Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

’Jenteloven’ læst af piger: »Der er nogle helt vildt vigtige kapitler, som jeg synes ungdommen har brug for at læse«

De norske debattører og forfattere Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa har skrevet bogen 'Jenteloven – Feministisk førstehjælp'. Her er de fotograferet på et af de steder, der har betyder meget for dem i deres barndom og ungdom. 

De norske debattører og forfattere Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa har skrevet bogen 'Jenteloven – Feministisk førstehjælp'. Her er de fotograferet på et af de steder, der har betyder meget for dem i deres barndom og ungdom. 

Emma Line Sejersen

Kultur
24. november 2018

Udover at anmelde den nye ungdomsbog ’Jenteloven’ i bogtillægget, sendte vi den også til to af vores kvindelige teenagelivsreportere. Vi bad de to veninder kommentere bogen sammen løbende gennem deres læsning: Her er deres Messenger-tråd.

Jacqueleen: Jeg har lige læst indledningen, og jeg er så klar på fucking jenteloven!! (MUSKELFLEKSE-EMOJI) Det er super fedt, at de får afkræftet mange af de myter og fordomme, der er omkring feminisme, og at man får helt på det rene, hvad deres opfattelse af feminisme er.

29. OKTOBER 22:03

Donya: hørt!!

Synes også, at det er meget positivt, at de ikke kun har fokus på fordomme og forventninger til piger, men også de forventninger om maskulinitet osv. som mange unge drenge møder.

Haha, og så kan jeg vildt godt lide vendingen ’formødre’

og kan godt lide at de ER flabede uden at være arrogante

Jacqueleen: Haha ja

Er nu i gang med det første kapitel om skole. Synes at de begynder at have lidt for ondt af sig selv i den del af kapitlet, hvor de fortæller deres egen historie.

Det tager lidt en ’jeg havde det svært som barn’-drejning, som jeg synes måske bliver lidt bladr, fx når

Sofie indleder sin historie med: »Jeg er 15 år, er stoppet i skolen, og depressionen er blevet min bedste ven og værste fjende.« Hendes introduktion tager udgangspunkt i hende selv, og ikke i kapitlets emne, og det syntes jeg burde være omvendt.

LØ. 15.17

Donya: Synes faktisk ikke det er så dårligt igen. Kan godt se, at deres historier er meget præget af selvmedlidenhed, men det gør ikke deres fortællinger mindre relevante og interessante jo.

Jacqueleen: Nej, det bliver federe og federe, jo længere ind i bogen man kommer. Det var bare mere i starten, jeg synes det blev lidt mærkeligt

Men er helt vildt med deres måde at skrive på.

Også opbygningen af bogen er super fed. De starter hvert kapitel med deres egne oplevelser ift. emnet, og derefter bryder de lidt op i den traditionelle form og giver råd, inspirerende citater mm.

Donya: Enig i at bogen er bygget fedt op! Det gør den dejligt let og hurtig at læse, samtidig med den stadig er interessant.

Er også i gang med at læse kapitlet om sexisme i skolen, og synes desværre det har taget en lidt snæversynet drejning. Er enig i, at forskelsbehandlingen i skolen er for dårlig, men synes at deres argumenter mangler kompleksitet. Synes det er rigtigt, at forventningerne til pigerne skal sættes meget ned, men forstår ikke hvorfor de ikke taler om, at forventningerne til drengene også skal sættes op??

De brokker sig meget over, at drengene får lov til at larme osv, men jeg synes deres løsningsforslag er meget fokuseret på piger, hvilket vel også er lidt klart, da bogen handler om piger, men synes det er lidt ærgerligt at det er den eneste synsvinkel de har på emnet. Især da de i indledningen gav et indtryk af, at de ville fokusere på begge køn L

Jacqueleen: Helt enig!!! Det irriterede mig ærligt lidt at læse, for synes mere det handlede om folkeskole generelt, end feminisme.

Men er du kommet til kapitlet om kroppen?

Donya: Er der ikke helt endnu nej, men glæder mig meget! Det er faktisk det kapitel, jeg har set mest frem til. Er spændt på at se deres take på et så omdiskuteret emne

Jacqueleen: Jeg er i gang med det nu, og det er helt anden sag. Det kan du godt glæde dig til. Der er selvfølgelig meget af det, der er ret kliché, men de er bare så seje til at være ærlige.

Donya: Gør jeg virkelig også! Ulrikke Falch har jo også været så åben og offentlig omkring hendes egne problemer med spiseforstyrrelse, så tænker hun har et godt indblik. Kendte til hende og hendes instagram, allerede før jeg havde set Skam; bare på grund af hendes meget kontroversielle og progressive billeder. Mange af mine veninder viste mig hende, og jeg har længe beundret hende for at hvile sig meget i sig selv og virke så selvsikker i sin egen krop.

Jacqueleen: Same! Kendte også til hende længe før jeg havde set Skam, udelukkende pga. sociale medier.

Hendes historie om sin spiseforstyrrelse, har jeg lige læst i dag, og den er så syret. Jeg var helt blown away

Donya: Uh, det ser jeg frem til!

Har sagt det før, men synes virkelig noget af stærkeste ved den her ved bog er, at den varierer meget i form, og gør den spændende og let at læse

det gør den også mere lettilgængelig for flere, tænker jeg, da den ikke er en super tung bog om feminisme, men en frisk og ungdommeligt bog, som også de mindre læseglade unge ville kunne læse og få en masse ud af

Jacqueleen: Ja det er meget sjovt at læse. Jeg er selv normalt ikke så glad for at læse; læser meget sjældent frivilligt, men jeg kommer let igennem den her! Der er lidt børnebog over den, som jeg synes er ret hyggeligt. Men altså, synes stadig den er velformuleret og fed at læse.

Donya: Nu har lige læst Ulrikkes historie om spiseforstyrrelse. Den er meget ærlig og voldsom, hvilket jeg synes er virkelig godt; hun virker så ægte og lige til. Synes det er for nice, at hun bruger sin platform til at fortælle om, hvad samfundets forventninger kan gøre ved en. Hun gør det ikke på en overfladisk måde som så mange andre kendte. man kan tydeligt mærke, at det er et emne hun brænder for, og ikke bare noget, hun siger for at vække sympati hos folk! Resp til hende!!

Med hendes historie i starten af Krop-kapitlet var jeg vildt forventningsfuld omkring resten af kapitlet; hun lagde super stærkt ud. Men efter at have læst Sofies fortælling om depression, følte jeg niveauet faldt meget. Den var desværre ikke så vellykket igen :// det hele er meget fint fortalt, men synes lidt der mangler en rød tråd i forhold til resten af bogen. ulrikke fortalte, hvordan hun altid fik at vide at hun var for stor og larmende, og det ledte hende til at udvikle en spiseforstyrrelse. det understøttede deres over all pointer, hvilket sofies historie ikke rigtig formår. ja, den er rørende, men kan ikke se hvordan den passer ind i forhold til resten af bogen

Jacqueleen: Jeg er også helt klart mest fortaler for Ulrikkes historie, i forhold til resten af bogen. Jeg synes de begge er vildt seje, men den røde tråd ryger altså bare en gang i mellem.

Donya: Ja det synd. Sofies fortælling i starten af Krop kapitlet var den største smutter ind til videre.

Ja helt klart

SØ. 21.39

Jacqueleen: Nu er jeg gået i gang med det næste kapitel, der handler om sex. Jeg er så stor fan af hele det her kapitel! holdkæft det er bare hvad ungdommen har brug for at læse! #DetOkayAtVæreJomfru

SØ. 23.11

Donya: Hørt! Det her er virkelig noget, mange har brug for at høre.

Synes det er så fedt, at det er så løsningsorienteret hele kapitlet! Det er ikke bare brok, de kommer med reelle handlingsplaner, hvilket er lige hvad der er brug for. Man har nemlig hørt så meget om problemer med sexchikane, hævnporno osv osv, så det er mega nice, at de tager det til næste level, og fortæller præcis, hvad unge piger kan gøre i forskellige ubehagelige situationer. Det fungerer lidt som en guidebog eller opslagsværk, hvor alle piger ville kunne få svar på, hvordan forskellige problemer skal håndteres. #melike

MA. 24.11

07.01

Jacqueleen: Det så Nice. Man kan for en gang skyld faktisk bruge hele det emne til noget. Synes virkelig at der slet ikke bliver talt nok om det, på den måde som de gør. Hvis alle læste det kapitel ville det godt nok være nemmere for mange unge.

22.02

Donya: Så enig Jacques!

Er færdig med bogen nu, og synes faktisk det var en overraskende fed oplevelse!

I starten syntes jeg den var god, men følte ikke den var super original eller fortalte noget, man ikke havde hørt før. Desuden føltes bogen lidt rodet, men til sidst gik det hele ligesom op i en højere enhed, og slutningen bandt virkelig hele bogen sammen.

Mange af de ting, som jeg ikke rigtig brød mig om igennem bogen, gav ligesom mening til sidst.

Det var selvfølgelig ikke fordi at forfatterne var super nytænkende og kom med nogle anderledes synspunkter, men jeg vil stadig anbefale bogen til alle unge piger, for tror at alle ville kunne få noget ud af den, og genkende dele af sig selv i deres historier

Jacqueleen: Jeg er sådan set ret enig. jeg synes hele læsningprocessen var ret lækker, og bogen er nem at komme igennem. Jeg havde dog min tvivl et par gange under læsningen, hvor jeg følte det var lidt ligegyldigt, eller som du siger, uoriginalt. Men bogen har godt nok også fået mig til at tænke over småting, i min hverdag generelt. Hvilket jo er hele formålet bag bogen, så der er der jo i hvert fald point. Jeg vil klart også anbefale bogen, fordi at der er nogle helt vildt vigtige kapitler, som jeg synes ungdommen har brug for at læse. #UngdommenSkalOplyses! Så alt i alt har jeg det ret godt med, at være blevet medlem af Jenteloven.

(TRE KLAPPESMILEYS)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det minder mig om dem, jeg hører på fortovet. Og så gik jeg sådan der. Feminisme er, at kvinder siger deres mening. Men de siger ikke deres mening til os, Informations læsere. Det er for indforstået. Men sjovt.

Birgitte Johansen

Ikke en anmelder-form, der kan anbefales .......