Læsetid: 3 min.

Babylon Berlin er forførende flot og natklubsvedigt tysk tv-drama fra Weimarrepublikken anno 1929

Den tyske prestigeserie Babylon Berlin genskaber visuelt storslået og zeitgeist-sikkert Berlin anno 1929 med næsten uhyggelig nutidig resonans
I ’Babylon Berlin’ er vi i Weimarrepublikken med tydelige ar efter Første Verdenskrig og gradvis kurs mod den anden

I ’Babylon Berlin’ er vi i Weimarrepublikken med tydelige ar efter Første Verdenskrig og gradvis kurs mod den anden

Pressefoto

2. november 2018

»Træk vejret helt roligt. Ånd ind og ud. Forsøg ikke at få orden i tankerne. Lad dem bare få frit løb. Jeg fører dig nu tilbage til kilden. Til kilden til din angst. Jeg vil lede dig skridt for skridt. Helt til angstens kilde. Helt ind til sandheden.«

En hypnosesekvens med en ung mand indleder det tyske tv-drama Babylon Berlin, den dyreste ikke-engelsksprogede tv-serie nogensinde.

Imens suser billeder fra det, vi formoder må være resten af serien, forbi i en hæsblæsende montage. Af heste med gasmasker. Af eksalterede danseoptrin på svedige natklubber. Af kriminalitet og krig og kys og kroppe på vej.

Babylon Berlin skaber fra de første billeder en forventning om, at vi skal på en verdensomvæltende rejse, hvor der ikke er sparet på midlerne for at tage os overbevisende og zeitgeist-sikkert med tilbage i tiden. Det er flot og forførende, og det er et anderledes anslag på en tv-serie, som efterfølgende tager sig god tid til at etablere et stort persongalleri i Berlin anno 1929.

Som dansk filmfan får man umiddelbart associationer til Lars von Triers Europa, som også brugte hypnose til at tage os med ind i sit unikke visuelle univers på et nattog gennem Europa kort efter Anden Verdenskrig. Men i Babylon Berlin er vi i Weimarrepublikken med tydelige ar efter Første Verdenskrig og gradvis kurs mod den anden.

Togkup og cabaret-ekstaser

Efter at serien bevæger sig ud af hypnosen og over i credit-sekvensen, får man igen Europa-associationer, da en scene med et tog fungerer som igangsætter af dramaet. Men her gælder det Trotskij-tro støtters kapring af et tog med lasten fuld af guld, der efter planen skal skabe forandring. Det togkup driver en del af plottet i de to dobbeltafsnit, som jeg har set, i forbindelse med seriens premiere på DR2 i denne uge.

Om det plot holder sig på skinnerne til det sidste er svært at sige, for de to dobbeltafsnit sætter et hav af karakterer, situationer og spændinger i bevægelse. Der er ikke andet at gøre, end at nyde det visuelle sus sammen med seriens to hovedkarakterer; den morfinafhængige politimand Gereon (Volker Bruch) og Charlotte (Liv Lisa Fries), som tilfældigt krydser hans spor.

Omkring dem er der et væld af fascinerende bikarakterer, som cabaretstjernen (Severija Janusauskaite), der får art deco-natklubben Moka Efti i ekstase, når hun som mand synger seriens hit »Zu Asche, zu Staub«. Som seer bliver man ærligt talt også blæst omkuld af de overvældende genskabelser af tidens menneskerod, musik og miljøer. At man så kæmper lidt med at forstå det centrale plot, gør ikke så meget.

Weltschmerz med nutidig klang

Den høje plottolerance skyldes formodentlig også, at serien indeholder næsten alt for mange spejlinger af tendenser i nutiden, som man kan uhygge sig med, hvis man ikke fornemmer en snorlige dramaturgisk tråd. Der er folk på gaden i protest mod bankerne. Der er et samfund med enorme indkomstforskelle og magtmisbrug. Der er voldsomme sammenstød mellem vidt forskellige ideologier. Der er weltschmerz for alle pengene, men der er også medrivende portrætter af de åndehuller, hvor folk et øjeblik glemmer følelsen af, at verden er ved at kollapse.

Scenografien er imponerende, fra politicentralens paternoster og natklubbens sexfyldte underetage til byens eksteriører. Det store budget, der er resultatet af den første co-produktion nogensinde mellem public service-aktøren ARD og betalingskanalen Sky, kan ses og mærkes.

De seneste år har Tyskland leveret flere stærke historiske serier, som krigsskildringen Unsere Mütter, unsere Väter og spiondramaet Deutschland ’83. Filminstruktøren Tom Tykwer (Lola) og hans med-serieskabere har på lignende vis tårnhøje ambitioner om at finde et stort publikum både i og uden for Tyskland, og de første afsnit lover godt for kvaliteten af den videre færd mod angstens kilde.

’Babylon Berlin’. Skrevet og instrueret af Tom Tykwer, Achim von Borries og Henk Handloegten baseret på detektivromaner af Volker Kutscher. Tyskland. Første dobbeltafsnit blev vist på DR2 onsdag d. 31. oktober og kan nu ses på DR TV. Andet dobbeltafsnit sendes på DR2 d. 7. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Malan Helge
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Mikael Velschow-Rasmussen, Malan Helge, Thomas Tanghus, Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det skønt, at Europa stadig kan markere sig med original film- og TV-serie-kunst, der udfordrer den allestedsnærværende amerikanske ditto.
Det forekommer mig, at de bedste europæiske film/Tv-serier har et helt anderledes substantielt, og eksistentielt vigtig, sprog end alt det, der kommer fra den anden side af Atlanten.
Jeg glæder mig allerede til afsnit to af Babylon Berlin.

Ulla Skov Jensen, Andreas Lemcke, Inge Laustsen, jørgen djørup, Herdis Weins, Thomas Tanghus, Martin Sørensen, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Kristian Rikard, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Første afsnit af serier har det med at være en trættende præsentation af alt for mange medvirkende. Det gjorde sig også gældende her. En noget rodet og uklar fremstilling. Jeg giver den en chance til i næste uge.

Når man har læst samtlige de seks store bind af Volker Kutschers krimiserie om Berlin finder man ret lidt i tv-serien, man husker fra bøgerne.
ARD sendte i aften afsnit 13 og 14 af de i alt 16 afsnit.

Når man har læst samtlige de seks store bind af Volker Kutschers krimiserie om Berlin finder man ret lidt i tv-serien, man husker fra bøgerne.
ARD sendte i aften afsnit 13 og 14 af de i alt 16 afsnit.

jens peter hansen

Det gode er at DR de sidste år har fået øjnene op for mange gode hidmstoriske tyske serier. Måske slippet vi så for de flyvende læger og andet bras.

John Damm Sørensen, Thomas Tanghus, Henriette Bøhne og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Det er en djævelsk god serie.
Der findes en tilhørende dokumentar om skæbneåret 1929, hvor nogle af seriens skuespillere spiller forskellige roller og dermed tydeliggør både den politiske scene og hverdagslivet i Berlin 1929.
Den kan ses på youtube:
https://m.youtube.com/watch?v=d9SoGEiGeeo
Man kan sige, at 1929 med 1. maj opstanden og drabene på demonstranter og civile endegyldigt cementerede det i forvejen uhørt dårlige forhold mellem venstrefløjen og SPD. Og året slutter hjerteskærende tragisk med, at nationalsocialisterne 7 november bliver valgt i Berlin, den rødeste by i Europa udover Moskva.

Thomas Tanghus, Per Torbensen, Kristian Rikard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Har set den på ZDF med danske tekster, og kan glæde seere, der synes om serien at der kommer nye afsnit i 2019. Så sidste afsnit 8 i onsdags. Glæd jer.

Bolette Bruno Hansen

Men hvorfor den anakronistiske musik? Zu Asche, zu Staub er skrevet i en stil som er typisk for 80’erne og har Inter at gøre med Berlin i 20’erne eller 30’erne, en tid som jo er rig på fantastisk musik, man kunne have brugt i stedet. Det har jeg meget svært ved at abstrahere fra.