Læsetid: 9 min.

Redaktionen tester sprogspil: »Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør«

En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk
En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos  fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk

Mia Mottelson

22. december 2018

»Flere studerende går på skrivekursus for at klare en videregående uddannelse PUNKTUM De har især problemer med at skrive en sammenhængende og forstående tekst PUNKTUM.«

Det er Lone Nikolajsens stemme i højtlæsningsstaccato, der møder mig, da jeg åbner døren til mit kontor.

Luften er usædvanligt tung og fugtig. Jeg er ankommet 45 minutter senere end aftalt. På cyklen herhen har jeg frygtet konsekvensen af min forsinkelse. Det er trods alt mit ansvar som redaktør at skabe trygge rammer for mine medarbejdere – at holde en slags orden på tropperne.

Og i dag er en særligt anspændt dag for tre af dem.

Filmredaktør Christian Monggaard og kulturjournalisterne Lone Nikolajsen og Anna von Sperling sidder samlet omkring mit ovale mødebord og ænser mig knap. Jeg lister mig ned på en stol og tager notesblokken frem.

Sperling gumler nikotintyggegummi på livet løs, Nikolajsen patter på en lakridsstang, Monggaard ruller en træbrik rundt mellem fingrene som en pokerchip. De er dybt koncentrerede.

Imellem dem ligger et rundt, lidt grimt, brunt og grønt spillebræt af pap med en række felter (Fup & Faktum, Grammatur, Godteposen, Staveplade og Det Sorte Hul står der) og nogle træbrikker. Sprogspillet hedder det.

Anna von Sperling tygger lidt på den tekst, Lone Nikolajsen netop har oplæst fra spørgsmålskortet i kategorien »Grammatur«. Sperlings opgave er at udpege sætningens ene sprogfejl. Hun læner sig frem og rynker øjenbrynene:

»ForSTÅende? ForSTÅENDE tekst?! Ja, der skulle jo så nok have stået forståeLIGE tekst, vil jeg mene,« siger hun og lader så kroppen dumpe tilbage i stolen igen.

Sprogspillet er udviklet af krimiforfatter Susanne Staun og er ifølge dets hjemmeside »Danmarks eneste brætspil om sprog«. Det gør den til en våd drøm for sprogrøgtere, der gerne vil have (mest) ret.

Af samme grund er det redaktionens bud på årets julebrætspil. De tre stolte kulturskribenter har gejlet hinanden op i ugevis. Lone Nikolajsen har flere gange ladet en intimiderende bemærkning falde om sit tidligere medlemskab af den grammatiske studiekreds i Folketingets administration.

Her beskæftigede de sig med spørgsmålet: Hvordan ser en dansk sætning ud? Og de lavede grammatiske analyser af Jyske Lov.

Grine med Susanne

Sammen med Christian Monggaard er hun en af avisens største yndlinge hos korrekturlæserne. Det er nærmest lidt ... behageligt, lidt skadefrydefuldt at kunne påpege en sproglig fejl hos en af dem.

Lone Nikolajsen nikker af Anna von Sperlings svar.

»Korrekt. Der står, at fejlen er hentet fra en artikel på dr.dk,« tilføjer hun.

Sperling udstøder et spontant, hånligt grin. Så stivner hun og smækker hånden for munden.

»NEJ!«, råber hun!.

»Der grinede jeg lige ad nogen sammen med Susanne Staun!«

Anna von Sperling er ikke en sprogduks som Monggaard og Nikolajsen. Hun har »dyslektiske træk«, som hun kalder det. Det kræver særlig koncentration for både redaktør, redigerende og korrekturlæsere at få en tekst af Sperling helt sprogligt korrekt gennem farvandet.

Sætningerne flyder kækt, klogt og sjovt derudad som hos få andre i Danmark, men der er for det meste et hav af tastefejl og stavefejl af den slags, som mange skribenter straks opdager ved gennemlæsning, men som hun aldrig selv ville få øje på.

»Det springer ikke i øjnene«, siger hun, mens jeg forestiller mig de der små sorte bogstaver, der bliver til myrer og kravler ud af skolebogen i Gummi-Tarzan.

Sperlings rolle i spillet er dels stolt at springe ud som dyslektisk og i samme åndedrag opponere mod hele sprogspilkonceptet og alt, hvad det står for.

