Læsetid: 3 min.

Kodal og Jacobsen er postinternetsanselige

Den håndlavede leporello, ’Stien’, tager læsere fra et par år til meget gammel med ud i naturen. Eller ind i bogen
Den håndlavede leporello, ’Stien’, tager læsere fra et par år til meget gammel med ud i naturen. Eller ind i bogen

Anna Jacobina Jacobsen

28. december 2018

Digteren Janus Kodal og illustratoren Anna Jacobina Jacobsen har sammen skabt en kort fortælling til børn og deres voksne om at rette opmærksomheden mod de nærmest usynlige fænomener i verden. Stien hedder historien, den foregår i naturen og udkommer som leporello (harmonikabog). Håndlavet er den, nummereret og signeret. Det er old school og new school på én og samme tid, postinternetsanseligt og lavteknologisk. Kort sagt alt det skærmøjnene og touchscreenfingrene længes efter. Teksten hopper på linjerne med masser af hvidt omkring sig. Bogstaverne ser ud til at være håndtegnede, hånden har trykket lidt hårdere ved bogstavet t, så ordene ’sti’, ’mælkebøtter’ og ’smørblomster’ stikker ud.

Fortællingens barn, Lyra, en mor og en far går ad den sti, »der fører ind i sommeren«. Ligesom i de fleste historier til børn, står det lidt sløjt til med de voksne: »Det er, som om I er blinde, siger Lyra.« Hun har et blåt øje efter sin far og et grønt efter sin mor. De to forældre kan faktisk se, at faren med de blå øjne ser de blå sommerfugle, og moren med de grønne ser de grønne. Naturligvis. Men ingen af dem ser de gule citronsommerfugle i de gule blomster. De er også holdt op med at holde hinanden i hånden. Og oveni kalder moren de gule blomster smørblomster, mens faren kalder dem mælkebøtter.

Men så har de Lyra, der både er opmærksom og klog. Hun ved, hvad der vigtigt, og hun ved, hvordan hun skal få de voksne til at se ordentligt igen (og når først sanserne er vakt, begynder de helt automatisk at holde i hånd også).

Det originale er ikke historien om Lyra, der har luret den, og de dumme voksne, der har brug for hjælp fra et barn til at blive mindet om at mærke verden. Det originale er den måde, historien er fortalt. Teksten er holdt til et absolut minimum, synger på gentagelser, og bruger spørgsmål og svar som en meget enkel motor. Det allermest originale er dog samspillet mellem tekst og illustration.

Anna Jacobina Jacobsen har holdt sig til en sort streg, til gengæld giver teksten den påfaldende meget gas med farverne, f.eks. her, hvor de to forældre bliver vrede på skift. Faren først: »Mørke skyer driver gennem farens blå øjne.« Og så moren: »Lyserøde orme borer sig ud gennem morens grønne øjne.« Jacobsen har heller ikke tegnet en eneste blomst eller sommerfugl, ingen mennesker heller, ingen sti, ingen græs eller himmel. Alt det dejlige, teksten nævner, får man selv lov til at forestille sig. Det er usynligt som citronsommerfuglene er det for de voksne. Men hun har tegnet de krager, der sidder i de høje træer til sidst. Dér for enden af stien, »der fører ud af sommeren«.

Jeg har sagt, at historien foregår i naturen. At den foregår på stien ind og ud af sommeren. Men ligesom alle andre fortællinger i billeder og skrift foregår den jo i bogen. Stien siger det på original vis til sidst, hvor det blæser op og bliver koldt, og blomsterne visner og rynker sig sammen. Lidt ligesom de voksne, der får rynker omkring øjnene, da de smiler og kommer med denne gådefulde replik: »Kragetæer, siger de. Det er bare kragetæer.« Gådefuldheden kan man læse igen og igen. Folde ud så den står hen over bordet som en sti igennem sommeren. Men det er bare en bog, en leporello, med krager og kragetæer i.

Janus Kodal og Anna Jacobina Jacobsen: ’Stien’. Leporello, nummereret og signeret. 200 kroner. Det Aarhusianske Forlag Herman & Frudit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu