Læsetid: 4 min.

Tidsånden er løbet fra tv·2

Det folkekære nationalorkester tv·2 har udgivet et album, der både musikalsk og lyrisk fremstår ensformigt og uinspireret. Gruppens vanlige og velkendte lyd er skåret ind til benet, men det er desværre et ben uden bid i
Knæk Cancer 2018, TV2 Steffen Brandt.

Knæk Cancer 2018, TV2 Steffen Brandt.

Bo Nymann/Ritzau Scanpix

10. november 2018

Det er en overvejelse værd, hvad man egentlig kan forvente sig af en ny udgivelse fra et orkester som tv·2. Et band, der i 35 år – siden udgivelsen af albummet Beat med kæmpehittet »Bag Duggede Ruder« – har fungeret som Danmarks nationalorkester; vores eget lille aarhusianske svar på U2 eller Nick Cave & The Bad Seeds. En gruppe med så uantastelig en status i den danske populærkultur, at det automatisk virker fladt og trodsigt, hvis man siger, at man ikke bryder sig om tv·2.

Intet kan sætte deres kulturelle placering eller historiske betydning over styr – der er ingenting på spil. Og det er nøjagtig sådan orkestrets nye album, Tæt Trafik i Herning, lyder: risikofrit og ufarligt. Det er tv·2, som vi kender dem – og som man kunne forvente sig. Ganske uden overraskelser.

I sig selv behøver det ikke være en dårlig ting. Kombinationen af Steffen Brandts lommefilosofiske tekster, der skifter i målestok fra småironiske samfundskommentarer til nære hverdagsbeskrivelser og alt det imellem (kærlighed, for det meste), og det anonyme firserrock akkompagnement har fungeret i mere end tre årtier – så hvorfor pille ved opskriften?

Her er svaret simpelt: Hvis man vil blive ved med at forsøge at kaste den samme besværgelse om og om igen, må man sikre sig, at man forfiner sin form eller som minimum, at den ikke forværres. Og det lever tv·2 simpelthen ikke op til på Tæt Trafik i Herning. Et album, der lyder som et katalog af tidligere skrottede ideer, og hvor både tekst og musik virker uaktuel og udtrådt.

Det er med andre ord en plade blottet for uventede indslag, men hvor den egentlige skuffelse ligger i, at den blegner holdt op mod orkestrets øvrige diskografi, som albummet i sin stædige uopfindsomhed insisterer på at blive sammenlignet med. Et svagt parti fra de fire aarhusianske knægte.

Dovenskab og læderjakker

På overfladen virker tv·2 ellers til at være klar til at fyre den af. Albumcoveret er et sort-hvid fotografi af orkestret, der iført solbriller og sorte klæder – Brandt i læderjakke – køligt slentrer mod beskueren. Råt og minimalt. Der er lagt op til rock’n’roll.

Og det får vi da også på åbningsnummeret, »Don’t get me started«, hvor en knastør og dissonant guitarfigur baner vej for en omgang politisk brokkerock. En opsang til vores folkevalgte, der kredser om den christiansborgske nysnak og nedladenhed.

»De vil gerne have din stemme/men vil de tale din sag?« synger Brandt med sin vanlige velartikulerede levering.

Nummeret toppes endda af med en orgelsolo, så ingen kan være i tvivl om, hvilken leg der leges. Problemet er, at selvom tv·2 gør alt for at signalere beskidt rock i lyddesignet, er der intet løssluppent eller fandenivoldsk over udførelsen. Guitaranslagene er mekaniske, bassen rund, ren og tilbagelænet, mens et par al for velkoreograferede håndklap, placeret et urimeligt irriterende sted i lydbilledet, dræber enhver illusion om råhed.

To andre numre på pladen forsøger sig også direkte med guitarrocken. Det gælder titelnummeret, »Tæt Trafik i Herning«, hvor mellemspillets klavermelodi foran en væg af knasende guitar lyder som en parodi af det engelske sterilrockband Muse; et letkøbt, anstrengt og derfor virkningsløst forsøg på storladenhed. Bedre går det på »Det her er ikke en quiz«, der åbner med en nøgen guitar, langsomt vokser sig tungere, grimmere og toppes af med en hæs mundharmonikasolo. Det er desuden et af blot tre numre, hvor kompositionen både har et dynamisk forløb og en reelt fængende hovedmelodi.

Pladens to øvrige undtagelser er den minimalistiske synthballade »Evig og altid« og den Beatles-agtige »Danser himlen blå«, der med sin valsede spilledåseæstetik, omkvædstemposkift og tålmodige opbygning er en særling på albummet og det klare højdepunkt.

Derudover er der ikke mange melodiske vækkelser at komme efter på Tæt Trafik i Herning. Og det er ikke det eneste problem. Albummet er præget af en svær kompositorisk dovenskab: Der er dels de numre, som virker decideret uigennemarbejdede med enstonede og stillestående musikalske forløb, særlig tydeligt på »Er vi glade eller hvad« og »Drengene fra Caltex«; dels de sange, der slutter meget brat – »Evig og altid«, »Ødelagt land« og »Altid på vej« – og derfor føles ufærdige og skitseagtige.

Endelig er der dem – »Tintin i Tibet« og »Buddy Holly i Sønderborg« – som bruger det ladeste trick i rockkogebogen, helt opgiver at formgive en outro og blot lader musikken fade ud.

Både melodiske og lydarkitektonisk er det således en særdeles blødkogt omgang.

Uaktuelle nyheder

Som sædvanlig præsenteres vi for et mismask af kærlige hverdagsscener og en tumlen med samtidens politiske dilemmaer, men på Tæt Trafik i Herning virker Brandts omgang med både nærhedslivets små rum og de store samfundsforhold træt og triviel. Uden bid. 

På »Stille og rolig søndag i Aarhus V« takler Brandt tematikker om integration og parallelsamfund. Vi hører om Yahya Hassan, der ruller rundt i en tunet BMW; to »typer«, der sparker til bildæk, men er forduftet, inden du kan tælle til »politi«; pulver, der ligner nymalet sne; lugten af kebab og lyden af fredagsbøn.

»Det er sommer, det er sol og det er søndag med retten til at møde verden med et åbent sind,« lyder det i omkvædet.

Ingen indsigtsfulde eller underfundige betragtninger, blot et halvhjertet og lidt kujonagtigt forsøg på at skrive sig ind i tidens varmeste – men også mest trættende – diskussionsemne. Tilsvarende på »Ødelagt land«, hvor det lyder:

»Lad ikke din krig blive til vores krig/lad vores fred blive til din.«

Som et ureflekteret læserbrev – vi har hørt det hundrede gange før.

Også pladens ømme sange halter. Her er det gennemgående tema (»Tintin i Tibet«, »Buddy Holly i Sønderborg«, »Danser himlen blå« og »Tæt trafik i Herning«) en eskapistisk virkelighedsflugt, der i dén grad også lyder bedaget: en banal trang efter at drømme sig væk. Suk. 

Én ting kan vi enes om: at drømme os væk fra den tætte trafik i Herning.

tv·2: ’Tæt Trafik i Herning’ (PladeSelskabet Have a Cigar/Universal)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Jørgensen

“Tidsånden er løbet fra tv2”... mage til selvfølgelighed skal man minsandten lede længe efter. Og så er den tilmed sat med fede typer i min avis. En kulturdækning fra forrige årtusinde. Et fortidslevn. Når der nu findes så meget spændende ny musik, er der da ingen grund til at bruge spalteplads på noget uden interesse. Og hvis det er trods, der skal til, for at slå det faktum fast, så bruger jeg det gerne. Men hvis noget er fladt, må det da være redaktørens kulturelle horisont.