Læsetid: 8 min.

Indrømmet, det er ikke første gang, jeg skriver om en udstilling, jeg ikke har set

KUNSTEN-aktuelle Tino Sehgals værker findes ikke som andet end handlinger i et her og nu. Alligevel er han én af de mest succesfulde kunstnere på samtidskunstscenen. Han er dog ikke ene om at skabe kunst, der ikke har nogen fysisk form, er usynlig, eller som kun findes i det øjeblik, du oplever det. Her er kunstredaktørens erindringer om den bedste kunst, hun aldrig har set, men oplevet på nærmeste hold
KUNSTEN-aktuelle Tino Sehgals værker findes ikke som andet end handlinger i et her og nu. Alligevel er han én af de mest succesfulde kunstnere på samtidskunstscenen. Han er dog ikke ene om at skabe kunst, der ikke har nogen fysisk form, er usynlig, eller som kun findes i det øjeblik, du oplever det. Her er kunstredaktørens erindringer om den bedste kunst, hun aldrig har set, men oplevet på nærmeste hold

Mia Mottelson

7. november 2018

Indrømmet, det er ikke første gang, jeg skriver om en udstilling, jeg ikke har set. Det har hverken været på grund af dovenskab eller mangel på tid – det har handlet om, at nogle udstillinger simpelthen er usynlige.

Som dengang jeg fortravlet tog til Malmø Kunsthal i anledning af stedets 30-års jubilæum. Jeg havde ikke fået læst ordentligt op på pressematerialet, inden jeg kom, og derfor blev jeg noget overrasket, da jeg troppede op til en udstilling med – ingenting.

Det var lydkunstneren Susan Philipsz, der havde indtaget den store kunsthal og ladet den stå fuldstændig tom og bar. Værket hed sigende nok Stay With Me (2005), og fra højttalere rundt i rummet lød tre forskellige sange, som hun stilfærdigt reciterede a cappella.

Aldrig har jeg været så bevidst om mig selv og min egen tilstedeværelse som i det tomme rum. Jeg mistede simpelthen orienteringssansen. Hvordan bevæger man sig rundt i en kunsthal, hvor der ikke er noget? Skal man gå langs væggene? Midt i rummet? Kigge ned i gulvet? Op i loftet? Lægge sig ned og bare lytte?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joen Elmbak
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ejvind Larsen
Joen Elmbak, Bjarne Toft Sørensen, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Sehgals forbud mod at optage hans værker gør, at der ikke findes dokumenation af de baglænsgående tjenere. Jeg har kun et minde om situationen, som jeg hermed har givet videre. Det er alt. ---- Sehgals værker er her kun i et her og nu. Og eksisterer derefter kun som et minde".

At fremstille værket på denne måde i en anmeldelse rejser spørgsmålet om værkets form for væren (værkets ontologi), som sansning, som dokumentation, som minde, i tid og rum og som koncept. Et spørgsmål kunne være, på hvilken måde anmelderen med denne fremstilling af værket i sin anmeldelse også aktualiserer det?

Til sammenligning kan man tænke på kunstneren Orlan, der får opereret horn i panden. Her foreligger i det mindste en form for fotografisk dokumentation, så ud over nogle læger, der udførte operationen, må der også have været en fotograf til stede. Men hvori består værket mere præcist? Hvad er værkets væren? F.eks. hvilken betydning har henholdvis proces, produkt og fotografisk dokumentation for værkets væren? Hvordan bestemme konceptet?

Anmeldelsens mange eksempler viser fint mangfoldigheden og de komplekse muligheder. At der også er kunst, hvor værkerne hænger på en væg, og hvor de er udtryk for nogle mere specifikke former for håndværksmæssig kunnen, er jeg godt klar over. Det ene udelukker for mig at se ikke det andet.

Søren Kristensen

Der er ikke noget der hedder her og nu, for inden du når at få sagt nu er her allerede flyttet til et andet sted. Altså er der kun noget der hedder her - eller nu.

"Sehgals forbud mod at optage hans værker..."

Den tanke har jeg fundet ret sympatisk siden jeg i 1981 så filmen Diva (som var optaget).

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Jeg ved også, at Sehgal selv tog toget til Aalborg for at overlevere værket mundtligt til museet, som har erhvervet det til samlingen – selv om det altså ikke findes materielt".

Ud fra "Kunstværkets materialitet. Genstand og situation i Tino Sehgals værker", af Dorothea von Hantelmann, som kan læses på Kunstens hjemmeside, er handlen sandsynligvis foregået på følgende måde: Til stede har, ud over kunstneren, været en person, som juridisk har kunnet sikre, at formaliteterne var i orden, og nogle kunstkyndige, som har afgivet løfte om at huske de af kunstneren givne instruktioner om værket udenad.

Det må vel så være én af disse kunstkyndige, eller en person, vedkommende har formidlet instruktionerne videre til, der sørger for at instruere børnene om, hvad de skal foretage sig i forbindelse med aktualiseringen af værket.
https://kunsten.dk/da/indhold/kunstvaerkets-materialitet-9236

Maj-Britt Kent Hansen

Det er godt nok langhåret det her. Også kommentarerne. Klart, at min egen flade konstatering måtte slettes.