Han har brug for, at nogen har brug for ham, og det samme skal jeg da lige love for, at de centrale karakterer i Herrens veje har.
Elisabeth har gennem flere afsnit frekventeret en clairvoyant kvinde, der formidler kontakt til den afdøde søn, August. Nu viser det sig, at hun også selv er i stand til at kommunikere med døde mennesker. Den evne gør god gavn blandt de hjemløse, og det gør hende glad. Daniel (Lars Ranthe) føler sig ekstra behøvet som ny mand i Emilies (Fanny Louise Bernth) liv, når hun beder ham hjælpe med at rydde op i hendes afdøde mands sager. Og Johannes smiler mere i dette afsnit end i hele første sæson, fordi han kan tilbyde en praktisk løsning på nogle ægte ulykkelige menneskers problemer. Han bliver sågar belønnet af det fromme fællesskab, der blomstrer op omkring ham. De hjemløse bryder ud i spontan salmesang midt i en fælles madlavningsseance og støtter hinanden i at ramme alle tonerne i Se nu stiger solen.
Johannes er ramt af det, man på engelsk kalder helper’s high. Han finder mening i andres behov for hans hjælp, og han frådser så meget i følelsen af meningsfuldhed, at han næsten bliver helt eksalteret ved synet af menneskelig ulykke. På den måde er næstekærligheden (eller sekulært sagt: trangen til at hjælpe) ikke noget specielt ædelt og ophøjet, men noget så grundlæggende, at det nærmest virker primitivt og fjollet.
’Herrens veje’, afsnit 16. Instruktion: Kaspar Munk. Manuskript: Adam Price. DR1 søndag kl. 20. Vi anmelder alle afsnit.
Information anmelder ’Herrens veje II’
Den dysfunktionelle præstefamilie er tilbage på skærmen – nu uden lillebror August. Vi anmelder alle afsnit af Herrens Veje II.
Seneste artikler
Seks favoritmirakler fra anden sæson af ’Herrens veje’
17. december 2018Med Adam Prices præstegårdsdrama ’Herrens veje’ rykkede det åndelige og overnaturlige for første gang ind på dansk tv-dramatiks fornemmeste sendeflade. I anledning af sæsonafslutningen opsummerer vi her de seks største mirakler – af såvel tv-dramatisk som guddommelig artNogle gange bliver man bare nødt til at grave brors aske op og prøve igen
10. december 2018Lige før anden sæsons afslutning forenes ’Herrens Veje’s pluralistiske trostema med dens smertemotor, sorgenSpecialekrise møder gyserindslag i 8. afsnit af ’Herrens veje’
3. december 2018Overdrevet fotogen specialekrise, pludseligt zombiegak og flashback til Augusts studierejse til Jerusalem smyger sig om hinanden i det 8. og hidtil mest usammenhængende afsnit i denne sæson af ’Herrens veje’
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Det er drama/underholdning - og det er godt.
Det er "ski" da mærkeligt, at opleve at man måske er den eneste seer, der ikke føler noget for de figurer i "Herrens veje" , som går rundt og borer i deres egne sjæle og piller i egne navler. Alt deres besvær med religion og Folkekirken, og "Gud
hjælpe mig" også overtro, gør mig kold. Og jeg synes ikke jeg kan lære noget som helst af den serie. Men skuespillerne er fortræffelige!!
Underligt at anmeldelsen ikke beskæftiger sig med blandede ægteskaber, konflikter af religiøs karakter - muslimsk - i børneopdragelse og "Open Mind" opfinderens begynde kvababbelser over eget liv og dets indhold.
Ellers flot fotografering og fornemt skuespil
Hanne Ribens, nej, du er ikke den eneste! Serien får indtil nu rask væk fire hjerter i andre medier pga
produktionen, men for mig er produktionen et stillads uden indhold. Serien mangler en nødvendighed.
Det er en soap - alt kan bruges så længe timen bliver fydt ud.
Henrik Ljungberg
Elisabet siger: "alt hvad vi gør, gør vi for August". Altså en projektion af sorgen. En psykologisk drivkraft for bedre at kunne leve med sorgen. Dette omfatter formodentlig også - indirekte - Johannes trang til at hjælpe andre og være en præst, der går ind for nye måder at udfolde kristendommen på indenfor folkekirken. Men de mennesker, der har glæde af hjælp, er lige glade uanset de psykologiske motiverne for den.
Hvorfor nedgøre det(i anmeldelsen) at føle trang til at hjælpe andre og kalde det "fjollet"? Er det en tendens i tiden, at det er pinligt at tale om næstekærlighed /solidaritet med de svageste? Jeg synes, det gør godt med en film, hvor det er en værdi, som betragtes som vigtig og personligt meningsfuld.
Nej, det er ikke "pinligt" at tale om næstekærlighed, det er måden det siges/iscenesættes på. Og mennesker er aldrig! ligeglade med motiver! Og serien er "lige glad" med motiver. Den skal bare holde 10 afsnit. Det er det der gør at den ikke virker på mig.
Henrik Ljungberg