For et sprogspil er ikke bare et sprogspil. Det etablerer et hierarki, hvor det at stave, skrive og tale korrekt per se gør én til et mere begavet og ordentligt menneske end dem, der ikke kan.

»Hvis man følger Susanne Staun på de sociale medier, vil man vide, at hun er benhård. Hun er en af dem, der ikke holder sig for god til at rette andre,« medgiver Monggaard.

Det bryder Lone Nikolajsen sig heller ikke om. Man skal ikke fryde sig over andres fejl. Men man skal heller ikke sjuske med henvendelsen til andre mennesker.

»Min hadefejl er forkerte forholdsord, som typisk ikke skyldes uformåenhed, bare sproglig dovenskab, og tilslører, hvordan tingene forholder sig. F.eks. sagde Holger K. Nielsen engang, at Danmark var i krig i forhold til Irak. Totalt forbudt,« sukker hun. 

Der går et gys gennem lokalet.

»Men Susanne Staun er også en af dem, der ingen forståelse har for ulighedsaspektet ved sprog,« siger Sperling og taler sig hurtigt varm:

»Det er vildt, når folk fuldstændig uden hensyntagen til, at vi har borgere, der ikke er vokset op med dansk som modersmål, eller er ordblinde eller ikke har lange videregående uddannelser, bliver ved med at hamre løs på den sproglige korrekthed. De underkender jo, at sprogets funktion er at understøtte relationer mellem folk – at alle skal høres.« 

Det er altså det manglende hensyn, Sperling opponerer imod. Men i spillet mestrer hun faktisk sagerne temmelig godt. I hvert fald springer hendes røde brik igen og igen foran de andres.

Lige nu, mens Sprogspillet går ind i sin anden time, er sproglig korrekthed hos dem alle tre den gud, de dyrker andægtigt.

»Hvordan staver man til fyrreårsfødselsdag?« spørger Sperling Monggaard i en omgang Stavepladen.

Han kigger frem for sig som en skytte lige før skuddet.

»Fire nul bindestreng å r s f ø d s e l s d a g,« siger han.

Sperling ryster på hovedet.

»Det er stavet med bogstaver ud i én køre!«

Hun læner sig mod mig:

»Lige nu har jeg optur over at finde ud af, at mine kolleger rent faktisk godt kan lave fejl.«

Byldemor

»Er det et retfærdigt spil?,« spørger jeg dem alle.

»Nej,« mugger Monggaard og kigger ned på sin brune brik på brættet.

»Bliver man klogere på sprog?«

»Nej,« mugger Monggaard.

Men det synes Lone Nikolajsen nu alligevel, at man gør.

Da spillet gik i gang, var hun på toppen helt sprogligt, siger hun, fordi hun lige havde haft den fornøjelse at »fluekneppe en kollegas tekst«. Nu har hun det endnu bedre. Også fordi hun lærer noget:

»Jeg kan godt lide kategorien ’Godtepose’, hvor man skal gætte betydningen af alle mulige eksotiske ord. ’Byldemor’, for eksempel, det var rigtig ulækkert, det betyder det døde væv, der er inde i en byld.«

»AD,« siger jeg. Nikolajsen nikker begejstret. »Alle de ord, der har været der, dem kan jeg rigtig godt lide.«

Under spillet lærer vi også, at ’Brødkone’ rent faktisk er en kvinde, der sælger brød – og ikke en, der har giftet sig med nogen for pengenes skyld.

’Rageskaft’ er ikke et ord for det mandlige kønsorgan eller et rengøringsredskab, men for en mager, høj person.

»Mens græsset gror, dør horsemor« er et mundheld, der betyder, at tingene udvikler sig for langsomt. De tre skribenter må dog google »horsemor« for at forstå, at det oprindeligt har betydet hoppe med føl. Det, synes de, er lidt sørgeligt.

»Miskønnet« betyder at bruge det forkerte pronomen om en transperson. Det gætter de.

Generelt er spillet helt opdateret, når det kommer til det voksende vokabular, der udspringer af LGBTQ+-aktivisme. Det er altså både det helt gamle og det helt nye danske sprog, der hyldes.

Som sådan virker spillet en del mere oppe på beatet end Dansk Sprognævn, der først sidste år, lærer vi i et spørgsmål, føjede ordet ’pressetjeneste’ til ordbogen.

Monggaard tør lidt op på mit spørgsmål: »Altså det er lidt sjovt. For eksempel når man i kategorien »Staveplade« bliver tvunget til at stave til ting, man ikke er hundrede procent sikker på.«

Spillet gør ham til et kontrolmenneske på rulleskøjter, høj på retstavningsadrenalin.

En kamp mod overjeget

Reglerne er ret enkle. Man slår med en terning, rykker sin brik rundt på brættet, svarer på den kategori, man er landet på, eller lader terningen gå videre til næste mand, hvis man svarer forkert. Når man er kommet brættet rundt, har man vundet spillet.

Det er altså alles kamp mod alle. Men ret hurtigt bemærker jeg, at de tre sprogforfængelige kolleger ikke alene er ude efter at slå hinanden. De vil også slå SPILLET – finde fejl, simpelthen.

Svarer nogen forkert, gribes der prompte til telefonerne for at faktatjekke, om det nu kan passe. Det er ikke hinandens sprogsnobbede overlegenhed, de er ude efter at underminere, det er også det spil, der per definition tænker sig selv som overlegent, som skal hives ned fra piedestalen.

»Vi har fundet en fejl, mens du var væk, tror vi,« siger Sperling glad.

»Ej, ved vi,« retter Lone Nikolajsen.

»Der stod, at der kun er én dag i ugen, der ikke er opkaldt efter en gud«, siger Sperling. »Og det var lørdag,« supplerer Monggaard ivrigt.

»Ja,« svarer Sperling. »Og nu tror vi, at mandag er opkaldt efter månen.«

»Det tror internettet også,« siger Nikolajsen.

»Vi må nok hellere ringe nogen op og spørge, før vi skriver det i artiklen,« siger Sperling.

Senere brokker Monggaard sig over, at der ikke synes at være overensstemmelse i, hvilke sammensatte navneord der har bindestreg eller er i to ord eller ej, da han efter en lang tænkepause staver ’chopsuey’ forkert – ’chop suey’, er hans gæt.

»Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør,« siger han bestemt.

Og sådan går tiden med det. Intens snak om grammatik, kolon, mundheld, nyord, danglish. Det, jeg frygtede ville splitte de tre ad, har faktisk bragt dem nærmere hinanden. Som sidder de og luner sig sammen ved det lejrbål, der hedder dansk. Og langsomt rykker Anna von Sperlings brik i større og større spring frem på brættet.

Lortespil, lortespil

Da hun kun er ét spørgsmål fra at nå slutfeltet, hviner Monggaard et par oktaver højere, end jeg nogensinde har hørt før.

»Find fejlen,« læser Lone Nikolajsen op: »Jeg vil ikke sætte procenter på KOMMA men det er et scenarium KOMMA der bestemt ikke kan udelukkes.«

Sperling tøver. »’Jeg vil ikke sætte procenter på, men det er et scenarium … Altså der vil jeg tænke, hedder det ’scenarie’ eller ’scenarium’? Det hedder ’scenarie’. Det tænker jeg …,« siger hun.

»Så vandt du sgu! Lortespil, lortespil, lortespil,« råber Monggaard. »Det skulle have været mig!«

»Faktisk blev du nummer tre, Monggaard,« påpeger Nikolajsen.

»Arh, det kan man ikke sige,« svarer han.

»Grammatisk?«

»Mjah.«

Så folder Sperling sig ud i en slags takketale:

»Jeg har det dobbelt, for det bobler i min krop over, at jeg lige har vundet. Hvis man tager i betragtning, hvad jeg sagde indledningsvist, så er det en lille sejr for mig at se, at jeg kan bruge sproget i praksis, selvom jeg ikke kan stave ud i luften og huske, hvad et adverbium er. Det sidste spørgsmål her kendte jeg for eksempel ikke reglerne for,« siger hun.

»Men samtidig har Susanne Staun fået mig til at grine af andre menneskers sprogfejl, hvilket gør lidt naller på en måde.«

Så snakker de lidt om det onde tvist i reglerne, der gør, at man, når man lander på feltet Det Sorte Hul, er afhængig af modstandernes nåde: De andre kan rykke én seks felter frem, seks felter tilbage eller lade én blive stående. Det kræver næstekærlighed, kold konkurrenceiver eller strategiske studehandler uden garanti.

»Det er totalt rigtigt, at der er Det Sorte Hul i slutspurtsspillet, fordi det også kommer til at handle om samvittighedsgæld. At man kan vælge at være ond, synes jeg er rigtigt set,« siger Lone Nikolajsen.

»Det er jo også det, der gør, at det ER et familiespil,« tilføjer Sperling. »Det betyder, at den 16-årige eller Anna von Sperling også kan ende med at vinde det hele.«

»Men man kan også meget hurtigt komme op at skændes,« advarer Monggaard.

»Jeg kan godt lide at skændes, bare det ikke er om noget alvorligt,« siger Nikolajsen.

Så er der en lille pause. Jeg skynder mig hen for at åbne et vindue og lukke noget ilt ind i rummet.

»Er det o.k. med jer, hvis jeg låner spillet med hjem til jul? Jeg har voksenjul i år,« spørger Anna von Sperling.

De andre nikker høfligt og ærgrer sig vist over, at de ikke var først med det spørgsmål.

Sprogspillet. Udviklet af Susanne Staun. 335 kroner. Kan købes via sprogspillet.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Jes Kiil
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
David Breuer, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Jes Kiil, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"Men samtidig har Susanne Staun fået mig til at grine af andre menneskers sprogfejl..."

Forkert, det hedder at grine AD, ikke AF!

Ha!

PS: Og der er ikke valgfrihed, jeg har tjekket, man griner fx AD nogen/noget (målet for en bevægelse, handling eller ytring), og griner AF henrykkelse (ved ordforbindelser der siger noget om årsag, anledning eller middel).

https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af/ad-eller...

PPS: Når det går stærkt, kan jeg også komme til at skrive "grine af", og da man ikke kan udvide skrivefeltet, er det næsten umuligt at fange fejlen før det er for sent. Så I er selv ude om det, Information, giv os det udvidelige skrivfelt tilbage! (Eller hedder det "udvidbar"?)

Allan Stampe Kristiansen, Erik Fuglsang, Søren Kristensen, Christel Gruner-Olesen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Jensen, Bjørn Pedersen, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Maj-Britt, jeg har tjekket sproget.dk, det er selveste Sprognævnet, der står bag, og når de siger, at der ikke er valgfrihed, så er der ikke valgfrihed. Det er strengt forbudt at bruge "af", og man kan ikke gradbøje sprognævnets afgørelser uden at komme i karambolage med sprogpolitiet.

Maj-Britt Kent Hansen

Niels - kunne du citere præcis, hvor det står - og/eller ordlyden, pls!
Og har du tjekket verberne i ordnet.dk?

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I min fjerne skoletid lærte jeg: man går hen AD barren og falder AF den, sådan set nemt nok, men hurtigt bliver det sværere, slog op under ad af, og jo der er tilfælde, hvor begge er 'lovlige' ;)
'strengt forbudt' er så (vistnok) forbudt, for hvordan gradbøje 'forbudt'... åh ja den danske sprog ;)

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nu er jeg forarget - nej, jeg føler mig faktisk krænket! Hvordan skal vi kunne lutre det danske sprog og holde det rent; hvordan skal vi kunne vedligeholde vor nationalsproglige særegenhed, hvis man blot kan ændre sproget, uden at det får konsekvenser? Vort sprog er det smukkeste af alle sprog, og at udlændinge finder det både svært og grimt, er jo blot et bevis på danskernes åndelige overlegenhed og alle andre folkeslags sproglige underlegenhed.

Jeg har nu tjekket odb., hvor der kun står flg.: "NOGEN griner (af/ad NOGET/NOGEN)", og det bliver vi jo ikke klogere af.

På sproget.dk står der derimod:

"der er valgfrihed mellem af og ad i visse forbindelser" - I VISSE FORBINDELSER!!!

Længere nede står der:

"Der er ingen undtagelser. Man bruger altid ad i forbindelse med en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget."

Jeg gentager: DER ER INGEN UNDTAGELSER! HA!!! Jeg gentager: HA!!!

Så jeg trækker min krænkelse tilbage, der er stadig lov og sproglig orden i dette land. Al magt til Dansk Sprognævn.

Væmmelig hilsen fra en sprogfascist.

Erik Fuglsang, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Niels - jeg håber, at det var Sprognævnet, der krænkede dig oprindeligt - ikke mig ;-)

At grine m.fl. har ikke noget med retning at gøre. Måske kan det siges at være "en handling", hvis vi skal støtte os til den DSN-liste, som jeg linkede til tidligere. Hvad værre er så, hvis DSN ikke er konsekvente på diverse opslagssteder, hvilket det jo kan tyde på. Men DSN-listen, som jeg henviste til, er i hvert fald klar, og det som står først - her: "ad" er det mest almindelige, men det der står efter skråstregen - her: "af" er også tilladt.

DSN's politik er netop IKKE at have nogen holdning til rigtigt og forkert, hvad man/jeg ofte kan blive noget irriteret over. De udtaler ofte, at de kun afspejler, hvorledes gode sprogbrugere benytter sproget. Bla. derfor de mange dobbeltformer og tilladte mærkværdogheder, som var forbudt, da vi to gik i skole.

Glædelig/god jul fra Maj-Britt ;-)

Martin Rønnow Klarlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Maj-Britt, selvfølgelig gjorde du ikke det, det er blot et forsøg på at være morsom.

Jeg har en snert af sprogfascismen i mig, men det irriterer mig mere grænseløst, når jeg ser mine egne fejl, end når jeg ser andres. Sproget er en af de ting, hvor jeg kræver total perfektion af mig selv, hvordan andre staver og bruger deres forholdsord er jeg egentlig lidt ligeglad med, så længe jeg forstår, hvad der menes. Jeg er således stor tilhænger af sproglig fornyelse inden for visse rammer, så af en sprogfascist at være er jeg lidt schizofren. (Eller hedder det skizofren? Min stavekontrol brokker sig, men jeg er ligeglad, jeg kan bedre lide schizofren).

:-)

lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

PS: Jeg morede mig fx over modsætningen mellem sætningen "der er valgfrihed mellem af og ad" og sætningen: "Der er ingen undtagelser".

:-) :-) :-)

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Niels - også jeg ærgrer mig over mine egne sprogfejl. Desværre har jeg så været nødt til at rette andres som en del af mit arbejde, og jeg har tit forbandet mine gode evner og perfektionisme i den retning. Ikke desto mindre sker der det, at man til sidst har set så meget dårligt sprog, at man kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Og ja, selvfølgelig forsøgte du at være morsom - ligesom jeg gjorde.

Skulle vi ikke opfordre Information til at købe nogle stykker af Susanne Stauns Sprogspil og så afholde dyster blandt læserne i deres kantine? Så kunne der da virkelig blive noget at grine ad/af!

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvis i stadig har problemer med "grine ad/af", så vil jeg godt lige fastslå, at Niels Duus Nielsen tager fejl i sit første indlæg. Der er i omtalte eksempel valgfrihed.

Derimod kan man kun "grine af glæde". Fordi det er en reaktion. Altså medmindre man finder "glæde" latterligt og dermed griner ad eller af det. I så fald er der nemlig valgfrihed.

Niels Duus Nielsen

Anders Sørensen, jeg har en indre alarmklokke, der ringer hver gang nogen staver forkert eller skriver noget grammatisk ukorrekt. Jeg føler ganske simpelt et ubehag, som opstår uden min bevidste medvirken - det er den samme følelse jeg får, når folk begår fejlslutninger, og en af hovedgrundene til, at jeg indgående har studeret logik og grammatik.

Hvis nogen skriver fx. "Hun grinede af ham" ringer alarmklokkerne, og jeg må i tvivlstilfælde på nettet for at finde ud af, hvad sprogpolitiet siger. Det kunne jo være mig, der lever efter en gammel regle, som i mellemtiden er blevet ændret.

I dette tilfælde er der stadig ikke valgfrihed mellem "ad" og "af" når det gælder det intenderede mål for latteren, det synes jeg fremgår ret tydeligt af eksemplerne. At du mener det modsatte må skyldes den laissex faire-holdning, som Dansk Sprognævn i mange tilfælde lader være gældende, og som forleder så mange til at skrive hvad der passer dem: Det er åbenbart svært for folk at skrive korrekt dansk, hvorfor sprognævnet tillader de ukorrekte varianter - og efter hundrede år er det så blevet korrekt dansk retsskrivning. Der er jo ingen, der skriver "Quind", når de vil betegne et menneske af hunkøn.

Som sprogfascist er jeg stærk modstander af al denne blødsødenhed udi retskrivningen, og derfor dybt uenig med dig. Som samfundsborger accepterer jeg dog, at jeg må leve med mine bimlende alarmklokker; jeg vil derfor undlade at angive dig til sprogpolitiet. Se det som mit bidrag til at opretholde sprogfreden.

Erik Fuglsang, lars søgaard-jensen, Frank Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

PS: Ved gennemlæsning af ovenstående skriv ringede alarmklokker tre gange: Jeg har begået tre fejl i teksten. Min indre sprogfascist krummer tæer, men jeg har efterhånden lært at leve med mine pinligheder, så jeg vil nøjes med igen at opfordre information til at genindføre det udvidbare (udvidelige?) tekstfelt.

Anders Sørensen

@Niels Duus Nielsen, der er ingen tvivl om, at jeg beundrer dig for at lire den tirade ad på ganske få minutter.

Men det er jo dog også ret åbenlyst, hvorfor valgfrihed mellem "ad" og "af" er opstået: Griner jeg eksempelvis ad/af dig? Jeg ved, at jeg griner med retning mod dig (af glæde), så derfor "ad". Jeg ved, at du får mig til at grine, så derfor "af".

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Anders Sørensen og andre gode mennesker.
Præpositioner er det sværeste i alle sprog. De er det sværeste at lære og de er det første man anvender forkert i eget sprog, når man er flyttet til et fremmed land.

Du burde i øvrigt skrive I med stort og ikke i. Ligeledes hedder det, at lire denne tirade af og ikke ad. Selv er jeg ikke nogen kommamester, derfor kan der godt være kommafejl i min tekst.

Påsygen er det værste danskerne lider af. Kommentere på, det er engelsk. Mange synes det lyder avanceret, men det er både grimt og plat.

Jeg har kæmpet med den danske grammatik i mange herrens år. Dansk er ikke et nemt sprog. Desværre er dansk blevet smittet af engelsk, de sidste mange år, og er derved blevet forsimplet. Dansklærere burde skamme sig. Vi må trække dem i løn. Der er ikke andet at gøre.

Jeg ønsker jer alle glædelig jul, også dansklærere.

Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Mik Holst, Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Runa: Det er sjovt, at du siger det. For vi har det vel netop sjovt med præpositioner her, ikke? Lig mærke til, at det eneste, du bekymrer dig om, er mine bevidste fejl. At jeg rent faktisk giver en ganske vigtig retningslinje for, hvordan præpositionerne i det omtalte tilfælde bør benyttes, er dig mindre vigtig.

Så'n er det vel generelt med grammatik: Det benyttes som oftest til at hævde egen ufejlbarlighed og beklage sig over, at andre ikke benytter ordene og bruger sproget, som man lærte det engang.

Maj-Britt Kent Hansen

Bevidste fejl! Nej, nu må det altså stoppe. Skal det være en forklaring, må jeg sige, at den er langt, langt ude. Og jeg undlader at påpege hvad og hvor.

Niels Duus Nielsen

Alle mine fejl er bevidste; de optræder kun i mine tekster for at se om I er vågne!

Tak for det gode råd, Anders Sørensen. Det minder mig om et trick, jeg engang lærte af en gammel musiker: Hvis du spiller forkert, skal du bare spille den samme fejl en gang til, så tror alle, at det er meningen, at det skal lyde sådan.

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, det er jo sådan, det går med sproget. Gentages en fejl tilstrækkelig mange gange, godtager DSN den!

De unge har svært ved at skrive "en sammenhængende og forstående tekst".
En tekst kan ikke forstå noget. Men den kan være svær at forstå.
Så der skulle nok have stået "en sammenhængende og forståelig tekst".
Correct me if I´m wrong som svenskerne siger.

Månen er da ligesom Solen en gud i både antikken og så vidt jeg ved også i det gamle Egypten. Dermed er mandag også opkaldt efter en gud.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jep Maj-Britt, bortset fra at de er kommet til at skrive forståeLIGE, det må vel hedde 'en forståeLIG tekst'

He he, det er da skægt det her :)

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, bestemt skægt, Katrine - og længere oppe i kommentarerne er der såmænd et andet "lig" og ved at gøre opmærksom på det nu, bryder jeg med min udgydelse af 16:42 ;-)

Erik Fuglsang, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Henriksen

@ Niels Duus Nielsen

Fra sproget.dk:
grine ad/af [målet for en bevægelse, handling eller ytring], fx grine ad/af mig

Det er ikke svært.

Maj-Britt, hvis vi tænker på det samme 'lig', så tror jeg faktisk på Anders Sørensen, at det er bevidst.... ;)

Erik Fuglsang og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar