Læsetid: 7 min.

Kapitalismen er ikke en kejser – men vi adlyder den, som om den var det

Max Webers vidunderlige klassiker ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’ er kommet i en flot, definitiv dansk udgave
Weber har haft stor indflydelse på det tyvende århundredes forskning gennem sine religionssociologiske studier, sine økonomiske skrifter, sine analyser af den moderne stat og den moderne økonomi. Mange af hans analyser er så overbevisende, at de er blevet til fundamentet for vores forståelse af, hvad det vil sige at være moderne.

Weber har haft stor indflydelse på det tyvende århundredes forskning gennem sine religionssociologiske studier, sine økonomiske skrifter, sine analyser af den moderne stat og den moderne økonomi. Mange af hans analyser er så overbevisende, at de er blevet til fundamentet for vores forståelse af, hvad det vil sige at være moderne.

The Granger Collection

23. november 2018

Kapitalismen er ikke en kejser, som kan befale, hvordan vi skal møde til tiden, arbejde effektivt og udføre vores opgaver. Den findes ikke som en autoritet, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Ingen har nogensinde set eller mødt kapitalismen.

Og alligevel gør vi det.

Vi tager vores arbejdsopgaver på os, som om det var hellige pligter, og inde i hovedet har vi et lille ur, som tikker og minder os om, at vi ikke må spilde tiden.

Man må spørge sig selv: Hvorfor adlyder vi en kejser, som ikke findes, og indretter vores liv efter, hvad der er mest produktivt?

Den tyske sociolog Max Weber stillede det spørgsmål for over 100 år siden, og hans svar var en vidunderlig afhandling, der er blevet en sociologisk klassiker: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd fra 1904-5.

Det er ifølge Weber selv »den side af problemet, der for det meste er det vanskeligste at forstå, nemlig hvordan fremkomsten af et ’økonomisk sindelag’ – med andre ord en økonomiforms ’etos’ – er blevet betinget af bestemte religiøse trosindhold.« 

Det var ikke meningen med den form for protestantisme, som blev udviklet af Jean Calvin, at den skulle forberede de troende til at arbejde og disciplinere sig selv til den kapitalistiske økonomi, men det blev effekten af den. De lande, som var blevet præget af calvinismen, var også steder, hvor den moderne kapitalisme satte sig igennem. Menneskene var af calvinismen gjort klar til kapitalismen.

Karl Marx havde allerede undersøgt og analyseret kapitalismen som en økonomisk orden i Kapitalen fra 1867. Men Marx havde ikke interesseret sig for, hvorfor menneskene fandt sig i kapitalismen og affandt sig med de hårde krav om koncentration, effektivitet og produktivitet, som arbejdslivet krævede af dem.

Det interesserer Max Weber sig til gengæld for: Han bragte ideer, kultur og ånd ind i vores forståelse af kapitalismen. Weber afdækkede kapitalismen som et komplekst fænomen, sammensat af både økonomi og kultur, penge og ånd.

For Weber var religionen den konkrete form for kultur, ideer og ånd, men for senere studier af kapitalismens ånd i det tyvende århundrede blev det andre former for kultur og ideer.

Det er ikke mindst som åbning af den forståelse for kapitalismen, at Den protestantiske etik og kapitalismens ånd er et hovedværk i den moderne samfundsforskning. Og det er en gave til os, at Hans Henrik Bruun, som er adjungeret professor ved Sociologisk Institut nu suverænt og grundigt har redigeret, skrevet introduktion og oversat værket i sin helhed til dansk.

Max Weber er en af grundlæggerne af den moderne sociologi. Han blev født i 1864, voksede op i et overklassehjem med en far, som var liberal forretningsmand og en mor, der var opdraget med en religiøs puritanisme, som hun dog havde et pragmatisk forhold til.

De to poler, som blev omdrejningspunktet for hans bog om kapitalismen, økonomi og religion, var således allerede til stede i hans barndomshjem. Han studerede økonomi, men var også dannet inden for andre felter som jura, filosofi og statskundskab.

Gennem det meste af sit voksne liv var han en fri samfundsforsker. En overgang forsøgte han sig som politiker, men uden succes. Først i sine sidste år blev han ansat som forsker ved universitetet i München, hvor han døde i 1920.

Weber har haft stor indflydelse på det tyvende århundredes forskning gennem sine religionssociologiske studier, sine økonomiske skrifter, sine analyser af den moderne stat og den moderne økonomi.

Mange af hans analyser er så overbevisende, at de er blevet til fundamentet for vores forståelse af, hvad det vil sige at være moderne, og især hvordan det moderne samfund er sat sammen. Hans udlægning af staten som den institution, der har det legitime monopol på vold, og hans beskrivelse af den moderne verden, som affortryllet er blevet samfundsvidenskabelige klassikere.

Hans indflydelse er så stor, at mange, som ikke selv har hørt om eller læst Max Weber, er stødt på hans tanker. Weber forklarede bureaukratiet som organisation og funktion.

Bureaukratiet er ifølge Weber en organisation baseret på upersonlige regler og procedurer, som er bygget op omkring et stærkt, klart hierarki. Og det er netop den upersonlige, regelbundne kultur, som sikrer effektiviteten og retssikkerheden. Bureaukratiets opgave er at udføre og realisere de beslutninger, som politikere har truffet.

Politikeres opgave er ifølge Weber helt anderledes end bureaukratens. Politik er et kald, et ’Beruf’ som det hedder på tysk, som fordrer, at politikeren netop ikke udfører andres beslutninger, men træffer sine egne beslutninger. Og politikere kan ifølge Weber have forskellige former for autoritet, som han afdækkede systematisk.

Weber forstod nemlig, at enhver form for magtudøvelse måtte være legitim. Nogle politikere kunne legitimere deres magtudøvelse ved at optræde som patriarker, som traditionelle familieoverhoveder, mens andre kunne retfærdiggøre deres magtudøvelse ved deres udstråling, deres karisma. Bureaukratens autoritet bygger derimod på lovlighed, på at de følger reglerne og på at adlyde de politiske magthavere.

Weber var selv ubetinget tilhænger af moderniteten, men han havde også en suveræn forståelse for de problemer, som det moderne samfund udviklede. For det tyvendes århundredes modernitetskritik blev Max Weber således et indlysende udgangspunkt.

En af hans afgørende indsigter var, at værdierne i det moderne samfund ikke gik op i en højere enhed. Enhver værdi, som blev realiseret fuldstændigt, ville kollidere med andre værdier. Hvis et samfund blev gennemeffektiviseret, som Weber kunne frygte, ville det støde imod andre værdier som eksempelvis den romantiske kærlighed.

Han undersøgte moderniteten, så det stod klart, hvilke konflikter den ville udvikle, og han analyserede kapitalismen, så dens sammensatte karakter blev afdækket.

Hans tese i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd er, at calvinismen havde udbredt en forståelse af menneskelivets opgave og forpligtelser, som blev grundlaget for den moderne kapitalisme. Der var forskellige former for kapitalisme:

»’Kapitalisme’ har man haft i Kina, Indien, Babylon, i antikken og i middelalderen,« forklarer Weber. Jødedommen havde også dannet sin egen form for eventyrkapitalisme. Men de manglede den særlige indstilling til arbejdet, som kom til at kendetegne det, Weber kalder den moderne vesteuropæisk-amerikanske kapitalisme.

Det er den moderne, rationaliserede og effektiviserede kapitalisme, der blev båret frem af det nye borgerskab i 1800-tallet, som Weber er optaget af i sit skrift.

Den byggede på dyder, som var udviklet og præget ind i menneskene af den calvinistiske puritanisme. Puritanerne var overbeviste om, at de kun gennem hårdt disciplineret arbejde i denne verden kunne tjene Gud og opnå frelsen. Den afgørende begivenhed var, at de opgav troen på, at man kunne blive frelst gennem det kirkelige sakramente.

Alt det, der tidligere havde været investeret i særligt kirkelige ritualer og handlinger, blev forskudt til indsatsen i det jordiske liv. Deres religiøse forpligtelse blev fortolket som en pligt til at arbejde hårdt og disciplineret. Arbejdet i sig selv var et kald for dem. De lærte at forsage nydelse og begrænse deres forbrug. De nød ikke frugterne af deres arbejde, men investerede det i mere arbejde.

Men da den moderne verden havde mistet sin magi, og troen på Gud var svækket, var der kun økonomien tilbage:

»Puritanerne ville være kaldsmennesker, – vi er nødt til at være det,« skriver Weber i en berømt passage til sidst i bogen. Bekymringen for de materielle goder skulle have været som en kappe, man kunne tage af sig igen. Men efter Guds død sad kappen fast, fordi der ikke var andet end jordisk arbejde og økonomi tilbage:

»Skæbnen ville, at kappen blev til en stålhård ramme. Idet askesen gav sig i kast med at omskabe verden og udfolde sig selv i den, fik denne verdens goder en stigende, og til slut uafvendelig, magt over menneskene, som aldrig før i historien.«

Således pessimistisk afslutter Weber værket med at konstatere, hvordan den åndelige form forsvandt fra verden og overlod menneskene til økonomiens herredømme.

Det, som Weber ikke kunne forudse, var, hvordan kapitalismen ville blive reformeret af skiftende ånder og økonomiske hensyn i det tyvende århundrede. Det blev senere en præmis for forbrugskapitalismen, at mennesket opgav askesen og overgav sig til nydelsen og det stigende forbrug.

Det har skabt en spænding i den enkelte mellem pligten til at nyde som forbruger for at holde økonomien i gang og fordringen om at være puritaner som fokuseret arbejdskraft.

Det diskvalificerer ikke værket, at Webers analyse kun gælder for en specifik form for kapitalisme. Tværtimod, han understreger selv flere gange i bogen, at der er tale om indledende studier, som senere forskere må fortsætte og udvikle. Og Den protestantiske etik og kapitalismens ånd er et inspirerende og tankevækkende sted at starte for alle, som stiller sig selv spørgsmålet om, hvad det er for nogle ideer og kultur, som får os til at adlyde kapitalismen som en kejser.

Selvom vi jo godt ved, at kejseren ikke findes.

Max Weber: ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’ & ’De protestantiske sekter og kapitalismens ånder’. Oversat, redigeret og med introduktion af Hans Henrik Bruun. Hans Reitzels Forlag, 380 kroner, 352 sider

Ifølge Bruno Latour har vi brug for en ’politisk-fiktiv’ hypotese om eliternes opgivelse af en fælles horisont for at forstå, hvorledes globaliseringsprojektet kunne ende i absurd ulighed, og hvordan klimafornægtelsen er blevet et geopolitisk omdrejningspunkt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Samuel Grønlund
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Trond Meiring
  • Jørn Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Espen Bøgh
Kurt Nielsen, Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Trond Meiring, Jørn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for at understrege, at det er Calvin, som vi i Norden intet har med at gøre, og ikke Martin Luther, der ligger som grundlag for alt, det drejer sig om.
Det er jo først efter Fogh Rasmussens missionsvirksomhed, at vi er gået fra det hyggelige, ordentlige, tilfredsstillende og rimelige til amerikansk dekadence. Igennem amerikansk selvhjælpslitteratur og ledelsesteori er vi som vildførte får kommet væk fra den brede sunde mellemvej, som er kernen i vores samfundsforståelse, sat i ord først og fremmest af Grundtvig.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Frisendal, Jan Weber Fritsbøger, Alvin Jensen, Anne Mette Jørgensen, Ole Meyer og Bjørn Fagerberg anbefalede denne kommentar

" Bureaukratiet er ifølge Weber en organisation baseret på upersonlige regler og procedurer, som er bygget op omkring et stærkt, klart hierarki. Og det er netop den upersonlige, regelbundne kultur, som sikrer effektiviteten og retssikkerheden. Bureaukratiets opgave er at udføre og realisere de beslutninger, som politikere har truffet.
Politikeres opgave er ifølge Weber helt anderledes end bureaukratens. Politik er et kald, et ’Beruf’ som det hedder på tysk, som fordrer, at politikeren netop ikke udfører andres beslutninger, men træffer sine egne beslutninger."

Hvad så når levebrødspolitikerne bliver bureaukrater. Så er der et problem og en forklaring på, hvorfor regeldanmark er en realitet, og som er uhyre vanskeligt at komme ud af.
Det er en fascistisk vej der betrædes her i landet.

Karsten Aaen, Espen Bøgh, Alvin Jensen, Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Næe, Leo Nygaard, jeg synes nu mere og mere det ligner et forklædt plutokrati. Det er de velhavende, der har den reelle magt, og som via donationer, fonde og lobbyisme påvirker politikken. Politikerne er hånddukker, som ønsker sig at blive en del af plutokraterne.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Espen Bøgh, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Alvin Jensen, Ole Henriksen, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte - Det er vel ikke "plutokrater" der har stået for reglerne om at kontrollere de ledige og deres helbred - eller registrering og indberetninger i skolevæsenet.
Snarere de veluddannede administratorer, der skal gøre "gavn" for deres løn.

Anne Eriksen, Espen Bøgh, Alvin Jensen, Anne Mette Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er noget pudsigt ved at den del af middelklassen, som centralisme og globalisering ikke allerede har forflytter til enten decideret underklasse eller plutokrati, i stigende grad samler sig om Webergrillen, for så vidt de ikke er vegetarer, indrulleret i prekariatet eller blot konformister, der ikke gider bruge mere end den højst nødvendige tid på måltidet. Det ironiske er jo at Weber-folket, parcellisterne, de glade og kødædende uskyldigheder, der samles om grillen i haven eller på terrassen, for de flestes vedkommende ikke aner hvem Max Weber var, lige så lidt som de ved hvem der opfandt deres husalter. Og hvem var han så denne grill-Weber? Jo, ser de, han hed faktisk slet ikke Weber. For i 1940´ene og 1950´erne var det en gut ved navn George Stephen, der arbejdede for brødrene Webers metalvirksomhed i staten Illinois i USA, som opmærksomheden bør samles om. Hos Weber-brødrene, hvor han arbejdede med at udforme og fremstille farvandafmærkninger primært til Chicagos havn, havde han nemlig også gang i en lille sidegesjæft. For som den dedikerede barbecue enthusiast han var, blev George Stephen nemlig i stigende grad så frustreret over ydeevnen og den ukontrollable flamme i sin egen havegrill, at han satte sig for at blive opfinder. Resten er, som bekendt, historie.

Nej, Leo Nygaard, det er nogle bureaukrater, der følger nogle økonomistiske tanker, som desværre ligger bag udviklingen, tanker udformet af James Buchanan af den mest forfærdelige og menneskeforagtende karakter. De, der fører disse tanker ud i livet, ved sikkert ikke, hvor de kommer fra, for det er ikke noget, der vendes voldsomt meget i offentligheden. Som du ved, er jeg meget langt fra at tro på konspirationer, men her er der faktisk én, som er til at tro - fordi dens tanker dagligt realiseres, selvom det er tydeligt, at det sker imod det demokratiske flertals ønsker. Ikke kun i USA, som denne artikel vedrører, men synligt her iblandt os: https://www.ineteconomics.org/perspectives/blog/meet-the-economist-behin...

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Steffen - det kan jeg ikke rigtig følge. Så skulle danske bureaukrater herunder politikerne helt bevidstløse være styret uden egen vilje af ukendte teoretikere.
Nej, de ER ansvarlige på vegne af vælgerne for politikernes vedkommende.
De er f.eks ansvarlige for velfærdssamfundets socialpolitik, og at de ikke vil indføre Basisindkomst.
Det hat intet med kapitalisme eller noget andet at gøre.

Steffen Gliese, 24. november, 2018 - 02:06

Det er sandelig en "styg " en du har fundet der, og aldeles rædselsfuld.

Man kommer til at tænke på "The Handmaid's Tale" af Margaret Atwood, og "The Hunger Games" af Suzanne Collins, hvor eliten dyrker sig og sin engen dekadence på bekostning af alle andre i en politistat, hvor slaveriet er indført og hvor slaverne bruges efter forgodtbefindende eller til spil fornøjelse i den udvalgte arena, hvor overlevelse er eneste midlertidige mulighed for livet.

Et helt igennem perverteret tankesæt fra en økonom, og viderebefordret i sin forklædning af den rige elite for dens rettigheder af selvforståelse for sig selv deres ret til privilegier udenfor demokratisk medvirken.

Man kan vel også pege på Peter Watkins film "Punishment Park" fra 1973, hvor "utilpassede unge" sendes til, for at uddrive deres frihedstanker og lette tilgang til tilværelsen med drømme om demokrati og frihed.

Det triste er så den lethed hvormed det lykkes for den rige elite at få deres fortælling til blive accepteret af vælgerne/befolkningen, uden de på noget tidspunkt selv tænker over hvor dette fører hen for deres egen tilværelse.

Det sker næsten i en jubelrus hvor borgerne tilslutter sig den iscenesatte fortælling om deres muligheder i det lykkesamfund, som denne komplet gale og skruppelløse elite tilbyder med løfter der ikke indfries, men bliver de bånd der binder alle i trældom.

Desværre kan vi ikke sige vi ikke har set det før, at mennesker jubler mens deres frihed og rettigheder tages fra dem, sammen med deres værdighed som menneske.

Desværre er det også fordi der er alt for få fortællinger om forholdet mellem statens og kapitalen og kapitalismen, og hvad statens rolle er i samfundet, - ikke den fortælling som kapitalen konstant disker op med; "vi skaber arbejdspladser" eller direkte imod statens tilstedeværelse; "Verdens højeste skat", - underforstået at din arbejdskraft udnyttes af staten via den skat du afkræves og som de intet til gengæld får for!

Men så lad os da udfordre kapitalen på lige netop deres argumenter imod statens virke i samfundet, som den grådige instans der ødelægger folks muligheder og lykke i samfundet!

Hvornår har kapitalen af egen drift og for egne penge udført noget der er til gavn for samfundets infrastruktur, og drevet det gratis?

En bro, en vejstrækning, et kraft- varmeværk, et sygehus, politi, beredskab, rensningsanlæg, retsvæsen, uddannelse, forskning, materiel til militæret osv., osv., osv..

På intet tidspunkt har kapitalen investeret i den udbygning af vor alles infrastruktur, for at have et godt udviklet samfund med en infrastruktur, i stedet nasser de lystigt på de goder som samfundet udvikler af infrastruktur, så vi i dag her et moderne samfund med en veluddannet befolkning, som de kan benytte i deres virksomheder.

Kapitalen derimod fremstiller en uvirkelighed om deres eget virke i samfundet, og føler sig hævet over samfundet på de småligheder som de tilbyder samfundet.

Vist er der store virksomheder i vort samfund, men deres adgang til infrastrukturen blev ikke skab af kapitalen, men derimod af et samfund med skatter fra borgerne og virksomhederne tilsammen, så mulighederne for udviklingen blev mulig for disse store virksomheder til at bokse sig store, - for uden ovennævnte infrastrukturer ville Danmark forsat køre med hestekærrer på jordveje og uden elektroniske muligheder for kommunikation, sådan som vi kender det i dag.

Kapitalens fortælling er bedrag, bedrag og atter bedrag, om deres fantastiske bedrifter for samfundet, når den kom kan diske op med; "vi skaber arbejdspladser"!

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I sidste ende handler det om, at vi alle skal være "lykkelige slaver", der omfavner tidstyranni, ufrihed og totalovervågning til gengæld for overfladisk underholdning og overforbrug.
De resterende fattige og 'utilpassede' skal fjernes fra den kollektive bevidsthed, og selvdestruere ved segregation og marginalisering.

Eva Schwanenflügel

Se Daniel Rosenbergs dokumentarfilm med "De tre musketerer" Eva Schmidt, Bjørn Elmkvist og Preben Wilhjelm på YouTube. Filmen som Danmarks Radio ikke ville vise.
Den handler om det nye lovforslag kaldet PÅVIRKNINGSLOVEN, der skal gøre det kriminelt at ytre sig i modstrid med Statens interesser.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

"Påvirkningsloven". Er retsstaten på vej ud over kanten?

Jeg vil anbefale enhver at høre og se vidioopslaget:

"De Tre Sidste Musketerer - sidste udkald før friheden forsvandt?"

Bjørn Elmquist, Eva Schmidt og Preben Wilhjelm udtaler sig om et ændringforslag til straffelovens §108 kaldet "Påvirkningsloven".

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l95/20181_l95_som_frems...

https://www.youtube.com/watch?v=EsWKI0lURxM&feature=share&fbclid=IwAR2aW...