Læsetid: 5 min.

Mørket breder sig i J.K. Rowlings ’Fantastiske Skabninger: Grindelwalds forbrydelser’

Den anden film om Newt Scamander og hans magiske væsener, ’Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser’, er flot og mørk, men er også lidt for proppet med handling. Den glemmer indimellem eventyret til fordel for det store drama
Jacob (Dan Fogler) og Newt (Eddie Redmayne) leder efter skurkagtige Grindelwald (Johnny Depp) i 1920’ernes Paris i David Yates og J.K. Rowlings ’Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser’. 

Jacob (Dan Fogler) og Newt (Eddie Redmayne) leder efter skurkagtige Grindelwald (Johnny Depp) i 1920’ernes Paris i David Yates og J.K. Rowlings ’Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser’. 

Jaap Buitendijk / SF Studios

15. november 2018

Den britiske forfatter J.K. Rowling har aldrig lagt skjul på sine politiske holdninger. Hovedpersonen i Harry Potter-bøgerne, troldmandslærlingen Harry Potter, er et ejegodt menneske med et solidt moralsk kompas, der byder ham at beskytte de svage og kæmpe imod de stærke, ikke mindst Voldemort og hans tilhængere, der vil undertrykke og udrense.

I de beslægtede film, Fantastiske skabninger og hvor de findes (2016) og nu Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser, begge skrevet af J.K. Rowling, virker det dog, som om forfatteren reagerer på en verden fuld af ufred og intolerance med en endnu højere grad af vrede og mørke og et udtalt ønske om, at nogen gør noget.

Begge film foregår i 1920’erne, længe før Harry Potter-sagaen, og handler om den aparte troldmand Newt Scamander (Eddie Redmayne), som føler sig mere tryg i selskab med sine fantastiske dyr og væsener end med de mennesker, der vil have selvsamme dyr og væsener aflivet.

Newt er en Peter Pan-agtig skikkelse, der bogstavelig talt lever i sin egen verden – takket være magi er hans kælder og kuffert temmelig meget større, end man skulle tro. Han vil ikke vælge side i den kamp mellem godt og ondt, der foregår omkring ham, ikke mindst fordi det vil kræve, at han bruger sine troldmandsevner til at skade og måske dræbe andre.

Stakkels Newt

Men da den mægtige troldmand Gellert Grindelwald, som Newt hjalp med at fange i Fantastiske skabninger og hvor de findes, stikker af fra sit fængsel i begyndelsen af den nye film, bliver det svært for Newt at få lov til at passe sig selv og bevare sit uskyldige, noget naive syn på verden.

Troldmandsskolen Hogwarts senere så berømte rektor, Albus Dumbledore (Jude Law), der er en af de mægtigste troldmænd i verden, har sine egne planer, der involverer stakkels, forvirrede Newt. Newts bror, Theseus (Callum Turner), er en indflydelsesrig auror (en elitetroldmand eller heks, der arbejder med ordenshåndhævelse) hos Ministeriet for Magi i London og en af dem, som jagter Grindelwald, og han vil derfor gerne have Newt ved sin side. Og den amerikanske heks, Tina Goldstein (Katherine Waterston), som Newt mødte og forelskede sig i i den første film, dukker også op igen, denne gang i Paris.

Tina leder efter den mystiske Credence Barebone (Ezra Miller), hvis magi er stærk, og som selv prøver at finde ud af, hvem han egentlig er. Problemet er, at Grindelwald også er interesseret i Credence. Hvorfor finder vi først ud af i slutningen af filmen – og jeg skal nok lade være med at afsløre det – men det har at gøre med den skurkagtige troldmands ønske om at kontrollere og rense verden for alle dem, som han ikke finder værdige til at leve i den. Og det er ikke så få endda. Ligesom Voldemort mange år senere har Grindelwald svært ved at acceptere hekse og troldmænd, der ikke er racerene, f.eks. Tina og hendes søster, Queenie (Alison Sudol).

Godhjertet eventyr

Noget af det bedste ved de to film om Newt Scamander er, at de udvider Harry Potter-universet.

Personer og hændelser, man første gang læste om i Harry Potter-bøgerne, bliver flot og effektivt foldet ud i Fantastiske skabninger og hvor de findes og Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Tillige bliver man præsenteret for en stor og betagende magisk verden, der eksisterer side om side med den almindelige, ikkemagiske verden, og hvor alting tilsyneladende er muligt.

I den første film var det en fryd at følge Newt, da han ankom til New York i sin ulovlige jagt på netop fantastiske skabninger, og hvordan hans kuffert viste sig at være lige præcis så stor og rummelig, som han måtte have brug for for at kunne tage sig af væsenerne. Lige så kejtet og introvert han var (og er), når han var sammen med andre mennesker, lige så åben og glad var han, når han var alene sammen med sine væsener.

Der er meget mindre af den slags godhjertede eventyr i Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Den onde troldmand, der allerede satte sit solide xenofobiske, intolerante fingeraftryk på den første film, kaster lange og mørke skygger over både Newt og den historie, som J.K. Rowling og instruktør David Yates vil fortælle. Den nye film handler især om opgøret med et magtmenneske med fascistiske tendenser, som prøver at kue verden – og alt det, som Newt holder af.

Skruet op til 11

Ikke mindst derfor kan Newt ikke længere blot se til, men er nødt til at kaste sig ind i kampen. Og det synes at være et af J.K. Rowlings vigtigste budskaber i den nye film: Hvis ikke verden skal udvikle sig katastrofalt, og hvis ikke kampen mod ondskaben skal føres af mennesker, for hvem målet helliger midlet, er også fredselskende, humanistiske dyrevenner som Newt Scamander nødt til at finde tryllestaven frem og fremsige en besværgelse eller to. Det er et spørgsmål om liv og død.

Men netop fordi Rowling så gerne vil fyre op under Newt – og de øvrige figurer i filmen – ved at understrege Grindelwalds morderiske ondskab, bliver Newt næsten en bifigur i sin egen historie. Det fremgår næsten af filmens titel.

Samtidig foregår der meget, alt for meget, rundt omkring Newt. Og forelskelsen i Tina, der var et af den første films mest charmerende elementer, og venskabet med bageren og ikkemagikeren Jacob (Dan Fogler) og dennes forelskelse i Queenie, der var et andet, skubbes desværre til side i Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Eventyret må vige til fordel for dramaet.

Rowling og David Yates har skruet alting op til 11, og resultatet er en til tider noget hektisk, men også mageløst flot film – 1920’ernes Paris og London er smukke at skue – hvor der kæmpes med magi i flere visuelt forbløffende scener, mens mørket samler sig om hovedpersonerne. Der er allerede planlagt indtil flere efterfølgere, og ligesom Rowling skruede op for dramaet for hver ny Harry Potter-bog, synes hun også at have den intention her. Det er ikke just for børn, i hvert fald ikke de mindste, heller ikke selv om Newt også denne gang har sine søde, tyvagtige små niflere med sig. 

’Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser’. Instruktør: David Yates. Britisk-amerikansk (Biografer i både den magiske og ikke-magiske verden)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu