Læsetid: 2 min.

Bryan Ferrys anakronistiske jazzkabaret er et overflødighedshorn af horn, og ih, hvor det swinger

Den tidligere forsanger i Roxy Music, Bryan Ferry, har udskiftet glitter med swing. Han har genindspillet 13 numre fra sin musikalske fortid med og uden sang og med et Big Band, der får hans gamle popklassikere til at lyde, som var de komponeret i de endnu ældre og bittersøde jazzdage
Bryan Ferry har skrevet en del numre til den tyske tv-serie ’Babylon Berlin’, hvori han også optræder på en dekadent natklub.

Bryan Ferry har skrevet en del numre til den tyske tv-serie ’Babylon Berlin’, hvori han også optræder på en dekadent natklub.

Helle Arensbak

21. december 2018

Anakronistisk er det. Det kommer man ikke udenom. På tærsklen til 2019 har Bryan Ferry valgt at udsende et jazzalbum, Bitter-Sweet, der peger godt og vel hundrede år tilbage i musikhistorien. Anledningen er den tyske tv-serie Babylon Berlin om en ung kriminalbetjent fra Köln, der kommer til den pulserende storby Berlin for at opklare en sag hos sædelighedspolitiet.

Den dyre tv-produktion, der i disse dage kan ses på DR, genskaber Weimarrepublikkens vækst og vildskab med alt, hvad det inkluderer af granatchok, rebelske trotskister, 1. maj-optøjer og klokkehatteklædte kvinder. Og seks af Bitter-Sweets 13 numre er at finde på soundtrackket.

Selv optræder Ferry i et af seriens afsnit som kabaretsanger på den dekadente natklub Moka Efti, hvor fyldte champagneglas er stablet i pompøse opsatser, og der er glædespiger i kælderen. Og hele albummet glitrer af Ferrys fascination af en tid, hvor man dansede charleston i bananskørter for at glemme sine krigstraumer, indtil Wall Street-krakket og Hitlers magtovertagelse fik sat en brat stopper for både frisind og morskab.

Dans, dramatik og dåsemusik

Det er ikke helt nyt for Ferry at arbejde med at forvandle sit glamrockede og rockpoppede bagkatalog til jazz. På det rent instrumentale Jazz-Age-album fra 2012 eksperimenterede han ligeledes med at lade et orkester genfortolke sine numre. Det er samme orkester, han har samlet til den nye plade, og en enkelt sang, »Reason Or Rhyme«, er da også en genganger, om end nummeret nu er endnu mere bombastisk. En lang saxofonsolo hæver det flere niveauer over den oprindelige poppede klaverballade fra Ferrys soloalbum Olympia fra 2010. Det er, som om ordene om at danse til tidens musik taler lige ind i tyvernes tidsånd: »No reason or rhyme, no presence of mind / Just a dance to the music of time«.

»Dance Away« er en vemodig bittersød skæring, hvor hele tre klarinetter erstatter sangen i omkvædet. Sammen med slentrende whiskers, strygere og fjerne trompeter sætter de melodien i fokus, så det ikke er til at overhøre, hvor fin den er.

Musikalsk er Bitter-Sweet mildest talt et overflødighedshorn af horn. Der er trompet, tuba, saxofoner og bassaxofoner, klarinetter og trombone. Og samtidig med at de mange blæsere – tilpas afbalanceret – trutter om kap med hinanden, er banjo, harmonika og kontrabas med til at skabe en lyd a la Louis Armstrong. Havde det ikke været for den rene lydkvalitet i produktionen, kunne man nemt narres til at tro, at musikken virkelig var fra den tid, indspilningerne er inspireret af.

Hvor de fleste numre bliver mere dramatiske i al deres velproducerede lækkerhed, er den instrumentale version af Roxy Music-klassikeren »Bitters End« dog en muzakisk maveplasker. Væk er vokalen, og dermed også det karakteristiske ba ba bab-kor, samt det pirrende percussionklir fra originalen. Titelnummeret »Bitter Sweet« kan derimod sagtens bære det jazzede makeover, og det klæder generelt numrene på Bitter-Sweet, at Ferrys vokal med alderen er blevet mere rund og fyldig.

Bryan Ferry: ’Bitter-Sweet’ (BMG)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu