Læsetid: 2 min.

Jeuru feticherer den pinlige tavshed på unik og udfordrende EP

Jeurus debut-EP, ’King of the Cruel’, er et personligt og følsomt studie af R&B-genren. Men den må også høres som en selvstændig fortsættelse af den proces, han tidligere på efteråret satte i gang med den danske elektroniske duo KYO
På Jeurus EP er der mørkt, og pludselig dødsens stille – men også fuldt af små, glitrende lyspletter – akkurat som en decembernat.

På Jeurus EP er der mørkt, og pludselig dødsens stille – men også fuldt af små, glitrende lyspletter – akkurat som en decembernat.

Mathias Nyholm Schmidt

14. december 2018

Som stemmen bag danske KYOs seneste melodistærke projekt, trænger han frit gennem støjfladerne, ned i din underbevidsthed.

Og som ansigt for det amerikanske gadetøjsmærke Opening Ceremony stirrer han uudgrundeligt og udtryksfuldt direkte gennem dig.

Men som sig selv, med sit projekt under eget fornavn, indtager han en helt ny position på den danske musikscene.

Sangeren Jeuru Antoine begynder med at slå fast, at R&B ikke behøver at være for simpel en etiket at sætte på hans musik. Debut-EP’en King of the Cruel er tværtimod et personligt og følsomt studie af genren.

En enkelt af kompositionerne på den fem numre lange udgivelse, »All The Same Dream«, går igen fra KYO-pladen af samme navn tidligere på efteråret. Derfor virker det også forkert at prøve at skelne for skarpt mellem de to værker.

King of the Cruel må høres som en selvstændig fortsættelse af den proces, Jeuru har sat i gang sammen med duoen fra Posh Isolation.

Netop gengangeren »All The Same Dream« er en tyk røgsøjle af white noise, synthesizere, rumklang og autotune. Men nummeret er tilrettelagt sådan, at man med et blødt, og dog bestemt greb, bliver taget rundt om håndleddet og ført gennem røgens forskellige faser.

I løbet af nummeret er der ligesom et ophold, hvor man træder ind i en ny tilstandsform, og en elektrisk guitar får det hele til at lysne, inden den forlades igen via et højst passende hosteanfald.

Afdæmpet og desperat

Jeuru har samplet sin stemme som en collage af tynde silkepapirsudklip, lagt forskudt oven på hinanden og flosset manisk i kanterne. Inde bag de tætte lag af vokalsekvenser startes en vild, elektronisk maskine med en start/stopfunktion, som præger hele EP’en, og som gør Jeurus debut til et unika.

Jeuru er i det hele taget ikke bange for pinlig tavshed. Han feticherer den nærmest. I de kunstpauser, som holdes på samtlige numre, overlades lytteren til at mærke sin egen reaktion på det tætte, skrøbelige lydmønster.

De elektroniske kulisser brydes af formildende soulindslag som numrene »As Time Passes By« og »Distorted Rainbow«. Med det samme kommer man til at tænke på amerikanske Gnarls Barkleys både rå og inderlige hits omkring årtusindskiftet. Også hos Jeuru får samspillet mellem det afdæmpede og det desperate tårerne til at brænde i øjenkrogen.

Jeurus fyldige, gennemtrængende stemme smyger sig om ordene, mens de urimede vers holdes sammen af rytme og intonation.

Det er mere udfordrende at lytte til end klassisk R&B, både i (eksplicit) indhold og fremførelse.

Den stemme, der synes så stærk, bliver med ét slag alligevel spontant skrøbelig. Som på nummeret »Midnight Lullaby«, hvor sætningerne triller ind i hinanden og splintres som julekugler.

Jeurus svævende, indre monolog egner sig perfekt til julemånedens virvar. Lyduniverset passer til den tiltrængte pause, man tager fra et selskab ude på en kold altan. Det er mørkt, og pludselig dødsensstille – men også fuldt af små glitrende lyspletter – akkurat som en decembernat.

Jeuru: ’King of the Cruel’ (Sony Music)

Den danske trio Chinah er udkommet med et nyt, pirrende og velfungerende album.
Læs også
Katinka gør, hvad hun kan, for at overtage tronen som Danmarks nationalskjald efter Kim Larsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu