Læsetid: 6 min.

Må vi endnu en gang lære den enkle, ligefremme oplevelse af faktisk at se et maleri?

Peter Laugesen går i rette med danske og franske dagblades negative anmeldelser af billedkunstner Julian Schnabel, der er aktuel med en retrospektiv udstilling på ARoS i Aarhus
Julian Schnabel, ’Anno Domini’, 1990. Olie på hvid presenning. 670,6 x 670,6 cm

Julian Schnabel, ’Anno Domini’, 1990. Olie på hvid presenning. 670,6 x 670,6 cm

Julian Schnabel Archive

6. november 2018

Hvis man vil modtage de signaler, Julian Schnabels malerier udsender, må man acceptere deres størrelse. De er ofte gigantiske, og de er det som noget indlysende. Almindeligt.

De indfinder sig på disse meget store flader som manifestationer af tit ret tilfældige processer. Det kan godt være, at det mere er kast og sprøjt, end det er tålmodigt arbejde med pensel og spatel. Der kan være fremmede objekter til stede, og de kan stikke ud af maleriet, limet eller skruet på, og det er måske ikke entydigt aflæseligt, hvad de skal betyde. Eller også er det alt for tydeligt.

Schnabels manerer er med vilje provokerende. Han er lige så stor som sine malerier. Han er en stor kunstner, eller det er netop det fænomen, hans malepraksis sætter på spil og til diskussion. Måske for endelig, en gang for alle, at få det overstået, alt det forfærdelige føleri, det 20. århundredes forskellige ekspressionismer udartede til. Både blandt kunstnerne og, måske især, blandt dem, der brugte deres billeder til at føle med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Kresten Finnemann Juhl

Hvor befriende - som her - med et åbent sind og syn på kunst.
Hvad kunst er? Det ved jeg ikke, men jeg nyder det, når jeg oplever det!
Jeg glæder mig til at se udstillingen!

Klaus Rød Frederiksen

Det er sjældent man møder landskabsstore malerier, der ikke vil andet end være den væg man må sætte sætte sin egen (kunst)forståelse i spil på.
Man aner gælden til Warhols ligeledes afvisende værker.
Det er en god for en gangs skyld ikke pleasende udstilling og fem hatte til Laugesen ... fyldt med regn.