Læsetid: 5 min.

Det, vi forfærdes over ved Donald Trump, var for 100 år siden normalt i amerikansk politik

Donald Trump har genopdaget en politisk tradition i USA, som vi troede, var forsvundet
»Alle sande amerikanere vil sige, som jeg siger ’America First’«, sagde den amerikanske præsident Warren G. Harding i 1920.

»Alle sande amerikanere vil sige, som jeg siger ’America First’«, sagde den amerikanske præsident Warren G. Harding i 1920.

The Granger Collection

16. november 2018

Donald Trumps »America First« lyder som et nyt og farligt slogan for USA. Han anerkender ikke USA’s historiske forpligtelser og alliancer, men vil genforhandle alle forhold og aftaler. Det lyder som den stærke mands løfte om, at vi er vej ind i en ny epoke.

»America First« – Trump siger det som en trussel.

Men »America First« er ikke noget nyt slogan og slet ikke et nyt fænomen i amerikansk politik. Donald Trumps doktrin for USA i det 21. århundrede griber tilbage til en opfattelse af landets position i verden og amerikanernes forhold til indvandrere, som var almindelig anerkendt i starten af det tyvende århundrede.

Det afdækker den amerikanske litteraturhistoriker Sarah Churchwell i sin tankevækkende nye bog Behold, America: A history of America First and The American Dream.

»America First« var ifølge Churchwell mottoet for fem på hinanden følgende amerikanske præsidenter i første halvdel af det tyvende århundrede. Det var så udbredt en politisk sandhed, at begge præsidentkandidater ved valget i 1916 brugte »America First« som slogan.

»Alle sande amerikanere vil sige, som jeg siger ’America First’«, sagde den amerikanske præsident Warren G. Harding i 1920:

»Lad os bede til, at USA aldrig skal blive opdelt i klasser og aldrig skal føle truslen fra sammensatte statsborgerskaber.«

Harding skelnede mellem de sande amerikanere, der var født og opvokset i USA, og de såkaldte »sammensatte amerikanere«, der var indvandret og kaldte sig for eksempelvis ’japansk-amerikanere’ eller ’italiensk-amerikanere’. Hans holdning var, at de sande amerikanere skulle forsvares mod indvandrere, de sammensatte amerikanere.

Dengang var Ku Klux Klan en magtfaktor i amerikansk politik; der var adskillige stater, hvor man ikke kunne blive valgt uden Ku Klux Klans opbakning, og rygter verserede om, at præsident Harding selv havde været medlem af klanen. De er aldrig blevet bekræftet og er sandsynligvis bare rygter, men Harding havde været medlem af andre broderskaber, som ville forsvare de hvides herredømme i Amerika.

Churchwell viser i bogen gennem citater fra intellektuelle som forfatteren Walter Lippmann og journalisten Dorothy Thompsen, avisledere og politikere, at Ku Klux Klan blev opfattet som en amerikansk version af det, man kaldte fascisme i Italien.

»Der har altid været en spænding, også i USA, mellem det liberale demokrati og autoritære kræfter«, anfører Churchwell.

Progressive fremskridt, autoritære reaktioner

Det er den spænding, hun undersøger og udfolder i bogen. Den modsætning mellem den autoritære Trump og de liberale demokrater, som vi i dag ofte betragter som et nyt fænomen, er således ifølge Churchwell en genoptagelse af den konflikt, som definerede amerikanske politik i årtierne inden Anden Verdenskrig.

Det overraskende er ikke, at den kommer igen, men at vi havde troet, den var forsvundet. For de progressive fremskridt i USA har historisk været efterfulgt af autoritære reaktioner. Man kan se en analogi mellem Ku Klux Klan, der blev dannet som reaktion på ophævelsen af slaveriet, og valget af Donald Trump efter den første sorte præsident.

Den isolationisme, som Trump annoncerer for en chokeret, globaliseret offentlighed, var således for 100 år siden den normale opfattelse af, hvordan USA skulle placere sig i verden.

Selv præsident Woodrow Wilson, som er kendt for at advokere for en verdensorden, der satte internationalt samarbejde over stormagtsinteresser, abonnerede på forestillinger om de hvide amerikaneres forrang, og selv præsident Roosevelt, som er berømt for sine progressive, sociale reformer, hævdede også »America First«.

De forskellige præsidenter var enige om at bekende sig til »America First«, men de var stærkt uenige om, hvordan det skulle fortolkes. Wilson slog fast, at »America First« ikke måtte betyde, at man udelukkende fokuserede på nationale interesser eller var ligeglad med resten af verden. Og Coolidge understregede, at »America First« ikke skulle forveksles med arrogance og national egoisme.

Men generelt var USA i den første halvdel af det tyvende århundrede præget af  forestillingen om, at man kunne forholde sig neutralt til resten af verden og undgå at blive draget ind i andre landes krige. Det var en afgørende forskel på amerikanere og europæerne, at USA var grundlagt på løsrivelse fra europæisk kolonialisme, mens det moderne Europa havde erobret fjerne lande og skabt globale imperier.

Udenrigspolitisk var USA endnu en uskyldig nation, men den offentlige diskussion om »America First« vidnede om, at amerikanerne prøvede at finde ud af, hvordan den ny stormagt skulle forholde sig til resten af verden.

Begrebet »America First« havde således mange forskellige betydninger, men doktrinen var ifølge Churchwell altid ledsaget af en forestilling om, at de »sande amerikanere« skulle beskyttes mod indvandrere.

Præsident Calvin Coolidge gennemførte i 1924 den såkaldte National Origins Act, der er den mest vidtrækkende anti-indvandringsreform i USA’s historie. Den reducerede indvandring med over 90 procent og byggede på forestillingen om, at »en persons etniske eller racemæssige oprindelse var en målestok for vedkommendes potentielle værdi for det amerikanske samfund«.

Det var amerikanerne først.

Globaliseringen og den amerikanske drøm

Anden Verdenskrig markerede opgøret med den amerikanske isolationisme. Igen blev amerikanerne mod deres vilje involveret i en europæisk krig, og efter krigen fik de muligheden for at opbygge en politisk og økonomisk verdensorden i eget billede. De blev engageret i genopbygningen af de europæiske stater efter krigen, de skabte nye eksportmarkeder og blev i forsvaret for kapitalismen mod kommunismen involveret i konflikter over hele verden.

Det betød ikke, at isolationismen og modstanden mod indvandring forsvandt i USA, men det var positioner, som i årtier blev marginaliseret. Men globaliseringen, den stigende indvandring, den økonomiske ulighed og modsætningen mellem de veluddannede i byerne og dem uden universitetsuddannelse i de store provinsdistrikter skabte en situation, hvor Donald Trump kunne genopdage den politiske position, som havde været dominerende i USA for 100 år siden.

Det er klart historien om »America First«, som er mest interessant i Churchwells bog. Den anden del af bogen handler om, hvordan begrebet ’den amerikanske drøm’ forandrede sig i løbet af det tyvende århundrede, men det er ikke så underligt, at amerikanere drømmer forskellige ting på forskellige tidspunkter.

Det er til gengæld overraskende og tankevækkende at læse, hvordan fænomener som modstand mod indvandring, skepsis over for pressen, modstand mod internationalt samarbejde og mistilliden til de politiske autoriteter går igen fra starten af det tyvende århundrede og frem til Trump i dag. Som Churchwell selv skriver:

»Historien begynder sjældent dér, hvor vi troede, den begyndte, og den synes aldrig at slutte dér, hvor vi synes, den burde slutte.«

Sarah Churchwell: ’Behold, America: A history of America First and The American Dream’. Basic Books, 368 sider, 32 dollar.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Runa Lystlund
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Hans Aagaard
  • Poul Erik Riis
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund, David Zennaro, Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Poul Erik Riis, Kurt Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

- hvilket blot biser, at Rumpf er en fossil-baby fra fortiden. Problemet med ham er, at han i modsætning til for 100 år siden, så har han adgang til kerne- og andre djævelske våben.
Det var vist Hermann Hesse der mente, at vi var på vej ind i en ny middelalder. Ganske vist en højteknologisk en, men dog en middelalder.
Progromerne og rottefængerne har vi allerede her i vesten.

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Torben Skov, Espen Bøgh og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Idiotiske, politisk fastlagte internationale handelsaftaler har beskyttet den 1 %, således at uligheden er den samme som under The Gilded Age.....

De bedste økonomer, jurister, psykologer osv. arbejdede engang, både herhjemme og i USA, for at udvikle et velfærdssamfund. I dag arbejder de ene og alene for den 1 %.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Espen Bøgh og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Den gode historiker og journalisten glemmer vist Monroe-doktrinen. Ganske vist udtryk for America First, men så sandelig også udtryk for et semi-globalt "engagement". Og begrænset til baggården.

Det såkaldte, amerikanske, globale engagement har hovedsageligt drejet sig om råstoffer/energi og militarisering.

Trump siger det samme som adskillige præsidenter før ham har sagt; også den nære forgænger, Barak Obama, hyldede den amerikanske exceptionalisme, som jo både udtrykker en aldeles vulgær nationalchauvenisme OG imperialisme. Trump kan bare ikke styre sig, ligesom enkelte af hans forgængere, men også dén model er brugbar på flere måder.

Amerikanerne får de præsidenter, the corporate America og the US security state i uskøn forening beslutter.

Berith Skovbo, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Jan Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Så det handler ikke så meget om Donald Trump eller Amerika First men mere om det er en arketypisk korrektion som viser der er noget galt vi skal undre os over og handle på, så gud kan blive menneske og mennesket kan se sig selv og gud sin skabelse som C. G. Jung mumlede noget om.

Det er ihvertfald noget nyt og spændende at se en præsident fra den 1. %. Det er dem vi giver en masse penge! Hans kejtede måde at være sammen med andre mennesker, selv han familie. Gud hjælpe mig om han ikke begynder at smide køkkenruller ud til Puerto Ricanerne. Han taler sit eget biggus dickus-nonsens, som Cæsar i Life of Brian. Det sidste er, at han belærer Californien om at rive blade sammen, hvis de vil undgå de forfærdelige brænde. Modstanderne prøver og prøver at finde løsninger for at kumme af med Trump, og de ende altid ud med at ville opstille en anden fra den 1 %. Måske vi skulle lade være med at give dem alle de penge.

Berith Skovbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar