Læsetid: 3 min.

’Porno’ er en leverpostejs-erotisk-julefrokost-kabaret med masser af sex og minimal substans

Syv unavngivne unge dramatikere har været lukket inde i en pornobiograf i en uge og forfattet Teater Momentums forestilling ’Porno’. I stedet for at sætte skub i en aktuel samfundsdebat, fremstår teaterstykket desværre som et erotisk julefrokostshow uden pointer
Syv unavngivne unge dramatikere har været lukket inde i en pornobiograf i en uge og forfattet Teater Momentums forestilling ’Porno’. I stedet for at sætte skub i en aktuel samfundsdebat, fremstår teaterstykket desværre som et erotisk julefrokostshow uden pointer

Bobby Mandrup

27. november 2018

På Teater Momentum i Odense har de i denne sæson under ledelse af den unge instruktør Anna Malzer kastet sig over genren dokufiktion.

I en trilogi med overskriften Neo-Europa tages tre virkelige begivenheder under kærlig behandling og fiktionaliseres. Eller det var i hvert fald den udmelding, der kom fra teatret ved sæsonstart. Første del var Selvtægt, der med lige dele humor og dokumentarisme stillede skarpt på de mange svenske asylbrande. Men i del to med titlen Porno lader det dog til, at man har glemt det dokumentariske.

Erotisk julefrokostshow

Teater Momentum kalder i deres pressemateriale forestillingen for en »leverpostejs-erotisk-julefrokost-kabaret«. En beskrivelse, der understøttes af muligheden for inden forestillingen at tilvælge fællesspisning ved bordene rundt om scenen, hvor højtbelagt smørrebrød indtages med øl og snaps.

Langt hen ad vejen passer det fint til det platerotiske show, der derefter udspiller sig i Ditlev Brinths rektangulære, arenainspirerede scenografi. Publikum sidder ved borde rundt langs scenografien. Borde, der danner øverste trin på den trappe, som omkranser det nedsænkede rektangel i midten, hvor de fem medvirkende slår deres folder.

»Første gang, jeg onanerede, var til lyden af en femkant,« konstaterer Mohamed Ali Osman tørt, mens Simon Kongsted står tæt bag ham og spiller lystigt på en græsgrøn ukulele, som han holder foran Osmans skridt. Mere og mere aggressivt slår han akkorderne an, som spillede han i virkeligheden på noget andet. Og sådan fortsætter det.

Selv om forestillingen veksler mellem musikalske indslag (alle spillet på små, farvestrålende instrumenter), korte mono- og dialoger samt mere kropslige indslag, er det kendetegnende fra start til slut, at hele forestillingen har masser af fokus på porno, og knap så megen fokus på debat eller relevansen af det hele.

Ud over førnævnte kabaretbetegnelse skulle Porno være inspireret af de begivenheder i 2013, der fulgte efter premiereminister David Camerons forslag om »at ulovliggøre den frie internetporno i England for at ’redde de engelske børn fra usunde tankemønstre’«. Men hverken Cameron eller England nævnes på noget tidspunkt, og hvad angår den fri internetporno er indlægget i Porno indskrænket til Simon Kongsteds kampråb om, at de medvirkende ikke får løn, fordi nogle »forbandede svin« ikke vil betale for at se det.

Pornobingo uden pointer

Porno er ny dansk dramatik leveret af Skrivekollektivet. Syv unavngivne unge dramatikere, der blev lukket »inde i en pornobiograf i en uge« og derefter forfattede tekstforlægget til Anna Malzers iscenesættelse.

Nogle af delkomponenterne i Porno fungerer egentlig fint, blandt andet en række fine fysiske sekvenser: Sebastian Aagaard-Williams og Camilla Schnack Tellefsen laver knæbøjninger, mens de stønner i takt. Først ryg mod ryg, siden smeltet sammen til en enkelt mangelemmet masse.

Der er ingen tvivl om, at deres koreograferede og fysisk krævende dans skal imitere pornoens unaturlige glansbillede af særegne positurer og umulige stillinger. Men de to får det hele til at se let ud. Selv det absurde. Og det understreges ret morsomt, da Amira Jasmina Jensen og Mohamed Ali Osman umiddelbart efter forsøger at gentage sekvensen med et noget mere ufuldendt og kluntet resultat. Som en nybegynder, der skal efterfølge elitegymnasten.

Men opremsningen af pornorelaterede begreber som »doggy«, »double penetration« eller »fisting«, der fortsætter og gentages som en anden omgang pornobingo, er langt mindre interessant end kropsligheden i de førnævnte scener. En gul plastiktrompet eller en mikrofon, der stikkes langt ned i halsen, skaber ikke en fortælling. Der er ingen reel debat til stede. Ingen dokumentarisme. Kun svælgen (bogstaveligt talt) i porno.

Mixet mellem virkelighed og teater er en interessant og ofte effektiv genre. Både når det drejer sig om en debatskabende fremstilling af et samfundsrelevant emne, som det sås i Christian Lollikes Hospitalet på Aarhus Teater i begyndelsen af året. Eller når det drejer sig om iscenesættelser af virkelige historier, som i Line Mørkebys dramatisering af Anders Legarth Schmidts selvterapeutiske blog, Jeg løber. Men med Porno er muligheden for at iscenesætte relevante tematikker eller aktuelle problemstillinger i en fiktiv ramme glippet.

Det er svært at se, hvad Porno bidrager med ud over lidt billige grin, der nok forstærkes af de snapse, som mange blandt publikum har hældt indenbords sammen med smørebrødet før forestillingens start. Det er mest af alt en omgang underholdning inspireret af porno uden egentlige pointer eller stillingstagen. Og det er desværre ikke i sig selv interessant.

Fakta:
’Porno’. Tekst: Skrivekollektivet. Instruktør: Anna Malzer. Scenografi/lyd: Ditlev Brinth. Lys: Christian Vest Berntsen. Med: Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Sebastian Aagaard-Williams, Camilla Schnack Tellefsen, Simon Kongsted. Spiller på Teater Momentum i Odense til 22. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være sjovt at lukke disse mennesker og deres forfatter ind i Botanisk Have og aflæse deres reaktioner, gerne som teater!.
Hvornår, hvis nogensinde, får vi hovedet løftet fra skridtet til øjenhøjde. Fra porno til livet i naturen, der står helt tom.