Læsetid: 2 min.

Erik på seks anmelder ’Selmas Saga’: »Jeg kan lide den, fordi den er god«

Anna von Sperling og søn skal ellers lige love for, at det bliver jul i år i svenske ’Selmas Saga’, hvor julemanden findes og rigtige mødre strikker
»Jeg kan lide den, fordi den er god,« siger seksårige Erik Drud von Sperling om ’Selmas Saga’.

»Jeg kan lide den, fordi den er god,« siger seksårige Erik Drud von Sperling om ’Selmas Saga’.

DR Presse

30. november 2018

»Hun ser rigtig sød ud!« udbryder min medanmelder. 

Det er kærlighed ved første blik, da kameraet panorerer hen over en julestue med stearinlys, almuemalet interiør og nisser lavet af ting, man har fundet i skoven, og derefter hviler på moderen, der stille vipper i sin gyngestol med sit syssel.

Velkommen til julekalenderen, der er skræddersyet på den hjemmestrikkede måde til at lukke munden på dem, der helt rituelt hvert år beskylder skiftende programansvarlige for at give os alt for lidt nisser, dalende sne og hygge uden død og slet skjulte politiske budskaber. For hvis man ikke får tilfredsstillet sit julebehov af den svenske julekalender Selmas Saga, der i år bliver vist på DR Ramasjang med dansk tale, så … så … så må du kalde mig julemanden. 

God stil

Selmas Saga blev, da den kørte over de svenske skærme i 2016, da også den mest sete julekalender i Sverige nogensinde. Og jeg fornemmer på min seks år gamle søn Erik Drud von Sperling, at den bliver en af vores i år.

Efter tre afsnit (snackstørrelse på 15 min) var dommen i hvert fald klar:

»Jeg kan lide den, fordi den er god.« 

I Selmas Saga møder vi familien Traskvist, far i strikket vest, mor med røde kinder, lillesøster, der driller, morfar, der er gammel, og otteårige Selma, der er lidt ud over det sædvanlige (og spilles usædvanligt sikkert af Ester Vuori), der lever i en slags 1880’erne, og så alligevel ikke, da de har et orange tv, men det er okay.

Alt er skønt ved det univers, som scenograferne har bygget op som en meget svensk juleblanding af shabby chic og steam punk.

Dine ønsker

Familien har været i banken, men må ikke låne penge til huslejen, så de står over for at miste deres utrolig hyggelige hjem. 

Selma løber hjemmefra i vrede, møder den børnefjendske videnskabsmand Efraim von Trippelhatt, og sammen drager de to ud i verden i et luftskib på jagt efter julemandens rige. For han siger jo, at han kan opfylde alle børns ønsker, så kan han også sørge for, at Selma ikke skal flytte fra sit hjem – for fik jeg sagt, at det er hyggeligt? 

Ned i manusgløggen røg Jorden rundt i 80 dage og et skvæt Dickens, så alle kan trygt følge med. 

For børn

Nu skal julekalendere jo ikke binges, men det gjorde vi for denne omtales skyld, og da vi var nået til afsnit tre virkede opvasken fra i forgårs tiltrækkende.

Men nu er julekalendere for børn som bekendt for børn, og måske går det tit galt, når netop julen skal gøres lige relevant for alle størrelser. For det er jul jo ikke.

Men Erik, seks år, tiggede om mere, for han kan lide den, fordi den er god, og jeg sagde:

»Nej, min lille skat, vi må vente« på samme sødmefulde måde som Selmas mor ville gøre det.

Før det her er slut, vil han tro på julemanden og på, at rigtige mødre strikker. Det sidste, skal jeg jo nok fortælle ham, er løgn.

’Selmas Saga’. Instruktion og manuskript: Per Simonsson og Stefan Roos, vises hver dag indtil jul kl 17.00 på DR Ramasjang,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu