Læsetid: 2 min.

Juli Zehs underholdende romansatire om ligsafterne i det genopløste Tyskland

Juli Zeh afdækker i veloplagt satirisk form hemmelighederne i en af Udkantstysklands giftige flækker
9. november 2018

Mod slutningen af Juli Zehs underholdende romanklods trasker en mand ned i landsbyens brøndsystem og lægger to dybe snit i håndleddene. Nogle døgn senere siver liggiften eller muligvis bare lidt almindelig råddenskab fra det opløste lig op i landsbyens husholdninger og afstedkommer et omfattende mavekneb.

Vi er i et par varme sommermåneder, juli-august 2010, i byen Unterleuten en times køretur fra Berlin. Engang hørte byen til den socialistiske mønsterstat med landbrugskollektivet Det Gode Håb som samlende punkt. Nu har forandringens vinde blæst de gamle fællesskaber omkuld, og så meget mønsterstat var DDR og miniaturemodellen i Unterleuten heller ikke.

Gamle konflikter fra tvangskollektiviseringens dage dukker op som kravl fra under stenen, og med de mange tilflyttere strømmer nye til. Lillebyen er et Armageddon af kolliderende interesser mellem hesteopdræt, fugle- og naturbeskyttelse, hævnlyst og som altoverskyggende kraft: begæret efter penge og magt.

Forhistoriens liggifte

Juli Zeh: ’Udkanten’.

Nu skal en sønderrivende storm igen trække hen over byen. Vindenergiselskabet Vento Direct ApS  aflægger besøg i forsamlingshuset for at annoncere opførelsen af en vindmøllepark, der vil gøre byen, men i særlig grad ejeren af de berørte jordlodder rig som kejseren af Tyskland.

Giften – forhistoriens liggifte og menneskers almindelige råddenskab – kan nu langsomt gøre sin virkning i det, der selvfølgelig ikke bare er flækken Unterleuten, men billede på noget større.

Juli Zeh, der har skrevet flere psykologiske samtidsportrætter med et pift af krimi, skifter kapitel for kapitel synsvinkel, så vi får det lille samfund som kalejdoskopisk portræt.

Det giver læseren et godt indtryk af særinteressernes begrænsede synsfelt. Og det gør det muligt for fortælleren (en tilrejsende journalist, skal det røbes mod slutningen) at holde lige så meget skjult, som hun stykke for stykke røber om udkantsamfundets hemmeligheder.

Romanen kan minde om Jens Smærup Sørensens Kulturlandsbyen (stor verden gør sit indtog i lille verden, og vanvid regerer). Og i øvrigt også om Bent Christensens gamle filmsatire Naboerne (lille konflikt bliver til stor krig).

Den er sjov, godt skruet sammen, og når satiren ikke røber meget om virkeligheden, som vi ikke godt vidste i forvejen, er det ikke nødvendigvis satirens skyld.

Juli Zeh: ’Udkanten’. Oversat af Jacob Jonia. 574 sider, 330 kr. Forlaget Rosinante.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu