Læsetid: 4 min.

’Syv sind’ er mere tragisk end tragikomisk

Lotte Kaa Andersens nye roman, ’Syv sind’ er en underholdende satire over nutidens overfladeliv og jagt på status i 2900 Happiness og omegn
16. november 2018

Af og til kan man undre sig over, at små identitetsforskelle fylder så umådelig meget for mange mennesker. Hvordan blev f.eks. adresser, musiksmag og biler vigtige parametre for, hvordan mennesker har det, og hvem vi gider omgås?

For de syv personer i Lotte Kaa Andersens nye roman, Syv sind, er den slags dog meget vigtigt. Omdrejningspunktet er status, penge og tab – penge, man ikke længere har, penge, man risikerer at miste, og de relationer, især i familien, der gik tabt under finanskrisen. I romanen fastholder nogle af personerne deres selvbillede på trods af realiteterne, andre kæmper sig vej til noget nyt.

Bogen afslutter en trilogi om finanskrisen og dens følger, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 (2015) og fortsatte med 100 dage (2016). Jeg har bladret i Hambros Allé 7-9-13, men måtte give op ved læsning af en række dårligt skrevne sætninger og replikker.

Den nye roman er klart bedre skrevet. Her er tempo, et veldrejet plot og en omsorg for både sprog og bogens personer.

De syv forskellige fortællere, der før havde adresse på den fashionable Hambros Allé i Hellerup nord for København, er: Livsstilsforfatteren Line, der efter sin mands selvmord (finanskrisen!) er flyttet til Dubai med sin nye mand, Peter, der jages af skræk for, at hans svindel med firmaets penge skal blive afsløret. Advokaten Caroline, der er gift med ejendomshandleren Kaare, med hvem hun har den 19-årige Lukas, der ryger for meget hash og ikke trives vildt godt i tilværelsen. Caroline er sjældent hjemme, Kaare sugardater unge studiner og køber en laber lejlighed til sønnen for at få ham ud hjemmefra, så han forhåbentlig træder i karakter som voksen mand. Og så er der hovedpersonen Cille, gift med Ask, mor til Tara.

Syv Sind er lanceret som en satirisk roman. Rige mennesker er formentlig som udgangspunkt mere grinagtige end andre, da ingen har rigtig ondt af dem. Men skildringen af overfladelivet rammer bredere. Her væmmes Cille ved sit liv som ved en kjole, der sidder dårligt, som Karen Blixen ville have sagt:

»Hun egner sig ikke til at bo blandt Hellerups helte og heltinder, hun er ikke tynd nok, lykkelig nok. Hun lægger sig i sofaen med sin telefon og går på Facebook. Hun leder efter noget, et eller andet, i andre familiers feriebilleder, et hemmeligt budskab. Lykken er tilsyneladende total i alle andre menneskers liv, solskinsdage, ønskebørn, gyldne øjeblikke bliver delt og forstørret. Kåde statusrapporter fra poolkanten, solbrændte tæer med glimmerlak. … Glade børn og store kolde øl, skriver faren til en af Taras veninder, what’s not to like. … Vi kommer aldrig hjem, skriver en veninde fra Toscana. Efter ferien sidste år var hun og manden et kønshår fra skilsmisse …«

I romanens begyndelse udvandrer Cille da også dramatisk fra den planlagte familieferie til Sydfrankrig. Hun er skuffet over, at manden ikke støtter hendes plan om en fremtid i (gys) Aalborg, hvor hun som arbejdsløs grafisk designer har fået en ny chance. Selv har hun trofast støttet Ask i hans ambitioner og er bl.a. emigreret til Hellerup. Nu synes hun, det er tid til payback, mens Ask ikke forstår behovet for at flytte sig fra det, han forstår som det gode liv.

Cille gør, som livsduelige mennesker i krise gør i 2018, hun går Caminoen. Med vabler på fødderne finder hun et nyt fokus. Også flere af de andre personer opdager en ny frihed, når succeskriterierne ikke længere strammer om maven. Dog virker især mændenes selvfølelse hårdt angrebet af økonomiske tab.

Tab af status udløser ægte fortvivlelse

Det ville være let at håne Lotte Kaa Andersens roman ned under de opvarmede gulvbrædder som ’kvindebladslitteratur’. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa, og hendes bog henter en del fascinationskraft fra netop 2900 Happiness og omegn. Det samme kan dog siges om mange krimier, som bogen da også ligner i stemning og komposition. Blot udløses livskriserne her af statustab, ikke mord.

Faktisk tegner Lotte Kaa Andersen et præcist billede af en nutid, hvor forbrug bliver forvekslet med ægte lykke. Mørket og vreden viser sig, når mennesker ikke længere kan profilere sig med besiddelser, og de kastes tilbage til andre værdier.

Som krise- og samtidslitteratur har bogen sin egen væsentlighed. Syv Sind viser, hvordan tab af status udløser ægte tvivl og fortvivlelse – og åbner afgrunde mellem ægtefæller, der i medgang har opbygget en fælles tilværelse, men pludselig befinder sig lysår fra hinanden.

Derimod er det satiriske element i romanen ikke ret sjovt. Optagetheden af penge virker glædesløs, og selv de smukke ting (herunder unge kvinder), penge kan købe, fremtræder mere tragiske end tragikomiske.

Freud mente, at penge ikke i sig selv er genstand for menneskers lykkedrømme. Men status er måske. Netop nu bugner medierne af historier om mennesker, der bedrager big time for luksus som rideheste og skattely med pool i Dubai til trods for, at respekt og tillid danner grundlag for de velfungerende samfund, de snyder.

Det kan vi more os og forarges over. Lotte Kaa Andersen viser, at status driver de fleste, og at magteliten ikke er så meget klogere end andre – bare mere velklædt.

Lotte Kaa Andersen: ’Syv Sind’, Rosinante, 304 sider, 250 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu