Læsetid: 4 min.

Dystert kinesisk drama om et overgreb, der ikke bliver anerkendt

Vivian Qus ’Engle går i hvidt’ følger vidnet til ofrene for og efterforskeren af et seksuelt overgreb mod to skolepiger begået af en korrupt politichef. Filmen er en parade af uretfærdighed og elendighed og smukt eksekveret med et roligt fortælletempo og en fornem udnyttelse af de omgivelser, den er optaget i
Den 15-årige stuepige Mia spilles af Wen Qi.

Den 15-årige stuepige Mia spilles af Wen Qi.

22 Hours Films

7. december 2018

Kinesiske Vivian Qu bruger i Engle går i hvidt en søvnig sydkinesisk ferieby uden for sæsonen som ramme for et dystert drama om manglende rettigheder, kønsroller, korruption, og hvad der ellers findes af gode grunde til at fortie en forbrydelse.

Filmen drejer sig om et seksuelt overgreb på to 12-årige piger, men er i virkeligheden mere interesseret i, hvordan forbrydelsen bliver håndteret, end i selve forbrydelsen.

Selve overgrebet ses ikke. I stedet ser vi filmens ene hovedperson, den 15-årige stuepige Mia (Wen Qi), tjekke de to berusede piger ind sammen med en midaldrende mand. På to værelser. Lidt senere på aftenen leverer Mia øl til pigernes værelse, og endnu senere ser hun på overvågningskameraet, hvordan de forgæves prøver at forhindre manden i at komme ind til dem. Mia optager optrinnet på sin telefon.

Grunde til tavshed

Med det potentielt afgørende bevismateriale kunne Mia principielt set tage affære og sørge for, at forbrydelsen blev anerkendt og opklaret. Det er bare ikke det, der sker. Mia har sine grunde til at holde tæt med, hvad hun så i receptionen den nat.

For det første har hun ikke lov til at stå i receptionen. Her dækker hun bare ind for sin ældre værelseskammerat, Lily (Jing Peng), som har besøg af sin kæreste, Jian (Wang Yuexin). For det andet har Mia slet ikke lov til at arbejde på hotellet. Hun kommer fra en anden del af landet, og hendes manglende opholds- og arbejdstilladelse bliver kun tolereret, så længe der ikke er nogen problemer.   

Manden, der indlogerede sig med pigerne, viser sig at være en højtstående politichef. Han er ven af den ene piges, Xin (Zhang Xinyue), forældre. De står i et mere eller mindre direkte afhængighedsforhold til ham og er derfor villige til at fortie episoden til gengæld for penge til en bedre skole.

Xins veninde Wen (Zhou Meijun) var med den aften, fordi ingen af hendes fraskilte forældre tager sig af hende. Wen bor hos sin misbrugsprægede mor, som bebrejder Wen, at hun har rodet sig ud i problemer. Hendes selvtilstrækkelige far bor for sig selv i nærheden af en endnu ikke åbnet forlystelsespark, som er en af filmens iøjnefaldende og veludnyttede locations. Her ser man blandt andet Wen og Xin fjolle rundt i en kæmpemæssig stribet, tragtformet rutsjebane i en af de fine scener, der viser liv, som går videre, mens alle mulige nederdrægtige processer kører i baggrunden.

Mia har ingen rettigheder, fordi hun ingen papirer har, Xin og Wens overgrebsmand går fri, fordi han har en magtfuld position i lokalsamfundet, og Mias veninde, receptionisten Lily, får også sat sin ubekymrede tilgang til tingene på prøve. Og mens alle andre prøver at lave damage control, prøver advokaten Hao (Ke Shi) at efterforske forbrydelsen og opnå retfærdighed, men det er op ad bakke. 

I skyggen af Marilyn Monroe

Selvom Vivian Qu har pakket sin film tæt med specifikke elendigheder og samfundsmæssig uretfærdighed, føles den ikke tung. Fortælletempoet er roligt og intensitetsniveauet varieret. De mest ubehagelige scener finder sted i mødet med myndighederne – især når pigerne skal til gynækologisk undersøgelse. I en del scener viser vidnet Mia og ofret Wen drive rundt hver for sig i byen og på stranden uden særlig mange steder at gå hen med deres desperation og udsathed.

Engle går i hvidt er elegant iscenesat og bærer primært sin historie igennem på billederne.

Vivian Qu er ikke bleg for at sende nogle solide signaler eller benytte nogle tydelige symboler. Kameraet glider hen over slagordet »Tjen folket«, der står med guldbogstaver på politistationens væg, bedst som man erfarer, at det ikke er noget, de lever op til. Og det overordnede kvindelivstema bliver introduceret i første scene sammen med Mia, der slentrer rundt på stranden og kigger op under den ikoniske hvide kjole på en kæmpemæssig glasfiberstatue af Marilyn Monroe. I baggrunden defilerer nygifte brudepar forbi og får taget billeder, brudene iført store, struttende hvide kjoler, nogle endda til hest, alle sammen til skue. 

Der er nogle 100 procent fæle karle i filmen, men de er mere en udfordring, der skal overkommes, end nogle karakterer, der skal forstås. De skurke, Vivian Qu er mest interesseret i, er de voksne, der er mere optaget af, hvordan deres børn vil blive set på, end hvordan de har det. De er ikke styret af ondskab, men af fejhed og frygt. Det er ikke kun deres handlinger i tiden efter overgrebet, der er styret af de egenskaber.

Filmen portrætterer et samfund, der er baseret på fejhed, frygt og løgn. Det er det, der forhindrer forbrydelser i at blive opklaret, og som får mødomsrekonstruerende operationer og udskamning af ofre til at fremstå som en del af løsningen.  

’Engle går i hvidt’. Manuskript og instruktion: Vivian Qu. Kinesisk. Vises i udvalgte biografer i landets større byer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu