Læsetid: 4 min.

Kvinder kæmper for overlevelse i Steve McQueens fascinerende ’Widows’

Steve McQueen bedriver politik på opsigtsvækkende vis i sin nye film, den intense kupthriller ’Widows’
Tre enker (spillet af Michelle Rodriguez, Viola Davis og Elizabeth Debicki) må fuldføre et af deres afdøde forbrydermænds kup for at overleve i Steve McQueens melankolske ’Widows’.

Tre enker (spillet af Michelle Rodriguez, Viola Davis og Elizabeth Debicki) må fuldføre et af deres afdøde forbrydermænds kup for at overleve i Steve McQueens melankolske ’Widows’.

Nordisk Film

22. november 2018

»This is a man’s world, this is a man’s world,« sang blandt andre James Brown engang.

Og det må de kvindelige hovedpersoner, titlens enker, i Steve McQueens nye film, Widows, sande, da deres mænd dør og overlader kvinderne til deres egen skæbne.

Men, som Brown fortsatte, »But it wouldn’t be nothing, nothing without a woman or a girl

Og det er en af pointerne i den intense, eftertænksomme, melankolske kupthriller, hvor McQueen bedriver (køns)politik på ganske opsigtsvækkende vis. Filmen, der foregår i Chicago, begynder stort set dér, hvor den slags film plejer at slutte: Fire professionelle tyveknægte, alle mænd, begår et kup, de bliver afsløret og dør i en regn af kugler – og eksplosioner.

Nu skal kvinderne, de lader bag sig, så forsøge at samle stumperne op og leve videre. De vidste godt, at deres mænd ikke havde rent mel i posen, men ellers var de ikke involveret i ulovlighederne, og de står nu alene, uden fremtidsudsigter og, for en af kvindernes vedkommende, med ansvaret for små børn.

Kvindernes drivkraft er lige dele sorg, frygt, desperation og jagten på (selv)respekt, og på den måde vender Widows nogle af kupfilmens konventioner – hvor grådigheden sædvanligvis styrer – på hovedet.

Handlekraftig kvinde

Heldigvis er fagforeningskvinden Veronica (Viola Davis) en handlekraftig skikkelse. Hendes mand, Harry Rawlins (Liam Neeson), var bandens leder, og selv om hun ikke kender de andre koner, familiemoren Linda (Michelle Rodriguez), Alice (Elizabeth Debicki) og Amanda (Carrie Coon) – eller har noget til fælles med dem – påtager hun sig nu ansvaret for at gennemføre et af Harrys efterladte, allerede planlagte kup. Det er hun nødt til: Nogle af Harrys korrupte, gangsteragtige ’venner’ fra den politiske verden opsøger Veronica og vil have de mange penge, som de mener, at Harry skylder dem.

Så Veronica kontakter de tre andre kvinder – Amanda vil dog ikke være med, og Alices barnepige træder til i stedet – og sætter sig for at begå kuppet, selv om de alle fire skal lære håndværket fra bunden.

Det gør ikke sagen nemmere, at det som sagt virkelig er en mandeverden, de skal begå sig i, og at det kræver brutalitet og skruppelløshed at gennemføre kuppet og samtidig undgå at lægge sig ud med storbyens mest magtfulde mænd, blandt andre lokalpolitikerne Tom og Jack Mulligan (hhv. Robert Duvall og Colin Farrell).

Tom Mulligan har gennem mange år styret Chicago med hård og ikke altid lige lovlig hånd, og nu, hvor han er klar til at give magten videre til sin søn, får de modstand fra andre lokalpolitikere, der benytter sig af lige så barske metoder som dem.

Og således skal Veronica og hendes medsammensvorne både forberede et kup og gøre sig bekendt med modstanderne, samtidig med at de skal lære hinanden at kende og at stole på, at de vil bakke hinanden op, når det går løs.

Kompleks fortælling

Widows skildrer en frigørelsesproces, og det er fascinerende at være vidne til, hvordan fire kvinder fra forskellige kulturer, baggrunde og samfundslag, der i høj grad har været defineret af deres omgivelser, ikke mindst deres mænd – hvoraf en var voldelig, og en anden var spillenarkoman – nu skal forsøge at definere sig selv.

Steve McQueens ærinde er nemlig også at fortælle en aktuel og vigtig historie om netop kvinders plads i verden, ligesom han gerne vil diskutere sociopolitik med den amerikanske storby som bagtæppe.

Widows er således en meget mere kompleks fortælling, end man til at begynde med lægger mærke til. Og instruktøren har held med at jonglere med dusinvis af vigtige figurer, der alle betyder noget for handlingen og historien, og samtidig dykke dybt ned i sine hovedpersoner, så man forstår, hvorfor de gør, som de gør.

Effektivt værk

Viola Davis’ Veronica er en formidabel kvinde – det er de alle sammen – som kæmper med tabet af sin mand og sit ganske privilegerede liv, alt imens hun må tage hånd om sin egen og de tre andre kvinders fremtid.

Filmen skifter frem og tilbage mellem fortid og nutid, hvilket giver fornemmelsen af de spøgelser, der smertefuldt hjemsøger Veronica, for eksempel hendes og Harrys afdøde søn og en snigende fornemmelse af, at Harry måske ikke var helt den, han sagde, at han var.

Resultatet er et effektivt, velturneret og stilfuldt værk – en blanding af Michael Manns Heat og Steven Soderberghs Ocean’s Eleven – og Steve McQueens sikre greb om visuelle og dramaturgiske virkemidler får filmhåndværket til at tage sig let ud.

Widows er måske ikke lige så radikal og uforsonlig i sin skildring af lidelse som instruktørens tidligere film – Hunger, Shame, 12 Years a Slave – men mindre kan også gøre det, især når skuespilpræstationerne er så gode som her.

Widows. Instruktion: Steve McQueen. Manuskript: Steve McQueen og Gillian Flynn. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi, der er tale om et navne-sammenfald. Denne Mcqueen er en sort, britisk manuskriptforfatter og instruktør, som blandt andet har instrueret den fremragende '12 years a slave'.

Randi Christiansen

Tænkte jeg nok, men alligevel - at have samme navn og samme branche som et af de store ikoner ... jeg ville nok have skiftet navn ... måske?

Michael Andresen

Er man nu blevet så nøgenhedsforskrækket, at man selv i en sauna forbeholdt eget køn absolut skal indkapsles i et håndklæde?