Læsetid: 3 min.

’Hunkøn’ på DR3 er en guldgrube af sorgfuld indsigt om livet som transkønnet kvinde

DR3’s nye dokumentarserie ’Hunkøn’ er et smukt og fundamentalt oplysende portræt af fem meget forskellige transkønnede kvinders liv og erfaringer, og det er en sorgfuld mavepuster af en reminder om, at der er lav status i at være kvinde – og endnu lavere status i at ville være det
De fem transkønnede i DR3’s serie ’Hunkøn’ har samme deprimerende svar på, hvad det i samfundets øjne vil sige at være kvinde: at være smuk

De fem transkønnede i DR3’s serie ’Hunkøn’ har samme deprimerende svar på, hvad det i samfundets øjne vil sige at være kvinde: at være smuk

DR Presse

30. november 2018

DR3 laver personbårne dokumentarserier, som er menneskevarme og filmiske som det bedste tv-drama, fascinerende som det mest glittede reality-tv og underspillet opbyggeligt på den måde public service-tv bør være.

Hunkøn er en dokumentarserie på i alt seks afsnit, som med tæt og nærmest småforelsket kameraføring følger fem transkønnede kvinder, hvis meget forskellige liv spænder fra feministisk aktivisme over tung teenagerealisme i provinsen til udlevelse af den lyserødeste barbiedrøm.

På hver deres måde stiller de fem deres erfaringer til rådighed for enhver, der gerne vil vide, hvordan magt og ulighed udspiller sig på det mest intime niveau. Det tematiske omdrejningspunkt for serien, og det eksistentielle omdrejningspunkt for de fem kvinder, er forholdet til det binære. Altså den herskende forståelse af, at man (kun) kan være ét af to køn, som hver især bærer rundt på en masse faste kulturelle definitioner.

Statustabet fra mand til kvinde

I virkeligheden har de fem kvinder samme deprimerende svar på, hvad det i samfundets øjne vil sige at være kvinde – spoiler alert: at være smuk. Det er skønhedskrav og forventninger, der intensiveres, hvis man er en transperson, som er interesseret i at få et minimum af social accept.

Ivy på 27 er en dullet rebel med restylane i læberne og lige dele fandenivoldsk attitude og sårbart anerkendelsesbehov. Hendes historie om at lægge sig under kniven i Thailand i et forsøg på at blive en mere rigtig kvinde for at glæde sin store kærlighed, der alligevel endte med at vælge hendes bedste veninde, er ikke bare hjerteskærende, men sigende for, hvor fantasiløst brutale kønskasserne også er.

»Skal jeg gå igennem så stort et indgreb for at blive socialt accepteret og være god nok?« spørger Ivy.

Ivy er ikke alene om at have deprimerende klarsyn. Også side 9-pigen Sasha – der er alt for klog til, at det udelukkende er enkelt for hende at være så smuk – leverer hardcore analyser af vilkårene i kønshierarkiet uden at blinke med de blå øjne.

Hør det her:

»Når jeg kigger tilbage på mit liv, som det var, før jeg skiftede køn, så fik jeg respekt, som jeg ikke har på samme måde som kvinde, og som jeg må kæmpe for hele tiden. Når jeg åbner munden, bliver jeg hurtigt afbrudt. Det er ikke kvinder, der gør det. Det er mænd.«

At blive kvinde er at miste status.

Smuk eller forsvind

For Sasha er det at være kvinde ensbetydende med at være smuk. Hun har luret det. Hun vil udleve prinsessedrømmen og have prinsen på den hvide hest og leve op til skønhedsidealerne som en 12-talspige udi kvindelighed.

Det kan føles som en provokation, når en transkvinde stræber så åbenlyst efter at leve op til en tilbageskuende kønsdynamik, hvor kvinders sociale værdi forbindes så intimt med mandligt begær. Men i virkeligheden sætter hun bare ord på vores alles virkelighed og fortæller noget, det ikke var meningen skulle siges højt. Som for eksempel, at kvinders sociale værdi er intimt forbundet med mandligt begær.

De transkønnede kvinders erfaringer og betragtninger udstiller, at »the fight was fixed«, som Leonard Cohen sang. Damned if they do, damned if they don’t.

Laura på 26 vil derimod ikke deltage i den kamp. Hun vil ikke acceptere præmisserne for optagelse i kvindeklubben. For hende er det en politisk og personlig kamp aktivt at være en ’forkert kvinde’, der ikke gør det store ud af sig selv.

Hun er af den holdning, at det at turde være en uperfekt kvinde gør det nemmere for andre at være uperfekte. For Laura er der en lun, humoristisk tilfredsstillelse forbundet med de for hende komisk forudsigelige reaktioner, som folk har på hendes dovne forvaltning af kvindeidealerne a la »ej, hvis du ikke gør mere ud af det, så tager du det ikke seriøst nok«.

På den måde er Hunkøn en guldgrube af indsigt.

Når eftertænksomme Natalia på 31 med de store farverige tatoveringer fortæller om, hvordan dybden af hendes følelser, hendes selvtillid og hendes forhold til sex har ændret sig, i takt med at testosteronniveauerne er dalet. Eller når 16-årige Valerie, der er som en ensom gotisk teenageløvinde i et bur hjemme hos fremmedgjorte forældre i en lille by uden for Svendborg, fortæller om at blive latterliggjort og truet, fordi, som hun siger:

»Mennesker synes, det er provokerende ikke at kende svaret på noget – og jeg tror, jeg er et omvandrende spørgsmålstegn.«

I Hunkøn er der hverken behov for fortællende voice over, eksperter eller pædagogiske faktaoplysninger. Der er ikke behov for andet end det, kvinderne kommer med.

Der er meget at lære her.

’Hunkøn’ kan ses på DR3 mandage kl. 21:30, og de første tre afsnit kan streames på dr.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • David Zennaro
Troels Ken Pedersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvem siger der er lav status i at være kvinde, andre end nogle få kvinder og nogle der gerne vil være det? Deres status har aldrig været højere!