Læsetid: 2 min.

’Herrens veje’ kan endelig bære sin egen patos

Det sjældne er sket: En irriterende utroværdigt skrevet serie med en rodebutik af en metafysisk overbygning har i denne anden sæson løftet sig gevaldigt. Nu viser den bare mennesker i sorg, der rækker ud efter hinanden med større eller mindre held – altid omgivet af lækkert produktionsdesign og svøbt i perfekt lys
Kirketjeneren Svend (Joen Højerslev) fortsætter sin deroute i fjerde afsnit af ’Herrens veje’.

Kirketjeneren Svend (Joen Højerslev) fortsætter sin deroute i fjerde afsnit af ’Herrens veje’.

Danmarks Radio

5. november 2018

Det plejer at være omvendt: I første sæson af en ny serie bliver man introduceret til universet og karaktererne samt – hvis alt går, som det skal – revet med af den centrale konflikt og de deraf afledte individuelle og indbyrdes konflikter.

Hvis manuskriptforfatterne kom for skade at løse konflikten til sidst, bliver anden sæson ofte en forvirrende omgang, hvor de nu kendte og elskede karakterer går rundt og bøvler med utroværdige, korttidsholdbare konflikter, som stritter i alle mulige forskellige retninger. 

Men i Herrens veje er det først nu i anden sæson, at der er kommet samling på serien. Alle deler sorgen over Augusts alt for tidlige og alt for vanvittige død, men sorgen blander sig i deres liv på forskellig vis, og ikke alle sorgprocesser er kompatible med hinanden. Det giver mening.   

Glimmersort enke

Det giver både mening og ekstra dybde i fortællingen, at de to store kvindelige roller – Augusts enke, Emilie (Fanny Louise Bernth), og hans mor, Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen) – er blevet frigivet fra deres roller som skiftevis hjælper og modstander for deres mandlige pårørende og nu selv har ting, de skal have styr på.

I fjerde afsnit er det især Emilies historie, der træder frem. Mens Elisabeth og Johannes taler om parforholdsproblemer, kirketjeneren Svend (Joen Højerslev) fortsætter sin deroute, og Christian får skrupler over, hvor mange knaster man kan tjene på at formidle tibetansk inspireret lommefilosofi, tromler Emilie afsted i en vild og udskejende sorg, der indebærer aktiv dødshjælp, dybt sortsyn og begær på afveje.  

Hvor tredje afsnit handlede om jul og forsoning, handler dette om nytår og nyt håb. Christian og hans kæreste, Amira (Camilla Lau), holder en flot filmet og iscenesat nytårsfest, hvor hun kommer i kontakt med sin egen medicinske handlekraft, og som en ægte glimmersort enke tager Emilie videre ud i byen for at gøre noget ved tingene. Hendes nytårsnat er svøbt i en blanding af patos og vanvid, som serien endelig kan bære. I modsætning til sin afdøde ægtemand er hendes utilregnelighed til at forstå og blive fascineret af.      

’Herrens veje’. Manuskript: Adam Price. Instruktion: Louise N.D. Friedberg. DR 1 søndag kl. 20.

Serie

Information anmelder ’Herrens veje II’

Den dysfunktionelle præstefamilie er tilbage på skærmen – nu uden lillebror August. Vi anmelder alle afsnit af Herrens Veje II.

Læs anmeldelserne af første sæson her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Frede Jørgensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Næe, Lars Mikkelsen er en stor stjerne. Han fortjener status langt over hans brors og burde rangere som en af de absolut største danske skuespillere.
Stort cadeau herfra :-)

Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Skuespillerne er alle sammen gode, det filmiske håndværk er godt, fortællingen er for mig ulidelig. Det er skum, en "soap" der kan vaske i det uendelige. Lidt sex der, lidt anfægtelse her. Meget prædiken der består af fermt anvendte klicheer. Så bliver Aristoteles vasket med. Renselse. I tredie sæson dukker Camus og Kafka sikkert op i vaskepulveret. Det er uden alvor, religiøst og eksistentielt.

Henrik Ljungberg

Grethe Preisler

Brødrene Mikkelsen og Brødrene Price

Forskellen på Brødrene Mikkelsen er, at Lars Mikkelsen i modsætning til sin i udlandet mere kendte filmstjerne-bror Mads Mikkelsen taler et klart og distinkt dansk, som også licensbetalere i 60+-segmentet kan forstå uden undertekster.

På den måde minder de lidt om Brødrene Price, der også har hver sin fanklub af hhv. revygængere og fjernseere med sans for Soap a l'Americaine.

Grethe Preisler

Ja uha uha, hvor er det tarveligt Randi Christiansen

Lige så tarveligt som at sammenligne forretningskvinden Kim Khardasian med Søs fra Far til Fire i mesterværket 'Til Nissebal i Juleland' .. ;o)

Grethe Preisler

P.S. Snyd ikke jer selv for den oplevelse at bivåne første- og fjerdebølge-feministerne, civilingeniør Lone Dybkjær, cand. mag i filosofi Eva Selsing og autodidakt sexarbejder, pornoskuespiller, lingeridesigner m.m. Sussi la Cour/Katja K's diskussion i debatprogrammet 'Vi ses hos Clement' i går aftes.

"Save my soul from evil, Lord
and heal this soldier's heart
I'll trust in you to keep me, Lord
I'm done with Bonaparte."
(Mark Knopfler)

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man vil sammenligne brødrene - hvorfor i øvrigt ? - så skal man gå på DR tv og finde det afsnit af Rejseholdet, hvor de begge er med. Der er der en lang scene, hvor Fischer har Lars Mikkelsens karakter i forhør.

Grethe Preisler

Har Brødrene Price også optrådt sammen i et par episoder af evigheds-tv-føljetonen 'Rejseholdet' fra begyndelsen af det 21. århundrede efter den gregorianske kalenders vedtagelse på kirkemødet i Nikæa?

Randi Christiansen

Ja grethe, det er voksenmobning, og det syns jeg ikke, de har fortjent - selvom det selvfølgelig kan være fristende, hvis man lige keder sig lidt, ikke ....