Læsetid: 2 min.

Postsovjetisk rap dyrker ydmyg bondetilværelse og vestlig overflodsdekadence

Den estiske trancerapper, Tommy Cash, har leveret et album i sin vanligt absurdistiske blanding af eurodance, hardcore techno og populærhiphop-karikatur. Det er et kongeværk i de støjende og forpustende aggressive øjeblikke, men trættende og sjasket, når musikken læner sig for langt tilbage
5. december 2018

»Buy a horse before a Porsche/no one acts like me

Sådan lyder omkvædet fra det mainstreamhiphoppede højdepunkt, »HORSE B4 PORSCHE«, fra Tommy Cashs seneste album, ¥€$.

Det er et glimrende eksempel på det, den estiske ordsmedssurrealist selv kalder »postsovjetisk rap«, hvor inspirationen er lige dele ydmyg bondetilværelse og vestlig overflodsdekadence.

I sine tidligere PR-billeder ses den unge rapper ride gennem en McDonald’s drive-in på en hest – ja, hesten er et tilbagevendende symbol – og andre steder på »HORSE B4 PORSCHE« fortsætter Cash karikaturen af sig selv om en fordrejet version af startnullernes gangsterrapper: Han går med falsk Gucci købt på gademarkedet, skaffer en »iPhone 66« til sin bedstemor, har kokainfarvet hud og omtaler sig selv som »white trash«.

Der er tydeligvis et satirisk element i Cashs syrede tekster, men alligevel kan det ikke afskrives som vittighedsmusik – ganske enkelt, fordi hans præstation og levering er for overbevisende, og hans teknik for sprød.

Det er ikke kun for sjov. Og det samme gælder musikken, hvor parringen af den poppede synthesizerarpeggio med klokkeagtige overtoner og den overspændte gummibas på den ene side lyder flad og overgjort, men ender med at fungere, fordi det er uantasteligt velproduceret og gennemarbejdet – ikke noget, der er opkogt på fem minutter.

Som lytter bliver man derfor simpelthen i tvivl om, hvor dybstikkende ironien er, hvilket i sig selv er en interessant æstetisk oplevelse – låst i limbo mellem latter og nysgerrighed.

Samme kvalitet har nummeret »X-RAY«, der lyder som et middelmådigt bud på et kitschet eurodancehit fra halvfemserne, men bliver besnærende i sin kompromisløse karikatur. Man har først lyst til at grine – og ender med ikke at kunne gøre andet end at fløjte med.

Bedst, når det buldrer

Det er to producere fra det britiske pladeselskab PC Music, der har leveret musikken til »HORSE B4 PORSCHE« og »X-RAY« – og en yderlige håndfuld sange på albummet – som netop er kendt for deres overpoppede og såkaldt ’postironiske’ lyd, hvor stregen mellem satire og oprigtighed udviskes.

Det er et formfuldendt match med Cashs absurde tekstunivers, men den estiske rapper præsenterer også andre musikalske landskaber på ¥€$. Med blandede resultater.

Når Cash læner sig tilbage og bliver blød og langsom, kommer ¥€$ til kort. Cash er simpelthen direkte dårlig til at være subtil og underspillet – sådan som han prøver at være på både »VEGETARIAN« og »COOL 3D WORLD«.

Her ligger en sump af suppeagtige flydere og harmonisk stilstand bag døsige og deprimerede vokalleveringer, hvilket gangske enkelt ender i et kedeligt resultat. Uden spræl eller engagement.

¥€$ fungerer bedst, når bagtæppet er hårdkogt og minimalistisk, og hvor Cash skejer ud i forpustet mani i stil med den amerikanske rapper Danny Brown. Aggressiv og animeret.

Cash er mesterlig til at maxe ud. Det gælder især på numrene »WAIT A MINUTE« og »YES OR NO?«, der er produceret af den finske elektrostøjduo Amnesia Scanner, hvor knasende digitalpunk, skraldede sirenelyde og mekanisk perkussion virkelig komplimenterer Cashs nasale udråb med den tykke estiske accent.

Noget tilsvarende findes på »DOSTOYEVSKY«, der bør nomineres til nummeret med det mest udsmadrede stortrommeslag i 2018 – et decideret ødelæggende lydhug. Så er vi klar til at rave.

Tommy Cash: ’¥€$’ (Selvudgivet). Tommy Cash spiller i DR Koncerthuset den 9. februar 2019.

Det er ikke et menneske, men en kunstig intelligens – et computerprogram – der synger henover de kompakte produktioner på Amnesia Scanners debutplade ’Another life’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den slags, man ikke kan kontrollere, må der absolut sættes en stopper for - i hvert fald Rusland. Man ved jo ikke, hvad unge mennesker mener, og måske er de ligefrem imod styret, og det er man altså nød til at gøre noget ved

Vladimir Putin er vred over rapmusik og ungdomskultur, som han ikke kan kontrollere. Og da han åbenbart ikke kan stoppe det, vil han derfor tage "kontrol" over det på anden vis. Denne udtalelse fremkom i går, lørdag, i en direkte tv-transmission mellem Putin og Ruslands kulturråd.

Som de fleste nok ved, har emnet været diskuteret ret heftigt i Rusland i den senere tid, efter at arrangører og lokalpolitikere, efter ordre fra højeste sted, har forsøgt at stoppe rappere rundt om i det store land, og dette har virkelig forarget ungdommen.

Og anholdelsen af rapperen, Husky med det borgerlige navn; Dmitry Kuznetsov, der samtidig blev idømt fængselsstraf for sin alvorlige forbrydelse, har ligefrem bragt de unge i oprør. - Et oprør der ikke kan kontrolleres af myndighederne selvfølgelig, og det er derfor meget alvorligt.