Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Onde nazister, rædselsvækkende eksperimenter og monstermos

I glimt har Julius Avery held med at fortælle en uhyggelig og tempofyldt historie i ’Overlord’, der dog er en spekulationsfilm, som ikke er helt spekulativ nok
Menig Boyce (Jovan Adepo), der sammen med sin deling smides ned over Frankrig natten før D-Dag, falder over onde nazisters rædselsvækkende eksperimenter i Jules Averys spekulative ’Overlord’.

Menig Boyce (Jovan Adepo), der sammen med sin deling smides ned over Frankrig natten før D-Dag, falder over onde nazisters rædselsvækkende eksperimenter i Jules Averys spekulative ’Overlord’.

UIP/Paramount

Kultur
9. november 2018

Julius Averys Overlord er, når alt kommer til alt, en gammeldags exploitationfilm eller B-film, der givet vil glæde de fleste glade genredrenge og –piger, og som ikke har meget andet på hjertet end onde nazister, heltemodige amerikanske soldater, mystiske og modbydelige eksperimenter og splatter af den blodsprøjtende slags.

Filmen begynder som en ganske medrivende fortælling om unge, bange mænd på vej i krig. Det er natten før D-Dag i juni 1944, og grønne menig Boyce (Jovan Adepo) og hans faldskærmsdeling skal smides ned over Frankrig og være med til at bane vejen for de landtropper, der i tusindvis er på vej mod Normandiets kyster.

Og ned kommer de i en regn af kugler og granater fra de tyske tropper i den landsby, hvor delingen skal vælte et strategisk placeret kirketårn, der gør det muligt for tyskerne at kommunikere de invaderende styrkers placering videre til hovedkvarteret.

Boyce og den lille håndfuld af hans soldaterkammerater, der er tilbage, møder den unge franskkvinde Chloe (Mathilde Olivier), der hader tyskerne lige så meget, som de gør, og hun forsøger at hjælpe dem. Det viser sig dog, at det ikke kun er tyskerne, anført af den nederdrægtige oberst Wafner (spillet af en larger than life Pilou Asbæk), som skal overvindes, men også det rædselsvækkende resultat af de eksperimenter, som tyske videnskabsmænd foretager i underjordiske laboratorier.

Uhyggelig i glimt

Det egentlige problem med Overlord er, at den ikke helt kan finde ud af, om den vil være fuldblods spekulationsfilm, eller om den også i al oprigtighed vil skildre unge menneskers møde med en umenneskeliggørende krig. Boyce kæmper for at holde fast i sin anstændighed og menneskelighed, mens hans omgivelser, både nazisterne og de øvrige soldater, gør, hvad de kan for at forvandle ham til en skånselsløs dræbermaskine.

Derfor går der også ret lang tid, før filmen for alvor bekender kulør og afslører sig som en helt igennem kulørt, ofte underholdende og ganske splattet omgang monstermos med enkelte effektive chokøjeblikke. Soldater fra begge sider lemlæstes og dræbes på mere eller mindre opfindsomme måder, og meningen med galskaben er som i de fleste andre spekulationsfilm svær at få øje på – eller rettere sagt: Meningen skal findes i de ulækre laboratorier og i al blodet og alle indvoldene.

I modsætning til Quentin Tarantino i Inglourious Basterds og Guillermo del Toro i Hellboy, som begge må have inspireret Julius Avery og manuskriptforfatterne, har Overlord ikke rigtig noget visuelt eller historiemæssigt originalt at byde på – og den forsøger ikke at kommentere eller vende vrangen ud på genren.

Der var da øjeblikke, hvor jeg sad på kanten af sædet eller måtte le, fordi monstrøsiteterne var så overdrevne – og det er ment som en ros. Overdrivelse er en del af spekulationsfilmens redskaber. Men Averys ærinde har tilsyneladende været at fortælle en tempofyldt, uhyggelig og underholdende historie, og det lykkes ham kun i glimt.

’Overlord’. Instruktion: Julius Avery. Manuskript: Billy Ray og Mark L. Smith. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Monggaard

Man burde måske se filmen for Pilou Asbæks skyld; men alligevel,
splatterfilm er ikke lige sagen.

A´Propos de bange unge mænd natten før D-Dag .... jeg så på YouTube en dokumentarudsendelse om Omaha Beach, hvor 116th Infantry Regiment udgjorde 1. angrebsbølge - og blev nedslagtet.

Forfatteren og historikeren Stephen E. Ambrose forklarede i udsendelsen, at Eisenhower personligt havde besluttet, at 1. bølge på Omaha Beach skulle bestå netop tropper som 116th Infantry Regiment , som ikke tidligere havde været i kamp.

Eisenhower kunne selvfølgelig sagtens forudse, at angriberne ville blive nedslagtet, så han ønskede specifikt ikke veteraner i 1. bølge - de vidste for meget.

Pointe du Hoc, der grænsede op til Omaha Beach, blev angrebet af 225 mand fra 2. Rangerbataljon.

Jeg har både kigget ned ad og op ad den 30 meter høje, næsten lodrette skrænt, og uanset retningen forekommer det at være en helt usandsynlig dårlig idé at forsøge at bestige skrænten - selv uden en fjende, der triller håndgranater ud over kanten.

Så der var rigeligt at være bange for natten til d. 5. juni 1944.