Læsetid: 2 min.

’Ramajetternes Jul’ kan alt det, den skal

Toårige Villy Engelhardt Yde vil have gentagelser, hygge, sjove optrin og noget lidt farligt. Han får det hele i ’Ramajetternes Jul’, og mor er juleekstatisk
Toårige Villy vil have »MER« af ’Ramajetternes Jul’

Toårige Villy vil have »MER« af ’Ramajetternes Jul’

DR Presse

30. november 2018

DR’s prisvindende nationalstolthed af en yngstekanal, Ramasjang, bør i mindre grad end nogen anden public service-platform føle sig forpligtet på at nyproducere julekalendere.

Kernesegmentet ophører nemlig på blot få år med at være kernesegmentet. Og målgruppen elsker gentagelser.

Da anmelderteam Katrine, 35 år, og Villy, to år, en lørdag morgen kl. 7.03 sætter sig for at teste kanalens julekalendergenudsendelse, Ramajetternes Jul, er der af sidstnævnte grund protester.

»Poshman Peeeer, Poshmannn Peeer«, lyder det vredt fra junioranmelderen.

I hans verden indeholder godt tv nemlig: 1: Alt det, han så, sidst han så noget. Derudover 2: Go’ og hyggelig stemning. 3: Sjove optrin, eksempelvis ting, der falder på gulvet eller flyver væk. 4: Noget lidt farligt, der gøres ufarligt, så man som seer, kan lære at håndtere grundangst. Her er Ramasjangs indkøbte, seerinvolverende Dora – Udforskeren genial, når barnet konfronteret med en fræk og farlig og langpotet ræv skal råbe:

»Hugo må ikke hugge! Hugo må ikke hugge!« sammen med Dora, hvorpå ræven viger bort.

Nå. I hvert fald: Ramajetternes jul, viser det sig snart, opfylder efter første afsnit de første tre kriterier – og har efter fire afsnit mulighed for også at opfylde det fjerde. Den er, som titlen diskret antyder, en juleversion af et af Ramasjangs ugentlige flagskibe, Ramajetterne.

Den 35-årige anmelder bider særligt mærke i, hvor helt voldsomt gennemjulet, den er i opbygning, i bjældeklang, i kager og mistelten, nisseri og lidt uhyggenisseri (med skuespil af Elliott Crosset Hove), der kipper med hatten til The Julekalenders nåsåer.

Vi følger den smilehulsvelsignede brunøje Kristian Gintberg – i Politiken tituleret ’mødrenes forbudte fantasi’ – der bestyrer en lufthavn sammen med en flok Muppet-agtige dukker.

I juleversionen har julemanden vist ramajetterne tillid ved at mellemlande sin meget vigtige julemandscomputer hos dem, før dens endelige destination på Nordpolen. I den ligger vigtig data om alle verdens børns julegaveønsker.

Kristian tager til Nordpolen, efterlader sin unge kusine hos ramajetterne, kusinen lever – trods sin musikalske insisteren på børnerettigheder – ikke op til sit selvpålagte lederansvar, computeren går tabt, og så må de ud i verden og finde den tilbage. 

Den toårige er endnu for ung af sind til at fatte noget som helst af plottet, men han lægger sig hyggeligt til rette på maven, griner med hele kroppen, når en usynlig drillenisse rykker frem og tilbage med en kaffekop og råber »MER!« efter hvert af de fire første afsnit.

Kl. 8.15 svømmer den 35-årige rundt i en lun boble af julestemning og glæder sig til at gense det hele næste år igen.

’Ramajetternes Jul’. Hovedforfatter og instruktør: Lene Mailund Mikkelsen, vises hver dag indtil jul kl 17.20 på DR Ramasjang

Når det gælder kostumer og scenografi gør det bestemt ikke noget, at DR1’s ’Theo og den magiske talisman’ er ambitiøs.
Læs også
Nanna Søndergaard Larsen og hendes mor, Elna, griner af mange af de samme ting i ’Rytteriets Jul’
Læs også
»Jeg kan lide den, fordi den er god,« siger seksårige Erik Drud von Sperling om ’Selmas Saga’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu