Læsetid: 3 min.

’Ága’ er en smuk og samfundskritisk fortælling om Nanook fra det kolde nord

Det skiftevis frostknitrende og jurtelune drama ’Ága’ fordrer tålmodighed, men belønner med stemningsfuld samfundskritik om en verden under tvivlsom forandring
’Ága’ er en intim fortælling om to menneskers særlige verden, der udfordres af det moderne samfund.

’Ága’ er en intim fortælling om to menneskers særlige verden, der udfordres af det moderne samfund.

Reel Pictures

20. december 2018

Dokumentarfilminstruktøren Robert Flahertys skildring af livet blandt canadiske inuitter i Nanook of the North (1922) er gennem årene gået fra at være hyldet etnografisk filmkunst til at være genstand for intense diskussioner.

Diskussionerne handler især om forholdet mellem virkelighed og iscenesættelse i Flahertys tilgang til den verden, han forevigede med sit kamera, mens han ville fortælle en historie om »life and love in the actual arctic«, som filmens fortekster forklarer.

Bulgarske Milko Lazarovs aktuelle isdrama Ága sender uvilkårligt tankerne mod Flahertys klassiker med sin virkelighedsnære skildring af alle rutinerne og traditionerne i hverdagen for den jakutiske navnebror Nanook (Mikhail Aprosimov) og hans kone Sedna (Feodosia Ivanova) i det nordøstlige Sibirien.

Første del af filmen skildrer nøgternt hverdagen i og omkring deres jurte (halvkugleformet nomadetelt), som ligger midt i ingenting omgivet af et tilsyneladende endeløst islandskab.

Vi er med på isfiskeri, og når der sættes fælder op. Vi følger livet indenfor, når der spises og snakkes og soves, når fiskenettet skal repareres, og når brændet skal i ovnen. Hverdagen er en vigtig del af fortællingen, men Lazarovs film placerer sig tydeligt som fiktion. Det fornemmer vi efterhånden, når der viser sig at være hemmeligheder under de mange lag tøj og bag de venskabelige dagligdagsprojekter.

Sedna er syg, men siger intet. Og fortiden spøger i form af et brud med Nanook og Sednas datter Ága, som stadig lader til at være for smertefuldt til, at Nanook kan snakke om det.

Visuel civilisationskritik

Ága er en intim fortælling, som fører os ind i to menneskers særlige verden og viser, hvordan den udfordres af det moderne samfund, selv om Nanook og Sedna lever isoleret fra alt og alle. Fra tid til anden aner vi verden udenfor i form af flytrafik på himlen. Som f.eks. i en tidlig scene (der er blevet filmens fine plakatbillede), hvor Nanook ligger på ryggen i sneen og betragter de hvide spor deroppe.

Frem for alt mærker Nanook og Sedna imidlertid forandringer i nærmiljøet. Der er færre dyr. Foråret kommer tidligere. Og måske er stormene barskere, når de river og rusker i den lille jurte?

Lazarov har ikke lagt skjul på, at han er fascineret af moderne civilisationers indvirkning på fjerntliggende steder, og at hans hensigt med Ága er at undersøge, hvordan et lille samfund påvirkes af omfattende afsides forandringer.

Selv om den fåmælte film primært fortæller med flotte bredformatbilleder, lyd, musik og følelserne i de vejrbidte ansigter, er civilisationskritikken tydelig, f.eks. når kameraet nøgternt bliver hængende på en sort olieklat fra en scooter i den hvide sne.

Slutbilledets svimlende tur op fra en dyb diamantmine, der ligner et åbent sår på jorden, spejler visuelt de langt mindre fiskehuller, som Nanook og Sedna møjsommeligt laver i isen, og der er mange andre flotte billeder med åbenlys symbolik.

Usagtheder og musik

Ága vil gerne rejse store spørgsmål uden at være frelst eller sort-hvid. Der er fine nye tænder at få i byen og måske også en anden fremtid for den unge generation, hvis ellers verden kan finde en fornuftig måde at behandle planeten på.

De professionelle skuespillere Mikhail Aprosimov og Feodosia Ivanova får trods den tilbageholdende spillestil formidlet et stort drama, hvor alt det, der ikke bliver sagt, er lige så vigtigt, som det, der bliver sagt. Den jakutiske kulturs magiske historier dukker løbende op som allegorier til handlingen, der til sidst sender Nanook ud på en verdensudvidende rejse.

Selv om filmens brug af musik visse steder er lovligt bastant, er der samtidig noget fint i mødet mellem den klassiske musik fra en transistorradio midt i ingenting og tankerne om, hvad komponisten mon egentlig har villet fortælle på tværs af tid og kulturer. Filmens åbningsscene er også et fascinerende møde med en alternativ musikform.

Lazarovs film om Nanook kan bestemt stå på helt egne ben som en moderne og vedkommende fortælling om livet og kærligheden i det kolde nord.

’Ága’. Instruktion. Milko Lazarov. Manuskript: Simeon Ventsislavov og Milko Lazarov. Bulgarsk-tysk-fransk (Udvalgte biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu