Læsetid: 4 min.

Nogen bør fortælle Mark Zuckerberg, at bleskift ikke er pædofili

Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog
Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?

Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?

Elijah Nouvelage

2. november 2018

Facebook har en intern håndbog i fjernelse af indhold fra nettet. Børneporno og afbildninger af nøgne børn behandles, som om det var varianter af en og samme ting. Det samme gør billeder af bleskift og pædofili.

Omkring 7.500 formentligt uuddannede og underbetalte kontrollanter arbejder døgnet rundt på at delete uønsket brugerkommunikation rækkende fra stødende nøgenbilleder til terrorsympatier, men også på at sandhedstjekke nyheder og lukke falske konti. Censuren sker semiautomatisk og i det skjulte langt fra offentlighedens kontrol og vidende.

Cirka 18.000 sites og billeder passerer revy for kontrollørernes øjne på en ti timers arbejdsdag et sted i Østen, og på præcis to sekunder skal de, akkompagneret af en ’lærevillig’ og støvsugende algoritme, afgøre om noget skal fjernes. Dag ud og dag ind ud fra firmaets devise: Fjern hellere for meget end for lidt.

Det betyder selvfølgelig, at »brugernes retssikkerhed er ikkeeksisterende, når man ikke kender omfanget af, hvad der fjernes«, og at techgiganterne på sæt og vis har privatiseret både den dømmende og udøvende magt over den samfundsmæssige kommunikation, som Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt skriver i den fundamentalt oplysende og højaktuelle bog: Dit opslag er blevet fjernet. Techgiganter & ytringsfrihed.

Bornerte annoncemæglere

Med mere end to milliarder brugere er Facebook, der blev grundlagt i 2004 af Mark Zuckerberg og nogle for længst glemte studiekammerater på Harvard University, ikke en ligegyldig aktør, men en i stigende grad monopoliserende ramme for, hvordan store dele af verden – og specielt de yngre generationer – tilgår offentligheden såvel som de daglige nyheder.

Hemmelighedskræmmeriet og lukketheden er utilstedeligt, siger de to forfattere, mens de advokerer for, at techgiganterne må underkastes statslig regulering, og at det må sikres, at ytringsfriheden ikke trædes under fode på nettet på grund af bornerte amerikanske holdninger og kommercielle interesser. De magtfulde og pengestærke monopoler har en tendens til at indsnævre, hvad der kan siges, ud fra den mindste fællesnævners princip.

»Gratis ost finder man kun i musefælder,« lyder et meget sigende russisk ordsprog, der danner indgang til bogen. Techgiganterne, der startede som idealistiske studenterforetagender, der kunne tilbyde brugerne gratisydelser og sikre en fri og effektiv kommunikation around the Globe 24-7, er ret beset »annoncemæglere, hvis formål er at tjene penge på brugernes opmærksomhed«. Brugerne leverer gratisarbejde og sætter værdifulde spor, når de kommunikerer og søger på nettet.

Det virtuelle offentlige rum er ikke et mødested i demokratiet, men et trafikknudepunkt for marketing, kommercielle interesser, data-mining og psykopolitik og et sted, der lever af letantændelige emotioner og selvbekendende og -angivende ytringer. Facebook opsamler og leverer data til annoncører, kommercielle aktører og politiske strateger, så de kan målrette deres reklamer og budskaber til specifikke segmenter og grupper. Rationalerne for at købe og stemme flyder efterhånden sammen på nettet, i forretningsmodellen og i bevidstheden.

Tidligere tiders besyngelser af nettet som menneskehedens frelse og alle diktaturers fjende nummer ét, opløses til fordel for en aktuel dystopi bestående af konforme forudsigelsesmaskiner, der personaliserer din søgeprofil bag om ryggen på dig og begrænser samfundets ytringsfrihed, når kommercielle interesser kræver det.

Dertil kommer, at diktaturer og reaktionære grupper også har lært at bruge nettet. Oppositionelle kræfter overvåges og fængsles, og nettet flyder over af fake news, russiske trolde og overfladiske nyheder.

Monopolkritisk granskning

I bogens afsluttende kapitel 18 argumenteres der overbevisende for, at vi må søge at vinde vores digitale myndighed tilbage, bl.a. ved at udsætte techgiganterne for en monopolkritisk granskning. Dertil kommer en fastholdelse af en fælles forpligtelse på at sikre ytringsfriheden og »retten til at ytre, modtage og formidle vidt forskellig information og forskellige synspunkter«.

De demokratiske institutioner – som f.eks. EU, den amerikanske, tyske og danske regering med mange flere – kan og bør ikke overlade kontrollen over ytringsfriheden på techgiganternes platforme til dem selv. Ikke mindst fordi firmaerne ikke er regeringer endsige herrer over eller hævet over loven. I duet siger filosofistuderende Lauritzen (f. 1992) og semiotikprofessor Stjernfelt (f. 1957): »Nej til monopolmagt og genopstanden censur.«

Bogen er intet mindre end fremragende, og med sine 321 slutnoter er den særdeles velorienteret i den internationale litteratur, debat og pågående politiske strid om techgiganternes anmassende virke(lighed).

Jeg har kun én kritisk anmærkning. Når jeg trækker vejret, betaler jeg ikke for det. Ej heller når solen skinner på mig. Mine ben og arme er heller ikke varer. Skovvejen, jeg går på, er ikke ’født’ eller udstyret med et prisskilt. Fuglefløjt og faldende blade har jeg heller ikke købt adgang til via nettet.

Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre? For en genuin filosofisk og ufortrøden utopisk tænkning står en ikkepengeformidlet verdensborgerlig annektering af kommunikationsvejene lige for. Milliarder af mennesker leverer jo i forvejen ubetalt arbejde på nettet, og uden dette arbejde ingen techkapital(isme).

Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt: ’Dit opslag er blevet fjernet. Techgiganter og ytringsfrihed’. Gyldendal. 267 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Søren Peter Langkjær Bojsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu