Læsetid: 3 min.

Computerspil både forstærker og forløser ensomheden

Ida Rørholm Davidsen debuterer med flot og lidt forsigtig børnebog om ensomhed og venskab offline og online
Den virtuelle og den virkelige verden smelter sammen i Ida Rørholm Davidsens børnebog om teenagelivets udfordringer ved at blive en del af et fællesskab.

Den virtuelle og den virkelige verden smelter sammen i Ida Rørholm Davidsens børnebog om teenagelivets udfordringer ved at blive en del af et fællesskab.

Ida Rørholm Davidsen

30. november 2018

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at børns skærmforbrug er en kilde til konstant bekymring i den offentlige debat. Børn og unge, der spiller digitale spil eller er på YouTube i timevis, får læger og psykologer til at tale om afhængighed, social isolation og søvnforstyrrelser. Børn isolerer sig på værelset med en computer og er online 10 timer om dagen eller glor så meget i deres mobilskærme, at deres kognitive kapacitet bliver på niveau med en pausefisk (ligesom voksne i øvrigt). Men modsat mange tv-programmer og bekymringskronikker lykkes det Ida Rørholm Davidsen at belyse problematikken nuanceret. For sommetider er skærmen også en del af løsningen. Det gælder for Anna, hovedpersonen i Ida Rørholm Davidsens debuttegneserie Lonely Journey.

Titlen er navnet på det digitale spil, som Anna spiller. Anna har det svært i skolen, de andre piger synes, at hun er underlig, og hun isolerer sig mere og mere. Moren er bekymret og synes, at Anna burde komme noget mere ud og være sammen med jævnaldrende, men Anna vil hellere spille. En dag bliver det for meget for moren: »Du sidder foran den skærm uafbrudt« og i ren afmagt smider hun computeren ud ad vinduet.

 Ida Rørholm Davidsen: ’Lonely Journey’.

Man forstår godt, at Anna bliver tiltrukket af det eventyrlige spilunivers langt væk fra de hånende klassekammerater: Det er langt smukkere, og hun har modsat i virkelighedens verden en tydelig funktion som handlende heltinde.

Rent visuelt er de to verdener skarpt adskilte. I den rigtige verden er der ingen farver, højhusene tårner sig op om hovedpersonen, og gaderne er mennesketomme, hvilket alt sammen understreger Annas isolation. Layoutet er organiseret i klassiske tegneserierammer, og den eneste farve kommer fra de lyserøde talebobler. Spilverdenen derimod er fuld af farver og sjove levende organismer og med et langt mere varieret layout. Perspektivet er samtidig mere fladt.

Derved giver opslagene følelsen af, at man sidder foran en computerskærm og ligesom Anna kan vælge persona og niveau og ellers gå i gang med at indsamle hjerter og diamanter. Skærmbilledet med angivelser af ikoner for strøm, net etc. er sågar tegnet med ind i starten af spillet, hvilket er en skæg og indlevende detalje. Davidsens streg er naivistisk og designskoleillustratoragtig. Der bruges blød blyant og sarte pasteller. Skyerne er ekstra krøllede. Det giver en æstetik, som emmer af ung pige.

Farvelægningen af spiluniverset har et maskinelt udseende i den måde, farvefladerne er graduerede på. De sort-hvide opslag derimod har langt mere tekstur. Stregen er tydelig, og der er markante skraveringer. En yderligere visuel pointe er, hvordan dialogen er håndtekstet i de sort-hvide IRL sekvenser, hvorimod teksten i spillet er lavet med en digital font – og i øvrigt på engelsk.

De to verdener smelter gradvist mere sammen, en af figurerne fra spillet dukker op på Annas værelse, og spilfiguren ’the evil tongues’, som Anna besejrer, har en vis fysisk lighed med den ulidelige og noget karikerede bredbåndssælger, der opsøger moren. Allermest centralt er dog, at den drengepersona, Anna spiller med, viser sig at være Niels fra klassen, den eneste af kammeraterne, som er venlig mod Anna, og som formår at bryde isolationen. Sidste opslag viser Anna og Niels gå gennem et landskab med farver og elementer fra spilverdenen. Sammensmeltningen er total.

Det er en fin, men også lidt forsigtig debut om teenagelivets udfordringer ved at blive en del af fællesskabet. Ida Rørholm Davidsen måtte gerne have taget os endnu længere ind i det kvalfulde sjæleliv, hvilket ville have givet den lykkelige slutning lidt mere kant. Den visuelle sammensmeltning af de to universer mod slutningen kunne også have været mere tydelig. Historiens særlige kvalitet består i, at det lykkes Davidsen at udfolde, hvordan spil både forstærker og forløser ensomheden.

Annas ensomhed er ikke forårsaget af computerspillet, og Anna ville formentlig ikke have fået øjnene op for Niels, hvis ikke det var for spillet. Omvendt ville Anna måske have været mere ihærdig omkring relationer, hvis ikke hun havde spillets univers at trække sig ind i. Fortællingen peger på, at spil altid er del af en kompleks social dynamik, som man ikke blot kan slukke for – ligesom med skærmen.

Ida Rørholm Davidsen: ’Lonely Journey’. Cobolt, 110 sider, 250 kroner

’Red Dead Redemption 2’ er også for seniorgamere som Anna von Sperling
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

En tilvænning til at fjerne sig fra verden og blive forført af en pseudo verden.
Fører direkte til endnu mere forbrugerisme og mindre samfundsengagement, end vi allerede har.
Fører videre til en handikappet klimakamp.
Mellemregningerne udeladt.