Læsetid: 3 min.

»Blottet for medynk helt ned i min krigsliderlige fisse … Undskyld, støder jeg nogen?«

Der er masser af ’nå’ og ikke noget ’wauw’ i Teater Mannheims forestilling ’Paradis – en krigskabaret’, der spiller på Teater Momentum i Odense. Petra Adlerberth-Wiks iscenesættelse er en lidt rodet omgang, og Julie Petrine Glargaards tekster mangler kant. Ideen var ellers god
De mange små sketcher i teaterforestillingen ’Paradis – en krigskabaret’ har ingen effektive punchlines. Det hele flyder sammen og bliver aldrig hverken latterfremkaldende eller rørende

De mange små sketcher i teaterforestillingen ’Paradis – en krigskabaret’ har ingen effektive punchlines. Det hele flyder sammen og bliver aldrig hverken latterfremkaldende eller rørende

PR-foto

10. november 2018

Ordet ’kabaret’ emmer af natklubbens røgfyldte mørke. Et sted, hvor pirrende sensualitet, politisk kampgejst og musikalsk velklang går op i en højere enhed. Slår du ordet ’kabaret’ op i Den Danske Ordbog, står der: »Underholdende forestilling med musik, sang, dans m.m., ofte satirisk og med et gennemgående tema eller budskab.«

Petra Adlerberth-Wiks iscenesættelse af Julie Petrine Glargaards Paradis – en krigskabaret passer på papiret til definitionen af en kabaret.

Der er et gennemgående tema om kvinder og krig. Et emne, der dog ikke forløses eller konkretiseres, hvorfor pointerne (hvis de er der) udebliver.

Der er sang. De tre medvirkende kvinder, fra revyerfarne Mette K. Madsen over Jeanette Lindbæk Birk til næsten nyuddannede Katrine Bæk Sørensen, synger, javist, men ikke med stor overbevisning.

Der er musik. Søren Siegumfeldt akkompagnerer kvinderne på scenen med klaver, saxofon, sav og en rytmesamling, der ville være enhver festmusiker værdig.

Dans er der ikke noget af. Og med det underholdende element står det sløjt til. For Paradis – en krigskabaret er, til trods for et par enkelte velklingende numre til sidst, jævnt småkedelig og formår aldrig at indfri sit potentiale.

Kedelig kabaret

Publikum sluses op ad trappen og ind i det lille scenerum over Teater Momentums café. I døren står Katrine Bæk Sørensen klar og byder os velkommen. Hun er iført en løstsiddende, hvid, langærmet herreundertrøje, røde mamelukker, sorte knæstrømper og højhælede sorte sko. Fra scenen er musikken i fuld gang. Søren Siegumfeldt på klaver og Mette K. Madsen på harmonika.

Jeanette Lindbæk Birk og Katrine Bæk Sørensen agerer værtinder. De følger os ind og sikrer, at alle finder en plads i de polstrede, røde stole. Men selv om de forsøger at udstråle selvsikkerhed og sensualitet, er der allerede her noget, der skurrer. De tre kvinder lader ikke til at føle sig hjemme i deres kabaretsangerinderoller og opstillede, udfordrende positurer. En fornemmelse, der kun bekræftes, efterhånden som aftenen skrider frem.

Manglende fokus

Instruktør Petra Adlerberth-Wik er nyuddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018. Samme hold som den kunstneriske leder på Momentum Vol. 12, Anna Malzer, der for nylig havde succes med doku-fiktionskomedien Selvtægt om de svenske asylbrande.

Men modsat Selvtægt, der var skåret skarpt og med den helt rette balance mellem det morsomme og det seriøse, bliver det i Paradis – en krigskabaret i langt overvejende grad det plathumoristiske, der tager over.

Der er truffet en række uheldige valg som at lade skuespillerne sælge øl til publikum midt under forestillingen. Tre store trækasser hives frem bag disken på scenen. Store lysende tal dukker op i scenografien. Et nummer til mobile pay-betaling. I mit stille sind håber jeg, at der er en pointe. En relevans i forhold til forestillingens tema eller måske et politisk budskab, som hvis pengene i virkeligheden gik til en velgørende organisation. Men det er det ikke.

På papiret ligner det et interessant koncept og et stærkt hold. Søren Siegumfeldt har lavet musik til et utal af teaterforestillinger, Jeanette Lindbæk Birk har før været rost for sine præstationer, og Mette K. Madsen har både en Reumert talentpris og en Årets Dirch med i bagagen.

Julie Petrine Glargaard er tidligere husdramatiker på Aarhus Teater, hvor hun i 2015 modtog Danske Dramatikeres Talentpris. Men i Paradis – en krigskabaret er hendes tekster uden kant. Der er ingen skarphed i ordene, kun platte jokes og slagord som ’pikkræft’ og ’røvhuller’.

»Blottet for medynk helt ned i min krigsliderlige fisse«, synger Mette K. Madsen og tilføjer; »Undskyld, støder jeg nogen?«

Men det gør hun ikke. De mange små sketcher har ingen effektive punchlines. Det hele flyder sammen og bliver aldrig hverken latterfremkaldende eller rørende.

’Paradis – en krigskabaret’. Tekst: Julie Petrine Glargaard. Musik: Søren Siegumfeldt. Instruktør: Petra Adlerberth-Wik. Scenograf: Filippa Berglund. Med: Mette K. Madsen, Jeanette Lindbæk Birk og Katrine Bæk Sørensen. Producent: Teater Mannheim. Spiller på Teater Momentum i Odense til 11. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu