Læsetid: 2 min.

Niårig anmelder ’Theo og den magiske talisman’: »Hvorfor kan julen ikke bare være rar og sjov?«

De første afsnit af den ujulede ’Theo og den magiske talisman’ var en forvirrende oplevelse for både niårige Eva Brask Thormann og hendes mor
Når det gælder kostumer og scenografi gør det bestemt ikke noget, at DR1’s ’Theo og den magiske talisman’ er ambitiøs.

Når det gælder kostumer og scenografi gør det bestemt ikke noget, at DR1’s ’Theo og den magiske talisman’ er ambitiøs.

DR Presse

30. november 2018

Der er mange ting at holde styr på i de første afsnit af Theo og den magiske talisman.

En morfar, der er en gammel, men cool arkæolog, en dreng (Theo), der har den alder, hvor det ikke nødvendigvis er cool at vide meget om mange ting og være god til at tegne, en (død) mormor, der taler til dem begge gennem et urs klimten, en ny pige i klassen, der har en moster i stedet for en mor. Og så noget med en åndeverden med fauner, hvor vi alle skal hen, når vi dør: Thannanaya.

Der er virkelig blevet skruet op for dramaambitionerne i de seneste års julekalendre på DR1. Siden den forunderlige Pagten (2009) er de nissehyggelige historier gledet i baggrunden, og frem er trådt mobning, familiekriser og sygdom, og de fantastiske paralleluniverser er blevet tilflugtssteder, hvor man kan blive herre over sin egen skæbne som i Astrid Lindgrens Nangijala.

Julen er nogle gange reduceret til den sæson, dramaet tilfældigvis udspiller sig i, som i den fænomenale Tidsrejsen (2014) og forrige års Den anden verden, og man får fornemmelsen af, at det samme kan gøre sig gældende i år.

Theo går i 6. klasse og hans bedste ven er hans morfar, og sammen er de ved at male et stort vægmaleri om Thannanaya, og sådan som maleriet skinner og blusser, når de kigger væk, skal det nok vise sig at bestå af andet og mere end isolering og Flüggerfarve. Theo savner også et sted at forsvinde hen, væk fra mobbende klassekammerater og forældre, der ikke forstår, hvorfor han ikke bare kan spille fodbold med sine venner. Og så dukker den der pige op!

Kræver meget af alle

»Hvorfor skal det altid handle om døden, hvorfor kan julen ikke bare være rar og sjov?« spørger min datter, Eva, da morfaren falder om (men ikke dør!).

Vi snakker lidt om, at hvis en historie skal være spændende i 24 afsnit, så bliver der selvfølgelig nødt til at ske noget dramatisk.

Men her i de første afsnit af Theo og den magiske talisman snubler ambitionerne for de mange forskellige elementer af dramaet over hinanden: konflikterne mellem karaktererne, de to forskellige dimensioner, at stå uden for fællesskabet-tematikken og fortravlede forældre-kritikken bliver alle introduceret, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal kigge hen. Vi kan ikke begge følge med i det hele.

Men man får fornemmelsen af, at det hele nok skal blive flettet sammen, når porten til den anden dimension bliver åbnet. Eva synes, at Bjarne Henriksen virker til at være en rigtig sød morfar.

Jeg synes, Bjarne Henriksen burde være med i alle julekalendere. Han og Jens Jacob Tychsen (der spiller Theos far) løfter niveauet for skuespillet, og det er der brug for. Når ambitionerne for dramaet er så store, så kræver det mere af alle. Også af dem, der ser med. Og vi har fundet ud af, hvor vi skal kigge hen, hvis vi bliver forvirrede: på holdets scenografi, kameraføring og kostumer – dér er der intet dårligt at sige om ambitionerne!

’Theo og den magiske talisman’. Konceptuerende instruktør: Peter Gornstein Hovedforfattere: Trine Piil og Peter Gornstein. Hver dag indtil jul kl 19.50 på DR1

Nanna Søndergaard Larsen og hendes mor, Elna, griner af mange af de samme ting i ’Rytteriets Jul’
Læs også
Toårige Villy vil have »MER« af ’Ramajetternes Jul’
Læs også
»Jeg kan lide den, fordi den er god,« siger seksårige Erik Drud von Sperling om ’Selmas Saga’.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Nej ,tak. har børn virkelig ikke nok at forholde sig til. Hvorfor taler og hyggelig jul,når Tv gør hvad de kan for at ødelægge lidt pause fra problemerne.
Det her kan man ikke byde børn.

Anne Mette Jørgensen

Det er ikke i orden , at TV ikke evner at forstå børns dagligdag. Sendes kort før sengetid, så her er endnu en metode til at give angst og søvnforstyrrelser. Så den"kreative" forfatter samtale med en børnepsykolog, som netop frabad sig den slags julekalender.
Næste år bør TV. alliere sig med børnesagkyndige.
Mine børnebørn har oplevet død i nær familie, og det fylder meget. Den slags genaktiverer angst.
det er der masser af evidens for, så stop jeres smarte profilering. desuden springer handlingen og gør kun ondt værre.

Den er bestemt for de støre børn og voksne med trang til det mystiske, vi er 69 og 73 og vil da følge den. Jeg mener det er for tidligt at jorde den. Er man til det mere alders svarende er der Tv 2 og Ramasjang.

jens peter hansen

Jeg sætter min lid til den mandlige hjemmesygeplejerske som nu da morfar er væk er det eneste livsglade menneske tilbage i serien. Mobning, følelseskulde, fortvivelse og bekymring overalt. Nedbøjet jul.

Samuel Grønlund

Min dreng på ni, som er hjemme fra skole med en forfærdelig forkølelse og ligger på sofaen klar til at svare på spørgsmål, synes at det er en fin julekalender.
Theo og hans forældre er ret irriterende, men Simone er cool og historien er tilpas mystisk og ukendt - når man er ni.

stefan kjær jensen

Så et par afsnit og synes for det meste, at man ikke rigtig kan sympatisere med karakterne grundet deres slette attitude - især hovedrolleindehaveren.

Vi ser den og er 69 og 73, men vi synes ikke den er decideret dårlig,men den mangler noget til at fange fuldstændigt. Måske er den for kort i afsnittene og så bruger man for megen tid på titelsang og trailer synes jeg. Ja knægten er så lidt kantet og det synes fortfatteren så han skal være og måske det er godt med en lidt irriterende "helt"

Vi ser den og er 69 og 73, men vi synes ikke den er decideret dårlig,men den mangler noget til at fange fuldstændigt. Måske er den for kort i afsnittene og så bruger man for megen tid på titelsang og trailer synes jeg. Ja knægten er så lidt kantet og det synes fortfatteren så han skal være og måske det er godt med en lidt irriterende "helt"