Læsetid: 7 min.

I russisk teater er giftmord også et spørgsmål om æstetik

Balletten og teatret i Skt. Petersborg byder på stor skønhed, men også en udsøgt glæde ved at begå mord. Anne Middelboe sætter den russiske æstetik på spidsen til balletkonference om balletmesteren Marius Petipa og overrækkelsen af 17th Europe Theatre Prize
Balletten og teatret i Skt. Petersborg byder på stor skønhed, men også en udsøgt glæde ved at begå mord. Anne Middelboe sætter den russiske æstetik på spidsen til balletkonference om balletmesteren Marius Petipa og overrækkelsen af 17th Europe Theatre Prize

Ritzau Scanpix

4. december 2018

Når man går i teatret i Skt. Petersborg, må man ikke tage våben med. Det lyder umiddelbart ikke som noget nødvendigt forbud, men på de russiske teaterbilletter er der faktisk et ikon med en pistol med en streg henover. Efter pistolen er der endnu et ikon med en overstreget kniv – først længere henne i forbudsrækken finder man et kamera. Velkommen til Rusland!

Her dyrkes mord så voldsomt på scenen, at det er påfaldende: mord med gift, mord med sværd, mord med kniv … Giftmordene stortrivedes i hvert fald på scenerne forrige weekend, hvor teaterinstruktøren Valery Fokin blev tildelt den prestigefyldte Europe Theatre Prize – og hvor Svanesøens koreograf Marius Petipa blev fejret med en international konference. Og så dansede Mariinskij Balletten sin legendariske Romeo og Julie.

Det russiske teater er generelt meget optaget af klassikere. Det er i fortolkningerne af klassikerne, at instruktørens kommentarer til samtiden bliver synlige – i langt højere grad end i nyskreven dramatik eller ny koreografi. Og en stor del af klassikerne er tragedier, der indeholder mord.

Visum og husarrest

Overrækkelsen af 17th Europe Theatre Prize foregik på Aleksandrinskij Teatret, hvor Valery Fokin har været teaterdirektør siden 2003. Han har fået renoveret det smukke, gamle teater, så det lyser op i midten af zarens by med sin berømte gule facade – og så har fortæppet fået den helt rigtige russerblanding af rødt, blåt og guld.

Ved prisoverrækkelsen modtog syv dedikerede teaterfolk deres priser, blandt andet svenske Tilde Björfors fra Cirkus Cirkör. Men herefter blev stemningen anstrengt, da en nomineringstale afslørede, at den schweiziske instruktør Milo Rau ikke kunne modtage sin pris, fordi han ikke var blevet bevilget et visum i rette tid. Oplæsningen af et åbent brev fra Milo Rau berettede, hvordan han selv opfattede det som chikane.

The Granger Collection

Så blev det tur for hædersprisen til Valery Fokin. Nomineringstalen blev imidlertid et opråb mod den russiske stats overvågning af teatret. For talen udtrykte bekymring for Valery Fokins kollega, den 49-årige instruktør Kirill Serebrennikov, der har iscenesat en række politiske forestillinger. Han er officielt anklaget for bedrageri og har været i husarrest siden august 2017.

Prisoverrækkelsen blev dermed en kommentar til det groteske i, at Rusland kan være vært for en europæisk teaterpris, samtidig med at landets kunstneriske ytringsfrihed stækkes. Tilskuerne klappede voldsomt af de modige talere. Simultantolken lod være med at oversætte protesterne, men folk rundt omkring i logerne oversatte beredvilligt for os andre. Russere er et hjælpsomt folkefærd.

Diskret giftmord

Det hele endte dog med, at den nu 72-årige Valery Fokin modtog sin hæderspris. Han takkede ved at vise sin forestilling Masquerade – baseret på Lermontovs skuespil fra 1835. Forestillingen har vakt stor opsigt internationalt, og symbolikken viste sig at være hårrejsende klar. 

Scenografien var udformet som et skråtstillet skakbræt, hvor hvert felt rummede en lysende ’elevator’, der kunne skydes op gennem gulvet som en glasmontre. Her dukkede alverdens maskeradefigurer op. De horede og myrdede brutalt i ét væk. Og på det skrånende gulv stod en stol med en ægtemand, der ventede på sin bedårende hustru. Hun kom hjem i sin aristokratiske 1800-talskjole med et kærligt smil. Men han overfusede hende – og hældte gift i hendes isdessert. Da hun lidt senere lå i sine dødskramper, blev han siddende og nød synet af hendes ubærlige smerter, mens hendes hænder strittede makabert og dekorativt.

Denne mand slog sin kvinde ihjel med rendyrkede machopositurer. Det var æstetik på højeste plan – og med utilsløret reference til tidens mange russiske giftmord. Alle klappede. Men jeg var vist ikke den eneste, der gøs.

Synkrone balletdansere

Koreografen Marius Petipa (1818-1910) behøvede ikke den slags jordiske aflivningsmetoder, for hans balletter er lutter eventyr og trolddom. I hans ballet Svanesøen kæmper kærligheden mod løgnen – akkurat ligesom i Tornerose og Nøddeknækkeren. Udtrykt gennem strakte tåspidsfødder og talløse piruetter.

I Rusland er Petipas balletter blevet symbolet på den russiske kulturs overlegenhed. Balletkompagnier med synkrone, hvidklædte balletdansere er noget af den mest bekostelige scenekunst, der findes – med Mariinskij Balletten (tidligere Kirov Balletten) og Bolsjoj Balletten som de stærkeste balletkompagnier i verden.

Ritzau Scanpix

Balletten er zardømmets opfindelse, men kunstarten overlevede revolutionen i 1917, simpelthen fordi den er folkets stolthed. Man siger stadig, at alle russere ønsker at opleve Svanesøen mindst én gang i deres liv.

Teatermuseet i Skt. Petersborg byder nu på en udstilling om Petipa i anledning af 200-året for balletmesterens fødsel. Her er de smukkeste tylskørter udstillet side om side med balletsko og malerier, og i rummene hænger gennemsigtige kulisser – aldeles eventyrligt.

Teatermuseet og initiativtageren, Natalia Metelitsa, præsenterede samtidig et nyt værk om Petipa – en tobinds moppedreng på fem kilo. Sådan en slags ’Absolute Petipa’, luksuriøst oversat til både engelsk og fransk. Og ballethistorikere fra hele verden kom til konferencen Marius Petipa on the World Ballet Stage, der var arrangeret i samarbejde med bl.a. Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg.

Ballethistorikeren Jane Pritchard fra London fortalte om, hvordan Petipas ballet Tornerose faktisk var afgørende for, at England overhovedet fik en nationalballet. Sergei Laletin fra Skt. Petersborg berettede om, hvordan danseren Nijinskij og Les Ballets Russes baserede hele deres moderne balletgennembrud i Europa og Amerika på Petipas trin. Og den franske Kahane Martine forklarede, hvordan stjerneinstruktøren Rudolf Nureyev gjorde Petipas balletter til Pariseroperaens mest storslåede.

Udsmuglede nedskrifter

Natalia Voskresenskaya fra Moskva beskrev, hvordan balletdanseren Nikolai Sergeyev nedskrev notationer af Petipas balletter og smuglede dem ud af landet efter revolutionen.

»Jeg insisterer på, at notationerne skal returneres til Rusland,« sagde hun med dirrende stemme. Nedskrifterne ligger nu på Harvard Collection i USA, ikke mindst til inspiration for koreografen Alexei Ratmansky, der for et par uger siden har skabt en ny rekonstruktion af La Bayadère for Staatsballett Berlin.

Selv holdt jeg foredrag om forholdet mellem den franskfødte Petipa og den danske Bournonville – med en umiskendelig fornemmelse af, at når vi som Bournonville-eksperter taler om detaljer i armens placering i Sylfiden, så taler Petipa-eksperterne om graden af lillefingerens sitren i Svanesøen.

Weekenden bød dog ikke på Svanesøen på Mariinskij Teatret. Til gengæld dansede Mariinskij Balletten en vidunderlig opsætning af Romeo og Julie i den originale koreografi af Lavrovsky fra 1940 til Prokofievs musik. Her var det stjernedanserne Maria Shirinkina og Vladimir Shklyarov, som løftede ballettens drama helt op i den drømmeskønhed, som kun russisk ballet kan præstere.

Attila Kisbenedek
Maria Shirinkinas fødders trippen var let og spids på en måde, som kun russiske dansere kan udtrykke sig – og med en perfekt koordination af armene, så hendes krop hele tiden var i ideel harmoni, som om hun kunne stå model til en statue når som helst. Og han havde en eksplosiv springkraft, så han sagtens kunne sætte af i en kæmpe springvolte for derefter at dreje 12 piruetter og så stå helt stille og se hende ind i øjnene.

Mariinskij Ballettens balletkorps er opsigtsvækkende ensartet. Ballerinaerne ser ud, som om de er født med tåsko på, og alle de mandlige dansere er overrumplende harmoniske i bygning. Teknisk set har alle dansere et nærmest overnaturligt højt niveau. 

I Romeo og Julie fulgte korpsdanserne deres hovedpar lige så intuitivt fysisk som deres svanedansere gør det i Svanesøen – her i form af svajende og kæmpende bevægelser. Særligt kampscenerne i denne Skt. Petersborg-udgave af Verona gjorde indtryk. Danserne sloges med sværd og stak hinanden med knive. Der var hele tiden nogle af dem, der ’døde’ og skulle bæres ud – i modsætning til de europæiske og amerikanske versioner, hvor bipersonerne ofte kun såres.

Det var drastisk og blodigt, men samtidig mærkeligt nok også æstetisk. Ikke mindst fordi det foregik i Pjotr Williams’ smukke originalscenografi, der her fremstod i en lækker udgave med det smukkeste stofdraperi på forscenen – lykkeligt langt fra de slidte turnéversioner, der ellers sendes rundt i verden. På Mariinskij Teatret er scenen desuden så dyb, at der både kan være både torv og trapper og broer foran bagtæppet – og alligevel er der nemt plads til 50-80 dansere i vild dans.

Ved opførelsen forleden fremstod dødssmerten hos Julie og Romeo i hvert fald fuldstændigt perfekt. Stiliseret så kraftigt, at det netop blev symbolsk og vedkommende. Alt dette er takket være generationernes nedarvede balletskolesystem og de mange gamle ballerinainstruktører og alt det andet, der ligger i balletarven fra Petipa.

Men ikke noget med knive. Hos Mariinskij Balletten begår både Julie og Romeo selvmord med gift. Sådan må det være i Rusland.

’Masquerade’. Iscenesættelse: Valery Fokin. Aleksandrinskij Teatret, Skt. Petersborg.

’Marius Petipa on the World Ballet Stage’. The International Conference. Arrangeret af Teatermuseet i Skt. Petersborg, VII St. Petersburg International Cultural Forum, Institut Francais og Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg.

’Romeo og Julie’. Koreografi: Leonid Lavrovsky. Mariinskij Balletten, Skt. Petersborg.

Anne Middelboe Christensen var inviteret til Skt. Petersborg af Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu