Læsetid: 4 min.

Prekarisering og akademisk arbejde

Prekariseringen set som et politisk problem
30. november 2018

Prekarisering eller usikkerhed på arbejdsmarkedet er et af de mest omdiskuterede begreber inden for arbejdsmarkedsforskningen i disse år.

Nogle mener, at usikkerhed og fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet er så fremskredent, at vi kan tale om skabelsen af et ’prekariat’ – en ny klasse, der, ligesom proletariatet var defineret ved kun at have sin arbejdskraft at sælge, er karakteriseret ved deres usikre og midlertidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mest markant er den britiske økonom Guy Standing, der bygger en ny samfundsteori op om prekariatet som en ny ’farlig klasse’, der har markant andre livsvilkår og politiske interesser end den klassiske arbejderklasse. Standings analyse har haft et stort gennemslag i Danmark i de seneste år.

Birger Steen Nielsen, Niels Warring, Janne Gleerup og Peter Olsén: ’Prekarisering – og akademisk arbejde’.

Det er i denne debat Prekarisering og akademisk arbejde forsøger at spille ind. Bogens fire forfattere, Janne Gleerup, Birger Steen Nielsen, Peter Olsén og Niels Warring, giver såvel et teoretisk overblik over prekaritet og arbejdstid gennem kapitalismens historie som en nutidig interviewundersøgelse af akademikeres personlige oplevelser af usikre arbejdsforhold. Denne omfattende karakter er både bogens styrke og svaghed. På den ene side får man en nuanceret introduktion til den teoretiske og empiriske diskussion om prekarisering. På den anden side betyder mangesidigheden, at man ikke efterlades med nogen klar konklusion.

Bogens normative ståsted er klart. Usikkerhed på arbejdsmarkedet er et problem, og det er primært ved hjælp af faglig organisering, at dette kan afhjælpes. Bogen er da også blevet til på baggrund af et forskningssamarbejde med Dansk Magisterforening.

I modsætning til Guy Standing taler forfatterne ikke om opkomsten af et prekariat som en ny gruppe på arbejdsmarkedet, men i stedet om prekarisering som en tendens, der rammer på forskellige måder på tværs af forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Her er det akademiske arbejdsmarked, sammen med f.eks. hotel- og restaurationsbranchen, et af de områder, hvor tendenserne mod prekarisering slår hårdt igennem.

Ligesom Standing ser forfatterne denne prekaritet som noget, der grundlæggende knytter sig til den kapitalistiske indretning af økonomien. Usikkerhed i ansættelsesforhold stammer fra det forhold, at arbejdskraften på et kapitalistisk arbejdsmarked anses for en vare og derfor er underlagt relativt uforudsigelige svingninger i udbud og efterspørgsel. En analyse, der trækker på den ungarske økonom Karl Polanyis arbejde. For Polanyi udgør den ustabilitet et problem, da menneskelige behov, i modsætning til markedets uforudsigelige svingninger, er relativt stabile. Vi har brug for mad, tøj og en bolig, uanset om der aktuelt er brug for vores arbejdskraft. Derfor har der siden opkomsten af det kapitalistiske arbejdsmarked i 1800-tallet også været modbevægelser, der har søgt at beskytte eller løsrive mennesker fra denne afhængighed af markedets luner. Opbygningen af velfærdsstaten i midten af det 20. århundrede er et eksempel på disse bevægelsers succes.

Denne stabile form for kapitalisme kom i krise i 1970’erne, og da kapitalismen i løbet af 1980’erne og 1990’erne genopfandt sig selv, var det i et mere fleksibelt og konkurrencepræget format, hvor umiddelbar profitabilitet og forandringsparat var i højsædet.

Bogen tegner et billede af, hvordan arbejdsmæssighed opfattes for den enkelte. Det billede, der træder frem, er et arbejdsmarked, hvor det for yngre akademikere i stigende grad er svært at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ønsket om at arbejde med sit fag kan betyde årelange perioder med korte projektansættelser og tidsbegrænsede ansættelser.

Hvad der er nyt er, at hvor midlertidige ansættelser plejede at være en trædesten mod et permanent job, så oplever flere nu, at midlertidigheden bliver en permanent tilstand. Det skaber en arbejdssituation, som ikke bare er karakteriseret ved usikkerhed om fremtiden – bekymringer om manglende pension optræder igen og igen – men også er præget af et ulige magtforhold. Fordi man konstant er afhængig af at blive forlænget i sin ansættelse, eller at få en god anbefaling, er det sværere for de midlertidigt ansatte at kritisere eller ændre forhold på deres arbejdsplads, end det er for de fastansatte.

Løsningen på problemerne handler for forfatterne især om faglig organisering på arbejdsmarkedet. Men prekariseringen stiller også fagbevægelsen over for store udfordringer. Fagforeninger har traditionelt haft dårligt fat i løstansatte i udkanten af arbejdsmarkedet, og den lokale tillidsmand vil i sagens natur langt oftere være en fastansat end en årsvikar. Derfor kræver et effektivt forsvar af løstansattes vilkår også nytænkning af de grundlæggende strukturer i de faglige organisationer selv, så de løstansatte har mulighed for at komme til orde.

Uden klare, bombastiske konklusioner, vil den nok ikke skabe så store overskrifter som f.eks. Guy Standings bøger, men de nuancerede analyser vil være til gavn for såvel forskere som praktikere, der beskæftiger sig med prekariseringen som et politisk problem.

Birger Steen Nielsen, Niels Warring, Janne Gleerup, Peter Olsén: ’Prekarisering – og akademisk arbejde’. Frydenlund, 440 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gammel vin på nye flasker. Eneste forskel på daglejersamfundet, som vi stadig er mange der kan huske fra vor barndom, er at dem vi kaldte Flipproletarer, nu bliver ramt af samme oldgamle system.