Læsetid: 2 min.

Specialekrise møder gyserindslag i 8. afsnit af ’Herrens veje’

Overdrevet fotogen specialekrise, pludseligt zombiegak og flashback til Augusts studierejse til Jerusalem smyger sig om hinanden i det 8. og hidtil mest usammenhængende afsnit i denne sæson af ’Herrens veje’
I ottende afsnit af ’Herrens Veje’ færdiggør Christian sit speciale i teologi. Specialeskrivningen repræsenterer en forsoning med den far, han ellers har brugt sit voksenliv på at gøre oprør imod, og en prøvelse for hans parforhold, fordi han ikke har fortalt sin kæreste og forretningspartner i selvudviklingsfirmaet Open Mind, Amira (Camilla Lau), hvad der foregår.

I ottende afsnit af ’Herrens Veje’ færdiggør Christian sit speciale i teologi. Specialeskrivningen repræsenterer en forsoning med den far, han ellers har brugt sit voksenliv på at gøre oprør imod, og en prøvelse for hans parforhold, fordi han ikke har fortalt sin kæreste og forretningspartner i selvudviklingsfirmaet Open Mind, Amira (Camilla Lau), hvad der foregår.

DR Presse

3. december 2018

Christian (Simons Sears) fra Herrens veje har den mest fotogene specialekrise set på tv eller noget andet sted nogensinde.

Fordi Christian var den ældste søn i en stolt præstefamilie, forventede hans engang tyranniske, og nu bare jævnt egenrådige far Johannes (Lars Mikkelsen), at han blev præst. Men fordi Christian havde et genstridigt sind og en tendens til at snuble før målstregen og efterlade ting uafsluttede, blev det ikke til noget. Han droppede ud af teologi lige før specialet.

Nu – en uafsluttet handelsuddannelse, en buddhistisk inspireret åbenbaring og et dødsfald i familien senere – tager Christian så kampen op igen. Fordi han føler skyld over ikke at have stoppet sin – på det tidspunkt – vanvittige lillebror, August (Morten Hee Andersen), i at gå ud foran en lastbil, skriver han om skyld og tilgivelse med udgangspunkt i Kierkegaard. 

Den eksistentielle selvinvestering er maksimal. Desperation og koncentration raser mod hinanden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg skal ikke kunne sige om anmelderen af "Herrens veje" er glad for denne drama serie eller misnøjet! Men jeg selv er ikke særlig "forført" af Elisabeth, Johannes og Christians evindelige navlepilleri. Elisabeth er placeret som de, fortrinsvis kvinder, der går til healing og åndemaneri! Så er den kønsrolle på plads! Johannes og Christian derimod taler i lange sekvenser, seriøst om religiøsitet og teologi, iblandet lidt Søren Kierkegaard, så ved vi nok at det er alvorlig snak!! Nej egentlig holder jeg mest af kordegnen, som gennemgik sin sorg over ikke at have sin datter i sit liv, men som kom ud af sit misbrug, og som er et rart og kærligt menneske! Hvis jeg skal være ærlig interesserer de tre nævnte hoved figurer mig ikke. Men det er bare min mening. :)

Maj-Britt Kent Hansen, Kristian Rikard, Frede Jørgensen og Christina Balslev anbefalede denne kommentar

Der var noget aktuelt, måske evigt, tvivlen og kampen om den rette tro.
Der har i folkekirkens virkelighed været debat om præsters rette tro, som har ført til stridigheder, topstyring og afskedigelse.
Her kampen om bøssernes accept eller mangel på samme - højaktuelt, hvor de to præster bankede hinanden oveni med bibeltekster. Helt til grin for een der er udenfor.!
Zombien i skoven får vi forhåbentlig en forklaring på.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det mest interessante i gårsdagens afsnit var efter min mening den akademiske diskussion, hvor ordene "vi" og"man" ofte anvendes til at universelgøre visse meninger og anskuelser, og hvor Christians store dilemma og frygt er, hvordan han kommer fra "vi" og "man" til jeg mener, tror osv. Altså at man som teolog eller såkaldt ekspert - dem vrimler det jo med - redegør for sin personlige stilligtagen til dette eller hint og dermed påtager sig et ansvar. Det er altid godt og befriende at sige jeg.

Meget intenst og indlevet skuespil især i relationen mellem Johannes og Christian!
August led af PTSD efter at have været i krig. (Lige som så mange andre). Han kunne ikke komme sig over at have skudt en civil kvinde under kamphandlinger i Afganistan. Jeg er ikke enig i, at det var hans problemer med at forvaltepræstegerningen som sådan, der gjorde ham psykisk syg. Men Augusts far fik ham til at skjule det uheldige drab, for at det ikke skulle blive kendt, at han som feltpræst havde overskredet sine beføjelser og medvirket i kamphandlinger. Hans far fik ham også til at foretrække bøn fremfor psykiatrisk behandling. Disse omstændigheder tilsammen medvirkede til at han kom så langt ud psykisk, at han ikke var opmærksom på en lastvogn, der kørte ham ihjel.