Læsetid: 2 min.

Yves Tumors musik kommer krybende fra alle retninger som grotteedderkopper

I Yves Tumors sangstemme findes følelsen af, at nogen følger efter dig. På sit tredje studiealbum, ’Safe in the Hands of Love’, er det, som om den amerikanske støjartist skubber lytteren længere og længere ind i en mørk og fugtig grotte. Men det er en grotte, der er værd at udforske nærmere, for albummet er også Yves Tumors mest lyttevenlige til dato
Den amerikanske producer Sean Bowie gemmer sig bag aliasset Yves Tumor

Den amerikanske producer Sean Bowie gemmer sig bag aliasset Yves Tumor

Alessandro Bosio/ Ritzau Scanpix

9. november 2018

Det lyder langt fra, som om Yves Tumors musik er blevet optaget i et almindeligt studie. Snarere er det som om, han har indrettet sig i et laboratorium, dybt inde i en grotte. Nogle gange lyder det som, han er meget langt væk fra sine instrumenter, så lytteren mister fornemmelsen for, hvornår han er der, og hvornår han ikke er.

Den amerikanske producer Sean Lee Bowie, der gemmer sig bag aliasset Yves Tumor, er blevet kaldt en eksperimenterende støjartist. Men hans lyd lægger op til en større genrediskussion. Dele af den må nærmere kaldes ambient – og ofte sker det, at han slipper et nummer ud, der så nemt som ingenting ville kunne klassificeres som R&B eller pop.

Akustiske røgslør og forsvindingsnumre er en del af Yves Tumors identitet. For som person er han også et filter af masker og body paint, der får ham til at fremstår som nøjagtigt den hulemand, man fornemmer i musikken.

Sean Lee Bowie er dog vokset op i Tennessee og har siden haft base i LA, Miami, Leipzig og Berlin. Lige nu skulle han befinde sig i Torino.

Når du lytter til Yves Tumor, lytter han også til dig

Yves Tumors tredje album, Safe in the Hands of Love, er i sig selv en forskrækkelse. Albummet blev udgivet uden varsel. Og på intet tidspunkt i løbet af pladen får man indtryk af, hvor man er på vej hen. Musikken kommer krybende fra alle retninger som store, fede grotteedderkopper.

Ofte er det, som om lydene sniger sig ind på dig bagfra. Når man lytter til Yves Tumor, er det, som om han også lytter til dig.

Følelsen af, at nogen forfølger dig, og at du derfor bliver skubbet længere og længere ind i et fugtigt mørke, findes især i Yves Tumors vokal. Han kaster den ud mod de rå klippevægge, og dens ekko kommer tilbage som primal rallen, spoken word og falset. Teksten bliver et rytmisk instrument i sig selv, når den spyttes ud i korte, opbrudte passager, som på nummeret »Lifetime«

»Scorpi
-on can’t
hold me
back I
cannot
breathe I
swear
it's torture
and I miss my brothers.
«

De mest enestående, multidimensionelle lydkollager bliver til i samarbejde med to danske, elektroniske artister og Posh Isolation-residents, Loke Rahbek (Croatian Amor) og Frederikke Hoffmeier (Puce Mary). På numrene »Economy of Freedom« og »Hope In Suffering (Escaping Oblivion & Overcoming Powerlessness)« bliver Yves Tumors uslebne univers forarbejdet til smukke klangfigurer af Loke Rahbeks skærende synth og Frederikke Hoffmeiers manisk hamrende power electronics.

Man skulle tro, at denne lydlige flintren rundt i mørket som flokke af natsværmere og flagermus ville forhindre Yves Tumor i at nå ud af grotten og frem til sine lyttere. Men Safe in the Hands of Love er faktisk hans mest lyttevenlige album til dato. Musikken er decideret poppet i opbygning og varighed.

Så ganske vist er grotten mørk – men den er værd at udforske. For hvert nummer både glitrer og stikker langs siderne som massive, uslebne ædelstene.

Yves Tumor: ’Safe in the Hands of Love’ (Warp Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu